Fodbold, Forside

HIK fik sæsonens første hjemmesejr i forrige spillerunde. En sejr, der nu skal bygges videre på, når turen går til Østerbro stadion, hvor modstanderen er lokalrivalerne fra B93. 

Første hjemmesejr skal give rygstød
Den forgangne rundes resultater gjorde rækken endnu tættere, og gav HIK en livline til at byde ind på én af de fire pladser i oprykningsspillet. 
Efter en vigtig sejr mod Holbæk på Gentofte Stadion, der skabte stor glæde i truppen, er viljen til sejr endnu større blandt HIK’erne. Samtidig øjnes muligheden for en revanchering af sidste interne opgør, der blev til en sejr til vores naboer fra Svanemølle anlægget.

B93 er dog ligeledes opsatte på at komme tilbage på sporet med sejr, da det i midtugen blev til et 0-2 nederlag mod oprykkerne fra Fredensborg.

Afhængigt af de resterende resultater i 10. spillerunde, kan 3 point til sejrherrerne gøre en verden til forskel i den resterende del af sæsonen.  Hvor HIK med en sejr kan holde fast i kontakten til top 4 og det forjættede oprykningsspil i foråret, vil B93 derimod etablere sig i netop top 4 og lægge afstand til de nederste 4 pladser, der sendes i nedrykningsspillet.

Stillingen inden 10. spillerunde:

skaermbillede-2016-10-07-kl-10-43-38

Det vigtige naboopgør spilles lørdag den 8. oktober på Østerbro Stadion, med kampstart kl. 15.00.