Fodbold, Forside

Euforien har næsten ingen ende ville tage hen over foråret, når den ene sejr efter den anden er kommet i hus. HIK har i foråret set ustoppelige ud, lige indtil i sidste weekend, da de løb ind i forårssæsonens første nederlag. Lørdagens opgør mod VSK Århus er derfor en kærkommen mulighed for at ryste nederlaget af sig.   

Tungt nederlag at sluge

HIK har som bekendt gennem foråret fejet al modstand af banen og har så godt som vundet samtlige kampe de har spillet, blot nogle enkelte pointdelinger har afholdt dem fra et hidtil perfekt forår. En af disse pointdelinger kom tidligt i sæsonen da man spillede 2-2 på Gentofte Stadion mod Brønshøj, efter at have været foran med 2-0. Netop Brønshøj skulle også vise sig at være modstanderen der stak en kæp i hjulet på den ellers velsmurte HIK-maskine.

Der var ikke spillet mere end blot 7 min. inden hjemmeholdet havde bragt sig i front med 2 scoringer, på Tingbjerg Idrætspark. Pausestillingen nåede endda at blive 3-0 til ‘Hvepsene’. 2. halvleg bød ikke på et anderledes kampbillede, end hvad vi havde været vidner til i den 1. halvleg, hjemmeholdet fik hurtigt bragt sig i front med 4-0, inden HIK formåede at reducere ved Lucas Ravn-Harens første HIK-mål. Glæden var dog kort, idet der blev scoret til både 5- og 6-1 i kampens afslutning.

Tilbage på sporet i Århus

Med sådan et nederlag i baghånden vil HIK være opsatte på at komme med et modsvar, når bussen kører til Århus lørdag morgen. Her venter VSK Århus der indtager puljens 11. plads og som er uden sejr i deres seneste 6 opgør. De to mandskaber mødtes allerede helt tilbage i forårets første runde, hvor HIK påbegyndte deres indtil for nyligt ubesejrede stime med en 4-2 på Gentofte Stadion.

Lørdagens opgør på Vejlby/Risskov Centeret vil derfor være en opgør mellem to sejrshungrende mandskaber, dog med hver deres grundlag for at jagte sejren. Foruden duellen mellem dem tidligere på sæsonen, mødtes de to mandskaber i netop Århus for efterhånden et lille års tid siden, hvor hjemmeholdet endte med at løbe med en 2-0 sejr.

Kampen vil streames live fra hjemmeholdets Mycujoo kanal fra kl. 13.00: VSK Århus-HIK.

Turen går til Holbæk for U19 og U17

Der venter samtidig et efterhånden vanen tro, et lørdags dobbeltopgør for U19 og U17 holdene, de skal dog på en noget kortere bustur end 1. senior, når de begge drager mod SuRi Park i Holbæk. U17 starter op samtidig med 1. senior, kl. 13.00, mens U19 følger op med kampstart kl. 15.00.

Der vil som altid være live updates fra begge kampen på HIK’s Facebook.