Fodbold, Forside

Nyt år er for de fleste lig med nye tiltag, forandringer eller målsætninger. I årets første Flaskepost kigger vi tilbage på de tre gange, hvor HIK er vågnet op til nyt fodboldanlæg. God fornøjelse – og godt nytår!

Artikelfoto: HIK 1901 med første fodboldhold, første klubhus og HIK-portal. 

Tre gange er HIK vågnet op til et nyt fodboldanlæg i sin levetid. Første gang i 1901. Klubben var stiftet 14 dage før juleaften 1900 – og allerede ugen før juleaften havde man fået svar på sin henvendelse om brug af et stykke jord i Hellerup til at etablere en sportsplads. Man havde selv henvendt sig på skrift – nu fik man mundtligt svar fra Hellerup Strandpark A/S. De ville gerne dels se skitser af, hvad det var man ville anlægge af sportsfaciliteter, dels få et indtryk af, hvad man ville betale fra HIKs side. Skitserne kom prompte – man ville anlægge en fodboldbane, nogle tennisbaner, løbebaner, en badebro med badeanstalt, krocketbaner samt meget gerne på sigt en omklædningspavillon. Man var indstillet på at 50 % af kontingentet – dog minimum 50 kr. per måned – skulle være lejen. Mod at lejemålet var uopsigeligt i 5 år. Det kom så ikke til at holde – Hellerup Strandpark A/S så for sig at arealet omgivet mod nord af Onsgårdsvej, mod øst af Øresund, mod syd af Ny Strandvej (nu Strandparksvej) og mod vest af Strandvejen skulle blive til villagrunde. Og det fik de jo opfyldt. Men indtil det kunne realiseres ville de overlade HIK arealet til gratis afbenyttelse.

Det tilbud kunne HIK ikke afslå – så man besluttede at benytte hele kontingentindtægten fra marts til at gå i gang med at anlægge. Man gravede selv de første afvandingskanaler – men erkendte, at det ikke er et arbejde, man kunne klare helt ved egen kraft. Så man udbød gravningen af grøfter i enterprise til 25 kr. – HIKs første kontrakt. Hegnspæle løb op i 30 kr. og hegnstråd i 15 kr. Man udbasunerede i Pressen, at HIK nu var i gang med et realisere planen om anlæg af en stor tidssvarende idrætsplads. Formanden havde international erfaring. Han havde dels deltaget ved Verdensmesterskabet i fodløb (atletik) i Paris i slutningen af 1800-tallet, dels siddet i bestyrelsen for Østerbro Boldklub og endelig havde han observeret ved sin deltagelse i diverse løb i England og Tyskland. Han anså sig – og blev anses af andre – som nærmest ekspert på området. Planering og anlæg af tennisbaner løb op i 40 kr. – så den samlede udgift blev 110 kr. Man havde straks fået opført en flot portal med klublogo – det havde man byttet sig til hos Malermester Bodholt, der havde overmalet en massiv træplade mod at han og hans familie kunne benytte HIKs nyanlagte krocketbane.


Ernst Schultz – HIKs første formand og baneekspert. 

De første sportsaktiviteter skulle løbe af stablen i maj 1901 – fodboldspillerne kunne selvfølgelig ikke vente så længe. De startede straks da frosten gik af jorden – i april – også selv om fodboldbanen på ingen måde var færdigplaneret. Klubpavillonen blev et ”hus” købt af arkitekt Wendelbo-Madsen – der var både et rum til den ansatte opsynsmand og et omklædningsrum. Prisen havde man forhandlet ned fra 100 kr. til det halve mod at også arkitekten kunne benytte en krocketbane. Det hele fejret ved den først afholdte generalforsamling 11. maj, der først ophørte kl. 23, hvorefter fulgte et animeret Punchesold – man drak sig med andre ord nærmest i hegnet efter at have fået hele herligheden indhegnet. Jo, også i Hellerupperne findes ypperligt humør lød referatet på. Anlægget fik lov at stå i 3 sæsoner – 1901, 1902 og 1903. I 1904 købte Kommunen en del af Strandmarken – men kun stort nok til en offentlig Prydhave og tennisbanerne. Fodbold og atletik var der ikke plads til. En vild tanke om at fylde op ud i Øresund til en fodboldbane blev hurtigt opgivet, så HIKs fodboldspillere måtte enten finde et andet sted at spille eller vente på det fatamorgana, at der alligevel kunne bevares en bane på Strandmarken. Man besluttede det sidste – fatamorganaet blev aldrig virkelighed. Mange meldte sig ud og gik i den nystiftede Hellerup Boldklub, der fik lejet sig ind på et stykke jord ved Tranegårdsvej.


1912 besluttede Kommunen sig så for at benytte arealet ved de kommunale garagegrunde på Phistersvej til at anlægge en ny sportsplads, der skulle rumme en fodboldbane lige op til den netop opførte Maglegårdsskole. Ikke den bedste jord – det var gammel mose- og engjord. Men flot og indbydende så det nu ud – den skønneste eng gennemskåret af grøfter på kryds og tværs og med et tykt blødt græstæppe fuldt af overdådigt blomstrende violer, kodrivere og anden engflora. Det var, hvad man skulle have tæmmet til en fodboldbane, efter planen 4 tennisbaner samt en klubhusbygning. Det kunne man da kun modtage med tak og se frem til med længsel skulle man tro – men nej. HIKerne – der nu kun var tennisfolk – indrykkede i Distriktsbladet 20. marts 1912 følgende ”u”tak : ”Man fortæller, ar den afsides liggende Mose ved Vandværket skal omdannes til Sportsplads såvel til Tennis som Fodbold, hvad der sikkert vil blive meget kostbart – og ødelæggende for Tennissporten i Hellerup”. Men fodboldspillerne var anderledes stemte – de vågnede op af Tornerosesøvnen. Gik i første omgang sammen med Hellerup Boldklub på deres bane på Tranegårdsvej og lejede desuden et areal hvor Mindelunden i dag ligger til at anlægge endnu en bane. Så man kunne være parat, når Phistersvej efter planen var klar 3 år senere. Og nu lød det fra denne del af HIK ”Opvisningsbanen med sit dejlige, bløde Græstæppe – den som de første HIKere i Strandparken havde drømt om, og de senere HIKere så længe havde ventet på – ville være bedre end selve Idrætsparkens Bane inde i København”. Og i stedet for en lille træpavillon ville man få et grundmuret klubhus med 2 omklædningsrum til tennis (et til herrer og et til damer), et større omklædningsrum til fodbold, opholdsrum til opsynsmand med mulighed for et lille udsalg og så på første sal bestyrelseslokale, dagligstue og 2 store tørrelofter. Og så var der blevet plads og råd til hele 8 i stedet for 4 tennisbaner så HIK med de 4, man stadig havde i Havnen på Strandparksvej, nu havde i alt 12. Allerede 31. januar 1915 var klubhuset klar til at huse det første bestyrelsesmøde – og fodboldbanen kunne man besigtige og se vokse til henover foråret, så den kunne indvies i juni. Det første anlæg på Strandmarken var man vågnet op til i 1901 uden at det lignede et sportsanlæg – det andet nu 14 år senere var næsten klart, da man slog øjnene op første gang i 1915.


86 år efter – kunne man for 3. gang i HIK-fodbolds historie vågne op til et år med bygge- og anlægsroderi. Væk var tennisbanernes røde grus og senere på året gik man så i gang med i den stik modsatte ende af anlægget at grave ud til Maglegårdshallen. Det hele kunne følges ved at kikke ud af vinduerne på 1. sal i klubhuset på Phistersvej 43, der stædigt holdt ud, ligesom man stadig kunne klæde om og bade i de to sidebygninger. Og fodboldbanen var brugbar. Det første spadestik til den kommende hal blev foretaget af borgmester Hans Toft en strålende solskinsdag – tirsdag 26. juni 2001 kl. 13.45. Sidst på året – nu var det koldt, men klart i vejret – var der rejsegilde med taler af både arkitekt Hans Aspoëck, Holm & Grut, og borgmester Toft – og en ægte dansk pølsevogn var kørt ind. Efter sommerferien havde 1. senior rykket sin træning med ”vask og anden service” op på Gentofte Stadion. Det så meget længe ud til, at vi kun ville få 2 hele baner af fuld størrelse og en mindre ”skolebane” dér, hvor tennisbanerne havde ligget. Heldigvis lykkedes det til sidst at få de sidste ting på plads, – snoet en cykelsti – så det endte med 3 baner i full size.

Phistersvej sang på sidste vers. Vi fik lov til at nyde godt af klubhus og omklædningsrum lige til det sidste – så vi kunne i starten af skolernes 2002-sommerferie bære de mange ting over græsset og direkte ind i vores nye tilhørssted, Maglegårdshallen. Umiddelbart efter kom nedrivningsholdet og fjernede de 3 Phistersvejbygninger. Vi var samtidig utrolig heldige med, at Henrik Eigenbrods korte tid som HIKs forretningsfører faldt netop nu – han forstod om nogen, hvor vigtigt det var lige at få sat prikken over i’et fra start. Der blev givet penge til at få beklædt de meget hvide vægge i gangene med blå stofplader til de mange fotos, holdbilleder og vimpler og til at indkøbe IKEA-skabe til pokalerne. Søren Amsnæs stod for udformning af de meget tydelige oversigtstavler over banerne og Hallens 12 omklædningsrum. Det sidste fodboldmøde holdt på Phistersvej fandt sted 18. marts 2002 – 87 år efter det første. Et halvt år efter havde vi fællesskab med håndbold i Maglegårdshallen.

Ugens fødselarer :
4. januar : Roa Hamwi (13), Emil Rohwedder (14), Jagvir Sidhu (17), Mark MBarki (17), Emil Olufsen (18)
5. januar : Ellen Stidsen (13), Thor Ulslev (13), Oliver Vedel (13), Morten Sølling Henriksen (25)
6. januar : Peter Ingerslev (12), Neo Strecker (13), Henrik Lybecker (51)
7. januar : Jakob Thorup Petersen (18)
8. januar : Thomas Torpe (11), Christian Thorgård Nielsen (13), Jacob Hveen (45)
9. januar : Eliott Høst (16)
10. januar : Hans Chr. Ebeling (13), Christoffer Dybkjær (15), Ludvig Wiedemann (18), Rasmus Søderberg (22)