Fodbold, Forside

Danmark havde vanskeligt ved at komme til at spille landskampe under Krigen. Heldigvis var tyskerne villige til “hjælpe”. Det varede dog kun til der opstod, i besættelsesmagtens ører, provokerende tilråb fra tilskuerpladserne. Læs om det og meget mere i denne uges udgave af Flaskepost fra P. God fornøjelse!

Artikelfoto: Dronning Louise. Foto: kongernessamling.dk. 

Københavns Boldspil Union – KBU – skulle lige tage luft ind de to første år efter sin stiftelse i 1903. Så var man klar og varm på at komme i gang med at arrangere bykampe. Det var nemlig vejen til at skaffe sig lidt penge. Man retter blikket mod Berlin – og de takker ja til at møde København. Den endelige aftale kommer dog først i hus 1906. Det bliver til 4 opgør inden de opgives igen, fordi Berlin simpelt hen er for ringe en modstander. København spiller 3-3 den 24. juni 1906 i Berlin, vinder derefter 5-2 i København maj 1907, 3-1 i Berlin maj 1908 og 6-0 i København april 1909. 5 klubber stiller med spillerne til de 4 bykampe – B 93 topper med 8 spillere, KB med 7, mens AB, Frem og Olympia stiller med hver 3. En enkelt – Harald Hansen fra B 93 når at være med alle 4 år som back. I 1908 spiller 3 KB-brødre Middelsboe på holdet samtidig. Årtiet efter spiller man kun én gang med byholdet – tilmed ret uofficielt, for man stiller ikke med sit stærkeste hold. Der var i 1913 modtaget en opfordring fra Rigaer Fussball-Liga om at sende et ikke for stærkt københavnsk fodboldhold til at spille 3 kampe derovre i den russiske påske. Det lykkedes at danne et kombineret københavnsk II hold – der viste sig at matche niveauet hos værterne – ledet af ingeniør Knud Schäffer. Spillerne blev hentet fra KBs og ABs 2. hold. Det blev til 3 kampe på 3 dage – 4-3, 2-0 og 2-2 endte de til KBU-holdet. Man kom hjem med en af den danske konsul i Riga, Etatsråd Bornholdt, udsat sølvpokal.

Med i billedet skal man selvfølgelig huske, at når Danmark spillede landskampe, så foregik det i København og med et rent københavnsk hold – reelt Københavns byhold. Og KBU fik en andel i overskuddet på landskampene. Derfor så man ikke det store behov for at få afviklet bykampe i eget regi ved siden af – og så kom jo 1. verdenskrig og spændte ben også.

For 90 år siden gjorde KBU sig klar til at fejre sit 25 års-jubilæum året efter. Sædvanen tro startede man med at gøre status over sin flok. Ved indgangen til 1927 var man 30 klubber – 29 hvis man kun regnede med fodboldklubber for den 30. og sidste spillede kun cricket. Antallet uændret ved udgangen – tilgangen af Ydun Amager, der dog kun stod som deltager i denne 1927/28-sæson, opvejede at Velo var blevet opløst i februar 1927. Man nærmede sig nu 1.200 kampe på årsbasis – 181 hold spillede i 16 rækker, med næsten dødt løb mellem antal senior- og ungdomshold. Internationalt havde de københavnske klubber spillet lidt færre kampe end normalt – men nu var der igen overvægt i sejre til KBU-holdene. Til gengæld ingen bykampe. Næste år havde man besluttet at møde Hamburg i påsken som jubilæumskamp.

For 90 år siden mødte Danmark Norge i Oslo og vinder 1-0. Det var Danmarks landskamp nr. 62 og den første, hvor der ikke deltog en KBer. I august 1927 starter den første Danmarksturnering i fodbold – 20 hold fra hele landet fordelt på 5 pulje, hvor de 5 puljevindere så mødes i et slutspil om mesterskabet. De 20 klubber fordelte sig med 7 fra København, 4 jyske, 3 sjællandske, 3 fynske, 2 fra Lolland-Falster og en enkelt bornholmer. Det var ikke walk over for de københavnske superhold – hverken AB eller KB nåede i slutspil. Det gjorde til gengæld Frem, B 93, Fremad Amager, B 1903 samt HB (sluttede foran AGF) – altså de 5 andre københavnerhold som de 5 puljevindere. Man kunne dog ikke kåre en dansk mester, for Frem, B 93 og B 1903 sluttede a point og kun B 1903 var villig til at spille omkampe – man brugte ikke målscore dengang – så DBU erklærede dødt løb mellem de 3. Så indførte man målscore fremover – det ville man alligevel ikke have skulle kunne gentage sig.   

Dr. Louisesvej løber fra Maglemosevej 26 til Bregnegårdsvej 5 – præcis de samme to veje, som vi omgives af. Vejen er blevet indtegnet på vejkort i 1903 og opkaldt efter Christian 9´s dronning, der døde i 1898. 8 år senere – 1906 – får Danmark igen en Dronning Louise, da hendes gemal Frederik bliver Frederik 8 ved sin fars død.

Da Knud Petersen stoppede som træner for HIKs 1. hold første gang blev han afløst af den næsten 40-årige Ejvind Rüssel Poul Berger, der havde været med til at vinde DM med B.93 i 1946. Samme år nåede han en U23-landskamp mod Sverige, hvor han scorede et mål på straffespark. Ejvind Berger boede som dreng i Brumleby og begyndte som ungdomsspiller i Skjold før han skiftede til B.93. Han var en udpræget venstrebenet angriber. 10 år efter at være blevet dansk mester startede Berger som junior- og ynglingetræner i B.93 før han altså blev HIKs divisionstræner. Under besættelsen flygtede Berger til Sverige, da tyskerne ville arrestere ham for hans modstandsarbejde. I Sverige kom han med på “Flygtninge-landsholdet” , hvor han spillede sammen med bl.a. Eigil Nielsen, KB – ham der senere ”opfandt” Select-bolden – og Ralf Ginsborg fra HIK. Ejvind Berger var udlært smed og arbejdede på Burmeister & Wain og Orlogsværftet – der nu begge er nedlagte.

Ejvind Berger. 

Danmark havde yderst svært ved at komme til at spille fodboldlandskampe under Besættelsen 1940-45. De britiske lande var udelukket – Tyskland blev vi tvunget til ”frivilligt” at møde i 2 kampe, begge i Tyskland. I 1940 taber vi 0-1 i Hamborg, i 1941 spiller vi 1-1 i Dresden. Norge var ikke en mulighed, da deres sportsverden var blevet helt overtaget af tyskerne, så det ”gamle” norske Fodboldforbund lå i dvale. Reelt var der kun Sverige tilbage – og det blev da heldigvis også til nogle kampe mod dem. Vi aftalte at møde dem både ude og hjemme samme år. I 1940 spiller vi 1-1 i Stockholm og 3-3 i København. I 1941 2-2 i Stockholm og vinder 2-1 i København. I 1942 taber vi 0-3 i København og 1-2 i Stockholm. Under hjemmelandskampen begynder tilskuerne spontant at afsynge den norske nationalmelodi efter den svenske og danske – og det opfatter den tyske besættelsesmagt som en så stor provokation, at de forbyder flere landskampe. Så vi mødes ikke i 1944. Først i 1945 når vi igen svenskerkampe – 1-2 i Stockholm og 3-4 i København, begge efter Befrielsen. Vi er også yderst hurtige med at få mødt det nu frie Norge – slår dem 4-2 i København i 1945.

Men vi har et andet ”landshold”, der når at få spillet under Besættelsen. Blandt de mange, der måtte flygte til Sverige, var en del meget engagerede fodboldspillere. De finder sammen i det svenske og får med assistance af Sveriges Fotbollforbund samlet en gruppe på de 20 ”bedste”, der efter et intensivt 14 dages trænings- og sammenspillingsophold på Idrætshøjskolen Bosjön danner ”Det Danske Flygtningelandshold”. Det lægger ud med at slå Derby, Linköping 2-1 i sommeren 1944 for så på en landsturne at tabe 1-3 til Göteborg Alliancen, 2-3 til Halmia, 1-4 til de svenske mestre fra Malmö FF og 3-5 til Jönköping. Det hele sluttes af med en kamp mod Stockholms byhold, som danskerne 26/9 1944 på Christian 10´s fødselsdag slår 2-1. Optakten helt enestående – 80 danskere marcherer ind med mange dannebrogsfaner, klædt i rødt henholdsvis hvidt, så man under indmarchen kan danne et levende Dannebrog og derefter inde på grønsværen Christian Xs navnetræk.

Straks efter Befrielsen – helt præcist 16. maj 1945 – spiller ”Danske sabotører” sammensat af fodboldspillere fra modstandsgrupperne ”Holger Danske” og ”Bopa” – en kamp mod de engelske faldskærmssoldater. Inden kampen optræder et 23 mands stort engelsk militærorkester, der havde indøvet Frihedssangen. Kontrollørerne arbejder gratis, 100 andre sabotører sørger for ro og orden og hele overskuddet går til nødstedte norske børn. Holdet ledes af grev Valdemar assisteret af billedhugger Knud Nellemose (selv oprindelig målmand) fra Bopa. Bolden gives op af Fru Lillelund, hvis mand, løjtnant Lillelund, var leder af Holger Danske. Kampen ender 2-1 til danskerne – begge mål scoret af Holger Petersen, der selv er en dygtig målmand for B 1903, men som på denne store dag har overladt målmandsposten til en anden for selv at spille venstre wing.

Ugens kamp spillet lørdag formiddag i HIK af U15 drenge mod svenske Malmö FF. Fred og idyl – 2-2.

Fødselarerne :

9. marts : Philip Shaffer-Lassen (16 drenge 2, 16)

10. marts : Diana Andersen (7M Kvinde) – Alexander Pietrangeli (11 drenge 2, 11) – Thomas Martin (14 drenge 4, 14) – Mathias Virkelyst-Andersen (17 division, 17) – Simon Spangenberg (18) – Casper Sinding (17)

12. marts : Oscar Vedel Jepsen (17)

13. marts : Gustav Alwen (15 drenge Øst, 15)

14. marts : Frederik Vorting (11 drenge 1,11) – Daniel E. Sørensen (16 drenge Øst, 16) – Povl J. Kjølbye (19 drenge 2, 18)

15. marts : Alexander Egelund Jensen (15 drenge Øst, 15)