Fodbold, Forside

Ugens Flaskepost sejler os 80 år tilbage i tiden. I 1938 var HIK faktisk indrangeret som Danmarks 8. bedste klub. Det kan vi ikke prale af længere, selvom 1. senior leverede en god præstation 2. påskedag, hvor de tildelte rækkens 2. plads et nederlag, tennisafdelingen ville misunde. 

Artikelfoto: Leslie Bolton – HIKs første landsholdsspiller – født på Gentofte vandværk, der i dag stadig ligger bag HIKs tennisbaner (herren med hvid butterfly). 

HIK lagde i 1933 en 5-års plan – målet at toppe sportsligt senest om 5 år i 1938 og være i Danmarks fineste fodboldrække. Vi lykkedes, for efter turneringen sluttede i sommeren 1936 rykkede vi op i DM-turneringen, der havde 10 deltagere. Vi havde for 2. år i træk vundet vestkredsen i Oprykkerturneringen. Året før mødte vi – og tabte – oprykningsslaget over 2 kampe til Næstved. I 1936 var modstanderen B 1908, som vi slog 2-1 og 4-1. Et var jo at komme op – noget andet at blive hængende – det krævede, at man snoede sig fri af 10. og sidstepladsen. Det lykkedes i de to første sæsoner at nappe 9. pladsen – så det var jo godt nok. Vi sendte først Helsingør og året efter Esbjerg en tur ned. Og så kulminerer det i sæsonen, der startede i 1938 og sluttede sommeren 1939. Her når vi vores højeste placering nogensinde – landets 8. bedste klub !

Københavns Boldspil Union opsummerede ellers 1938-sæsonen som ”alt ved det gamle”. Det gjaldt så ikke deres næstnordligste medlemsklub – kun Skovshoved lå et par kilometre længere mod nord i forhold til Københavns Rådhusplads. GVI var endnu ikke flyttet fra Sjælland til København. – Jægersborg slet ikke stiftet. Heldigvis betød ”alt ved det gamle” også, at KBU atter besejrede Jysk Boldspil Unions udvalgte hold – denne gang med 4-1. KBU havde sat den sølvpokal, man fik som gave af DBU til sit 25 års jubilæum i 1928, på højkant i Unionskampene mod Jylland. 5 sejre – og den var vundet til evig ejendom. Nu var København kun 1 sejr fra – en sejr der kom året efter. Medlemstallene i de københavnske klubber opgør man i disse år 2 gange årligt – og de topper altid ved optællingen per 1. juni, der totalt ligger ca. 500 over medlemstallet opgjort per 1. december. Der var med andre ord en pæn portion, der kun ville være sommermedlemmer i fodboldklubberne. Man var samlet lige omkring 16.000 – og man offentliggjorde kun de samlede tal, ikke tallene for de enkelte klubber. I HIK var vi 1.350 medlemmer totalt for tennis og fodbold – så vi var en af giganterne i københavnsk fodbold også på størrelsen dengang.

Det var også i 1938 at vi startede vores optur i ungdomsafdelingen – det skete ved ansættelsen af den tidligere 1. holdsspiller Fritz Weiss. Godt scoutet af Ungdomsledelsen at knytte ham til som træner – men der trængte sandelig også til at ske noget. Vi havde 4 seniorhold, hvor både 2., 3. og 4. holdet hentede placeringer som nr. 6-7 af de københavnske klubber. Det skete i noget, der hed Sekundarækkerne, og som kun havde deltagelse af de absolut bedste københavnske klubber, – de 9 der deltog med 1. holdet i DBUs 2 øverste rækker. På ungdomssiden havde vi for 80 år siden et enkelt ynglingeold, som slet og ret sluttede sidst. Så det var flot, at vi så 5 år efter stod som Københavnsmestre – havde det bedste ynglingehold i København og dermed i hele Danmark. Junior havnede som nr. 7 med både 1. og 2. holdet. De topper 6 år efter med begge at blive københavnsmestre og fik følgeskab også af 3. junior – også de vandt Københavnsmesterskabet i sæson 1943/44. Vore 3 drengehold var ikke uventet dem man først så fremskridtene hos. Fra i 1938 begge at slutte som nr. 8, hvilket også var næstsidst i den bedste række, rykkede vi år for år 2 pladser frem, så vi 3 år efter sluttede som nr. 3 med 1. drenge, nr. 2 med 2. drenge og vandt rækken med 3. drenge. Hvor vi altså i 1933 havde lagt og levet op til en meget succesfuld 5-års plan for senior, så fik vi 5 år efter i 1938 lagt en ligeså succesfyldt 5-års plan for ungdommen og også gennemført den til punkt og prikke.

At 1938 var et jubelår for HIK på seniorsiden understreges af yderligere to ting. Vi nåede for 2. gang frem til Pokalfinalen. Første gang var i 1935 – hvor vi sensationelt slog B 93. Det meget store vinderdiplom pryder væggen i Maglegårdshallen. Nu i 1938 lagde vi ud med at besejre B 1903 med 2-0 i kvartfinalen – der deltog kun de 8 absolut stærkeste københavnske klubber i pokalturneringen, så man startede direkte i kvartfinalen. I semifinalen ventede Fremad Amager – dem slog vi 4-3. Så ventede Frem i finalen – og den blev yderst spændende. Endte 2-2. Det betød omfinale – og her tabte vi så efter egen vurdering fortjent – 0-2. Den anden appelsin i turbanen var, at vi fik først Leslie Bolton og senere på efteråret Reinholdt Christensen på Danmarks landshold. Leslie spillede højre back mod Finland på udebane 31. august og tabte 1-2 – Reinholdt spillede 23. oktober på hjemmebane mod Holland og var som højre angriber med til at skaffe Danmark 2-2 ved at score Danmarks udlignende mål 7 minutter før slutfløjt. Det blev kun til denne ene landskamp for begge.

I 1938 var der kun 1 år til Dansk Boldspil Union – DBU – kunne fejre 50 års jubilæum. Noget var der jo sket på de år. Tak er kun et fattigt ord. Men det skal i hvert fald lyde til de klubber, der har formået i jubilæumsskrifter og klubblade at få gamle medlemmer til at fortælle, hvordan det var, dengang fodbold kom til Danmark. En af de klubber er Frem, der i sit klubblad i 1946 bringer et interview med Axel Andersen Byrval. Han er ikke hr. hvem-som-helst – heller ikke i Frem. Han er faktisk deres første ungdomsmedlem. Junior hed det dengang og han kunne selv berette om, hvordan det gik til.

Axel Byrval. 

Axel var sammen med sine forældre flyttet til Blegdamsvejskvarteret i 1880 – Frem lå jo dengang på Fælleden og ikke som i dag i Valby. Her fandt han hurtigt sammen med andre drenge og spillede Pind og Langbold på Fælleden. Så skete det – der dukkede nogle engelske skibsbesætninger op. De havde brug for at røre sig lidt, mens de lå til havns i København. De dukkede op på Fælleden for at spille både Kricket og Fodbold. Det vakte berettiget opsigt – ungdommen så til med store øjne. De lærte hurtigt at lure de engelske kunsten af – de måtte selvfølgelig også prøve de engelske spil, som de kaldte dem. Det gav ophav til en del boldklubber, så der på sommeraftener kunne være ganske overfyldt på Blegdamsfælleden af unge, der spillede. Som en af de mest ivrige drenge fortæller Axel, at han tilbragte næsten al sin fritid på Fælleden med at spille. Viste især gode evner som ”Bagstopper” – og fik selv om han endnu kun var dreng lov til at spille sammen med de voksne. Tilmed i flere boldklubber – dengang tog man det ikke så nøje, om man spillede med hos flere klubber på samme tid. I 1887 deltog Axel hos Frem’erne – og det netop på en tid, hvor de påtænkte at oprette en juniorafdeling. Carl Johansen – kaldet ”Præsten”, fordi han var stud. theol. – opfordrede Axel til at blive medlem her, så Axel blev på den måde den første juniorspiller i Frem. Flere kom til – man startede med øvelser i Langbold i foråret 1888 med Repræsentant for Vacuum Oil Company Johannes Rasmussen som leder. Men – langbold interesserede ikke længere drengene så meget. De ville langt hellere spille de engelske spil.

Træning gør mester – det gjaldt også Axel. Sammen med 2 andre drenge blev han udtaget til en opvisning i Fodbold (og Langbold) på den Nordiske Udstilling i København 1888. Året efter dannes DBU. Dengang brugte klubberne at dekorere sine bedste med medaljer. I første omgang gjaldt det i Kricket – kunne man som senior eller junior score mindst 40 points i en halvleg modtog man en medalje. Medaljen var pragtfuld med udskåret bold og et par korslagte Kricketboldtræer. Importeret direkte fra de engelske spils hjemland. Axel vandt sådan en – den skulle ikke bare ligge hjemme i ”pokalskabet”. Næh, man skulle have den på, når man spillede – og selvfølgelig skete det, at man tabte den i kampens hede. Så stoppede man spillet, tog hinanden i hænderne og gennemsøgte spillepladsen til man fandt medaljen igen. Det gik ikke i længden – så man gik bort fra at uddele medaljer til sine spillere efter 1889.

Ugens hold : Ubetinget 2. divisionsholdet, der nedsablede Århus Fremad med tenniscifrene 6-1.

Fødselarerne :
5. april : Finn Bratteberg (12), Julius Barner M. (13), Jacob Bruun (14), Villads Bang (16), Marcus Jensen (16)
7. april : Sofie Maja Storm Pedersen (14), David Troldborg (7), Noah Dines Larsen (13)
8. april : Ella Donovan (10), Wilbert Hvidkjær (7), Aksel Møllenbach (10), Nikolaj Müller Kristiansen (14), Andreas Bundesen (24)
9. april : Alexander Mostrup (13)
10. april: Oliver Hielscher (10), Albert Michelsen (10), Jacob Ebbesen (17), Lars Winther (52)

11. april : Valdemar Cleemann (14), Peter Andreasen (66)