Fodbold, Forside, Generelt, Håndbold, Tennis

Kære medlem

Her på HIK tager vi også truslen om spredning af COVID-19-virussen (Corona-virussen) meget alvorligt og følger hele tiden Sundhedsstyrelsens anbefalinger. Derfor beder vi jer læse dette omhyggeligt og følge reglerne – også i HIK-regi.

Udbruddet af virussen udvikler sig hurtigt – herunder også i lande, som er populære feriemål for mange danskere. Det øger risikoen for, at virussen spreder sig i Danmark, og derfor er det vigtigt at følge Sundhedsstyrelsens anbefalinger.

Derfor henstiller vi til, at alle medlemmer, som har været i CONVID-19-epicentre indenfor de seneste 14 dage – Norditalien, Kina, Iran, Sydkorea, Japan, Singapore – holder sig væk fra HIK’s anlæg i minimum 14 dage.

Derudover opfordrer vi alle vores medlemmer til at have ekstra fokus på hygiejne. Her kan I se, hvad Sundhedsstyrelsens anbefalinger er om forebyggelse af smitte fra Coronavirus:

  • God håndhygiejne, primært håndvask, evt. hånddesinfektion, hvis hænderne er rene og tørre.
  • Undgå kontakt med personer, der har symptomer på forkølelse og/eller luftvejsinfektion
  • Host eller nys i engangslommetørklæde, alternativt i albuebøjningen

Hvis du har mistanke om, at du er blevet smittet, så kontakt din læge omgående. Hvis du er blevet smittet, bedes du kontakte HIK’s direktør Thomas Nielsen på tn@hik.dk, så HIK kan tage sine forholdsregler.

Vi følger hele tiden Sundhedsstyrelsens anbefalinger fra dag til dag, og vi vil opdatere vores regler i klubben ud fra de anbefalinger.

 HIK, 4. marts 2020