Fodbold, Forside, Generelt, Håndbold, Tennis

NY UPDATE

Kære alle

Der er igen blevet justeret lidt på retningslinjerne.

Toiletterne på Hartmannsvej åbner igen for restaurantgæster. Adgang til toiletterne fra restauranten skal foregå via rundtrappen.

Toiletterne i stueetagen i Maglegårdshallen åbner for børn og unge til og med 17 år. Gæster hos Café HIK skal stadig bruge udendørstoilettet.

Fitnessrum i Maglegårdshallen og på Hartmannsvej åbner onsdag d. 21. april, for børn og unge til og med 17 år.

Brugen af fitness er underlagt et arealkrav på 4 kvm. per person. Der vil derfor være opsat skilte på dørene, der angiver, hvor mange personer, der maksimalt må være i rummet på samme tid.  Alle brugere skal spritte hænder og redskaber før og efter brug, for at begrænse smittespredningen.

Omklædningsrum og klublokaler forbliver lukkede.

Vi glæder os over den positive udvikling, og ønsker jer alle rigtig god træning.

 

HIK 21. april 2021

Sara-Louise Fredshavn Geertsen