Fodbold, Forside

Det er et velkendt og historisk fænomen, at spillere “fiskes” fra én klub til en anden. I denne uges flaskepost får vi eksempler på dette, der også inkluderer HIK. God fornøjelse!

Artikelfoto: Axel Poulsen og frue i deres gårdhave. HIKs naboer for ca. 100 år siden. 

Byens Baglår – udover at du jo altid (dog helst i det stille) kan vurdere dem, når der går nogen foran dig – så er det navnet på en fodboldklub, der efter at have stiftet sig selv 4 dage efter sidste nytårsknald, stillede op i foråret 2016 hos DBU København i 7M Herres laveste række. Om de så har tænkt på deres egne underekstremiteter – eller håbet på at give modstandernes baghjul – har de ikke røbet. Det lykkedes baglårene at få slæbt sig op efter foråret fra Række 4 til Række 3 på en livgivende 3. plads – det har vores eget hold i dette efterårs 7M Herre række 4 ikke kunnet gøre efter ! – men her i efteråret var det kun med det yderste, at de som 3. sidst i deres 7M Herre række 3-pulje fik hevet en velkendt legemsdel med sig og også til foråret 2017 er i Række 3.

Boldklubben Stefan er stiftet 21. oktober 1945. Som alle andre klubber dengang ønskede den sig brændende en ungdomsafdeling – i dag 71 år efter har over halvdelen af de københavnske fodboldklubber kun voksenfodbold. Dog skal det siges, at alle de store klubber har ungdomsafdelinger – her i Gentofte Kommune er det kun Gentofte Fodboldklub og NB 99, der ikke har. Stefan fik da også en – noget, de i 2016 med stort held har formået et genopvække efter et par sæsoner kun at have haft myndige spillere. En af de spillere, der blev et produkt af Stefans ungdomsarbejde, var Ole Madsen. Det gik ikke upåagtet hen, at der var kommet en rival til i 1945. Især Østerbro Boldklub – ØB – var på stikkerne. For da det kom frem, at Stefan havde fået kontakt til hele 37 drenge fra Det kongelige Opfostringshus, så rejste man børster – Opfostringshuset husede drenge ofte født uden for ægteskabet, som moren ikke havde mulighed for eller ikke ønskede at have hjemme. De blev kaldt skorperne efter de ret store rugbrødshumpler, som udgjorde en pæn del af føden på Opfostringshuset. ØB beskyldte Stefan for at fiske dem – lokke dem på unfair måde til at spille hos sig. Så fisk og fodbold er bestemt ikke fremmede for hinanden.

Det forstod Stefan nu ikke noget af – for de 37 var ikke medlemmer af ØB og det måtte vel være betingelsen for, at man kunne tale om fiskeri – slang for ”fodbold-børnelokker”-virksomhed. I Stefans øjne var de ”frie fisk på markedet”. Sagen kom på Københavns Boldspil Unions bord og de høje herrer her bestemte, at de 37 navngivne spillere ikke måtte spille for Stefan. Hvordan hang det nu sammen ? Jo, tilbage i 1936 havde Asger Jensen fra ØB taget kontakt til Opfostringshuset. Hans ide var, at ØB overtog fodboldtræningen for Opfostringshusets drenge – et forslag, der blev velvilligt modtaget, for Opfostringshusets lærerkræfter havde hverken tid eller evne til at give drengene en sagkyndig undervisning i fodboldspillets mysterier. Noget for noget. Ville drengene i klub, så måtte det blive i ØB. Andet var utænkeligt. Det var disse enemærker Stefan 10 år senere havde vovet sig ind på – var det rimeligt med den slags eksekutivaftaler ? Ja, det mente ØB og KBU altså dengang. Stefan havde ikke en chance – der var ikke noget der hed fiskekort dengang, der gjorde det lovligt at smide snøren ud og fange ungdomsspillere for næsen af andre. Det findes heller ikke i dag – det hele reguleres af spillercertifikater og etiske love ikke mindst for de klubber, der i dag som os har DBUs ungdomslicenser.

Historien om ØB kontra Stefan er ikke eneste gang, hvor fiskerianklager og fiskerikontrol er kommet på fodboldbanen. Den anden episode er HIK den ene part i – her er AB modparten. HIK klager 9. april 1945 – præcis på 5-årsdagen for Danmarks Besættelse – til KBU over AB. Årsagen er, at AB i efteråret 1944 har sendt et brev ud til samtlige gymnastiklærere på gymnasierne og opfordret dem til at fremsende adresser til AB på særligt fodboldkyndige blandt deres elever, der efter studentereksamen påtænker at lade sig indskrive på Københavns Universitet. Efterfølgende har AB (Akademisk Boldklub) så i foråret sendt de unge et brev med opfordring til at melde sig ind i AB og lovet dem frikontingent den første tid. HIK anser det for at fiske – men klagen afvises af KBU. AB reagerer ved at meddele HIK, at al sportsligt samkvem er afbrudt på nær KBU-turneringskampe. Tricket gav i parentes AB 90 nye medlemmer.

Maglemosevej er anlagt før 1900. Men den har ikke altid heddet Maglemosevej. Indtil 1918 var den delt i to rent navnmæssigt – ind i landet hed den Tietgensvej efter den meget kendte industri- og erhvervsmand, der som mæcen brugte en meget stor del af sin formue på at bekoste opførelsen af Marmor-rundkirken i København. Ned mod Strandvejen og Øresund – og altså den del, vi lige nu støder op til med vores kunst 1 og Hallens P-plads – hed den Maglegårdsvej.  Vejen blev så i 1918 navngivet efter Maglemosen, som vejen fører over. I nr. 20 – man er ikke i tvivl om hvilket hus, der er tale om, når man ser nærmere efter på og i husgavlen,  – boede den kendte kunstner Axel Poulsen. Vi tager sikkert ikke meget fejl i, at han med sin kære langpibe ind imellem at han har modelleret, hugget ud, tegnet eller malet har rundet banerne i HIK for i en velfortjent pause at betragte fodboldspillet og tennisspillet. Axel Poulsen vandt konkurrencen om et Genforeningsmonument, der skulle og er blevet stillet op ved indgangen til Fælledparken i 1930 – så han er bestemt ikke ukendt med at have forbindelse til sportsanlæg. Han udførte på samme tid monumentet for de danske, der faldt på slagmarkerne i 1. verdenskrig, og som blev indviet som Marselisborg Mindepark 1931-35 nær Århus. Efter 2. verdenskrig blev det også Axel Poulsen, der kom til at skabe monumentet i Mindelunden i Ryvangen 1950. Måske var han – måske ikke – klar over, at det faktisk var meget tæt på, hvor forgængeren til den HIK-bane, han i det daglige har været næsten genbo til, lå. For da HIK genoptog fodboldspillet efter at have slået sig sammen med Hellerup Boldklub 37 år før han opførte sit monument, havde vi fodboldbane meget tæt på, hvor Mindelunden kom til at ligge.  Vi opgav dog banen ret hurtigt – for i stedet at flytte til Tranegårdsvej bag ved, hvor Øregårds Gymnasium i dag ligger – dengang hed den Plockross Skole. Her gennemførte HIK sin første juniortræning 15. juni 1914 for drenge under 14 år. Året efter rykkede vi så ind på Phistersvej og har været her siden – vi fik fejret 100 året sidste sommer med divisionskamp, borgmestertale og anden festivitas. Vi er dermed den københavnske fodboldklub, der har ligget længst – og altså over 100 år – samme sted. Kun Viktoria inde på Fælleden kan gøre os rangen stridig – men har aldrig haft ”sit eget” anlæg som os.

HIK havde held – og dygtighed – til at komme ind i Københavns Boldspil Union under 1. verdenskrig, nærmere bestemt på prøve i 1915 og fast med fra 1917 efter langvarige forhandlinger. Kort efter HIKs ”prøvetræning” i KBU stiftes Københavns Forstadsklubbers Bold Union (KFBU) 8. februar 1916. Blandt initiativtagerne er Fremad Amager, der til daglig spillede i Amager Boldspil Union. De havde indkaldt til et indledende møde mellem Nordre Birks Boldspil-Union (her var HIK lige trådt ud), Amager Boldspil-Union og Valby Boldspil-Union med den tanke at skabe en fællesunion – et udvidet turneringssamarbejde. Man satsede på at samle udvalgte hold fra Amager, Nørrebro, Frederiksberg, Valby og Nordre Birk, der kunne møde hinanden. Fra start får paraplyorganisationen navnet “De københavnske Forstadsklubbers Boldspil Union” – første og eneste formand bliver L. Hartoft fra Nordre Birk, der senere blev første formand i GVI (Gentofte-Vangede Idrætsforening). KFBU, der i 1917 omfatter 28 småklubber, er tæt på at blive en selvstændig Lokalunion under DBU. DBU ser dog helst, at de optages i Københavns Boldspil Union og presser derfor KBU til at genoptage de ellers afbrudte forhandlinger. KBU var i starten meget reserverede over for den nye organisation. KBU føler, at KFBUs klubber stillede krav, som var helt uacceptable for KBU, så det tog over et år – fra foråret 1917 til efteråret 1918 – og krævede DBUs medvirken som mægler. Først i september 1918 opnår man en overenskomst, så KFBU optages som særlig afdeling af KBU med egen administration og som leder af sin egen turneringsdel – fik navnet Forstadsturneringen – dog med 2 fra KBUs bestyrelse som observatører. Forinden opnår Fremad Amager, Fremad Valby og Valby Boldklub særbehandling i den særlige Deltagerrække – de havde søgt optagelse i KBU udenom KFBU og betegnes af KFBU af den grund som “overløbere/forrædere”.

Nåede vi sejr nr. 200 i efteråret ? – ja da´ – 4-1 ude over FC Roskilde med U16 drenge tirsdag 15. november.

Ugens kamp er samme holds opgør mod B 93 fredag 18. november på Gentofte Sportspark kunst 1 – vores sidste hjemmekamp i 2016. Kampen endte 1-6 – mundvigene ned. Men, samme fredag kom beskeden om at U16 drengene til foråret skal spille i Øst-rækken som oprykker. Det fik straks mundvigene op igen.

Frem til næste onsdag fejrer en lille udvalgt skare fødselsdag :

  1. november : William Waage (U15 drenge 4, 14)
    26. november : Julius Bjørk (U14 drenge 4, 13) – William Jessen-Petersen (U15 drenge 4, 14)
    28. november : Luca Hvidt (U14 drenge 2, 14)

Artikelfoto: http://www.danskkulturarv.dk/indhold/axel-poulsen-og-frue-fotograferet-i-gårdhaven-til-deres-hus-1/