Doubleturneringen 2017 søndag den 4.juni og mandag den 5.juni
Seniorudvalget afholder endnu en gang den hyggelige doubleturnering for HIKs seniormotionister, denne gang i pinsen søndag den 4. juni og mandag 5. juni på anlægget på Hartmannsvej. I tilfælde af regn afvikles turneringen indendørs i revideret form afhængig af antal deltagere. Der er plads til i alt 32 par, ligeligt fordelt på damer og herrer. Søndag spilles der indledningsvis i puljer, og to par fra hver pulje fortsætter til afsluttende cupturnering mandag. Vi glæder os til at både damerne og herrerne igen i år stiller talstærkt op.
Puljekampe, kvart- og semifinaler spilles af 50 minutters varighed. Der tælles kun partier. Puljevindere findes i prioriteret rækkefølge ud fra vundne kampe, indbyrdes kamp, difference i partier samt vundne partier. Der spilles med egne bolde.
Program søndag:
9.00 er der kaffe, te og rundstykker ved pavillonen
9.30 starter puljekampene – de to første afvikles inden frokost
13.00 frokostpause, hvor der serveres en sandwich og en sodavand
14.05 starter tredje omgang puljekampe
16.00 afsluttes dagen og resultaterne af puljekampene offentliggøres
Program mandag:
09.00 kvartfinaler
10.00 semifinaler
11.00 finaler
12.00 præmieoverrækkelse
I tilmelder jer via hjemmesiden. Log på som I skal booke en bane. Vælg ”tennis arrangementer” i øverste bjælke og vælg derefter doubleturnering damer eller herrer. Udfyld alle felter inklusive makkers navn og betal – og ja jeres makker skal også selv tilmelde sig. Det koster kr. 150,- pr. næse. Betalingen dækker turneringen, kaffe og rundstykke lørdag samt en sandwich og en vand til frokost lørdag. Turneringsledelsen vil forsøge at sammensætte par, af deltagere der er tilmeldt alene, så hold jer ikke tilbage selvom I mangler en makker. Tilmelding er efter princippet først til mølle. Tilmelding senest onsdag den 24.5. men meget gerne med det samme. I hjælper turneringsledelsen ved at tilmelde jer hurtigt – så tak for det J
Tilmelding er selvfølgelig bindende.
Venlig hilsen Nina Rye
Seniorudvalget
TENNIS
Flere nyheder
[dc_social_feed id=”1576″]