Fodbold, Forside

HIK’s 19-årige stortalent Carl Lange er for tiden til prøvetræning i Championship-klubben, Aston Villa.

Invitationen om at deltage i træningen hos den engelske traditionsklub, kom efter et efterår, hvor Carl Lange fik vist sig frem i både 2 division og pokalturneringen. Ikke mindst præstationen mod Silkeborg, hvor kantspilleren scorede to mål og lagde op til et enkelt, påkaldte sig flere danske og udenlandske klubbers opmærksomhed.

”Det er meget positivt, at vi i HIK er i stand til at uddanne en spiller som Carl Lange. Det er Carl’s egen fortjeneste, at han er nået hertil, men det er selvfølgelig også et resultat af det målrettede elite-arbejde, som HIK har gennemført i de senere år. Carl’s talent er meget stort og et træningsophold i en udenlandsk klub af den her størrelse vil i høj grad være med til at modne ham” fortæller HIK’s Talent-ansvarlige, Per Frimann.

Den unge offensivspiller har scoret 5 mål og haft 5 assists sammenlagt i efterårssæsonen på et HIK mandskab, der var et enkelt mål fra at kvalificere sig til Oprykningsspillet.