Fodbold, Forside

HIK sportschef Christian Larsen takker af i HIK for denne gang, og klubben inviterer dermed alle indenfor til reception kl 14:00 inden 2. Divisionskampen mellem HIK og FC Sydvest.

Christian Larsen har på lørdag d. 1. april, sidste dag i HIK inden han tiltræder i Brøndby IF som chefscout.

Reception for Christian Larsen

Der vil kl 14:00 være reception for Christian Larsen, på Gentofte Stadion, hvor alle er inviterede til at komme og sige tak for indsatsen, og ønske, den snart tidligere HIK’er, held og lykke i hans nye stilling i Brøndby IF.

Massere af spændende fodbold

Lørdag bliver en begivenhedsrig HIK dag på Gentofte Stadion. HIK U19 tager imod AB i U19 Divisionen, i en kamp om tre vigtige point. En sejr vil betyde de unge HIK talenter blander sig i den sjove halvdel af tabellen, samtidig med at et nederlag kan betyde afstanden til top seks bliver stor, og man i stedet skal kæmpe i den tunge ende af tabellen. Kampen starter kl 12:00

HIK’s 2. Divisions mandskab spiller også denne lørdag, hvor FC Sydvest gæster Gentofte Stadion kl 15:00, i en utrolig vigtig kamp for point mellem to hold der ligger side om side, og kæmper for ikke at ryge under stregen.

Så skulle man ikke have planlagt sin lørdag endnu, inviterer HIK til masser af aktivitet på Gentofte Stadion.

Christian Larsen stopper efter mange gode år

Christian Larsen har fungeret som træner for flere af HIK’s unge elitehold, såsom U15, U17 og U19. Han stod sågar også i spidsen for klubbens 2. Divisionshold i 2 ½ sæson, hvor han bl.a. vandt grundspillet i efteråret 2015 og sikrede HIK en plads i oprykningsspillet det efterfølgende forår.
Derudover har den mangfoldige træner også fungeret som sportschef for klubben siden januar 2013, hvorfor han ikke har ligget på den lade side i sin tid i klubben.