Fodbold, Forside

Påskens Flaskepost tager os tilbage til 1933. En kriseperiode i historien, hvor der dog alligevel var plads til bl.a. en nordisk turnering. God fornøjelse – og god påske:

Artikelfoto: En af de fine i 2018, Adam Riis, står som nr. 5 fra venstre af spillerne i bagerste række 

I Københavnsk fodbold 85 år tilbage – i 1933 – førte op-og-ned kampene til, at Union efter reglerne burde rykke ud af A-rækken efter at have tabt kvalifikationskampen til Brønshøj fra B-rækken. Men helt ekstraordinært fik Union overtalt HIK og andre klubber til at indkalde til en ekstraordinær Generalforsamling i KBU med det ene punkt på dagsorden : Union forbliver i A-rækken på en ekstraordinær plads ved at A-rækken udvides. Godt nok med temmelig mager majoritet – men lige nok – vedtages forslaget, og Union forbliver i A-rækken, der så udvides til 15 klubber. Morale : man skal aldrig give op, selv om man lander på en sidste- og nedrykningsplads. Hvad man ikke kan klare på banen, kan måske vindes på papiret.

1933 optager man Amager Kammeraterne som nyt medlem – havde klaret prøveåret – og Astoria, Blaagaard og Scott som deltagere på prøve det næste år. Ingen klubber udtrådte. De er væk i dag. I KBU havde man den fine Seniorpokalturnering – hvor 8 klubber blev indbudt til at deltage. De næstfineste – de fra A-rækken samt de bedste fra B-rækken – havde nu i en del år kunne muntre sig med Sommerpokalturneringen. I 1933 fandt man så tiden moden til, at også de dårligste seniorhold skulle have chancen for at spille i en KBU-pokalturnering. Så man udskrev en særlig B-pokalturnering for dem. CIK blev den første vinder her. 1933 blev også debut for Ynglinge-pokalturneringen – hidtil havde man kun haft en ungdomspokalturnering for Junior. Og 1933 blev året, hvor man første gang kunne spille fodbold i Husumparken op til den nybyggede Husum Skole. 85 år efter er her kunstgræsbane og udsigt til et nyt klubhus til Husum Boldklub – det fortjener de i høj grad også at få.

1933 stillede HIK samlet 8 hold – 4 i senior og 4 i ungdom. Vores 1. senior deltog i Mesterskabsrækken, der omfattede 8 hold, men vi skranter – bliver sidst. Så nu er det vores tur til at forsvare pladsen mod vinderen af A-rækken. Det blev ØB – 2 kampe var berammet. Men en var heldigvis nok – vi vandt 4-2 og var dermed sikret endnu en sæson i Mesterskabsrækken efter reglen om at en udfordrer ikke må tabe nogen af de to kampe og skal vinde mindst en for at nappe pladsen. Det gik os ikke meget bedre i DBUs rækker ovenover KBUs – vi blev nr. 6 i Oprykkerrækkens Vestkreds. Og ingen af vore øvrige 7 hold kunne prale af at blive rækkevinder. 2. senior nr. 8, 3. senior nr. 2 men langt efter nr. 1, 4. senior nr. 5. Og ungdomsholdene bestemt ikke bedre – Ynglinge nr. 15 i den enlige række, Junior 1 nr. 9 i bedste række, Junior 3 nr. 11 i bedste række og Junior 4 nr. 10 i næstbedste række. Vi spillede 3 kampe mod udenlandske hold – alle 3 svenske. 1. senior tog over Øresund og fik 3-3 mod Malmö Boll&Idrott og 2. senior tabte 2-3 til Landskrona Bois og 0-6 til Malmö FF.

1933 bød på 4 landskampe – 2 sejre, 2 uafgjorte og 0 nederlag. De tre første talte med i kampen om det nordiske mesterskab, hvor man over 2 år mødtes både ude og hjemme. Vi slog Finland 2-0 hjemme og fik 2-2 mod Norge ligeledes hjemme. Ude vandt vi 3-2 over Sverige, og det var første gang der er radiotransmission fra en dansk landskamp i udlandet. Året sluttes af med 2-2 ude mod Belgien. Interessen for landskampe var habil – de to hjemmekampe trak 24.000 og 28.000 tilskuere. Landsholdets anfører det år – centerforwarden fra Frem, Pauli Jørgensen.


Pauli Jørgensen. 

Nogle kampe er mere alvorlige end andre. Kampene i DBUs og KBUs turneringer – de sidste nu DBU Københavns – hører til de alvorlige. Man skylder både sig selv, modstanderen, dommeren, tilskuerne og de øvrige hold i sin række at yde sit bedste – det hører med til godt sportmannship, fair play og hvad der ellers kobles på af mere eller mindre uskrevne moralske udtryk og krav. Det er ikke forbudt at more sig i kampene – det hører også med, men pjatteri må ikke få overvægt. Den slags må man henvise til showkampe. Så dem har der været mange af gennem årene i de københavnske fodboldklubber.

I Dragør Boldklub ville man gerne kalde en spade for en spade. Så man spillede slet og ret interne ”komiske kampe”. En af slagsen er ”Sen- og fine”-kampene. På den ene side kun spillere, der kan fremvise et efternavn, der ender på det i det danske sprog så almindelige –sen og på den anden et hold udtaget blandt alle de andre med mere fine efternavne. Naturligvis spillede man om en særlig pokal – udsat af en af de fine, D. Strøbech. Det forlyder, at i hvert fald indtil 1932, da Dragør runder sine første 25 år, har ”de Fine” haft overtaget. I 25 års jubilæumsskriftet – under klubbens motto ”Ved udholdenhed nås målet” – optræder ”Dragør Boldklubs bedste 11 gennem 20 år” (frem til klubbens 20 års jubilæum). Ser man på efternavnene, så taler de også for, at ”de fine” må have haft overtaget – 6 ”fine” og 5 ”sen’er” udgør holdet.

Ser vi på HIKs 1. senior i 1933 så bestod det i idealopstillingen af 5 x sen, 6 x fine. De kunne passende have mødtes i en klassisk 5-a side kamp, som man spillede på fuld bane og tilmed med endnu større mål end til daglig – på begge sider forlænget med 1,5 meter, så målet blev godt 10 meter bredt. Det eneste, der var sat ned, var spilletiden. Scorede man på det rigtige mål talte det som mål – ramte man ude i korridorerne gav det point, der først talte ved lige mange mål. I mange år en meget populær afslutning på årets fodbold i HIKs seniorafdeling – five a side med ænder som hovedpræmie til det vindende hold og alle seniorspillere samt de ynglinge, der var fyldt 18 år og efter nytår skulle være senior, kunne deltage. Og HIKs Old Boys afdeling arrangerede i mange år et velgørenheds 5 a side for ældre spillere, hvor overskuddet gik til ”fattige efterladte fodboldenker”. HIKs 1. senior i 2017 efterår – ja det tæller 15 –sen og kun 6 fine (Møller, Smed, Iljazovski, Lange, Wichmann, Riis). Men vi leverer altså selv 4 af ”de fine” fra vores egen ungdomsafdeling.

I årene kort efter årtusindskiftet spillede man Royal League med deltagelse af de bedste hold fra Norden. Tankerne rumlede tilmed om at ville erstatte de hjemlige Superligaer – incl. den danske – med en Nordisk Superliga. Både for at højne spillets internationale niveau her i Norden – åbne for at få et hold fra de nordiske lande fast med i det, der blev til Champions League, – og for at øge tilskuer- og medieinteressen. Det fængede bare aldrig. I samme periode omkring år 2000 spillede man også længere nede i international turnering. Et samarbejde henover Øresund – nu var Øresundsbroen jo kommet til – lå lige for. Det blev de ældste på ungdomssiden – ynglinge, junior, damejunior – der fik den mulighed. At supplere sin egen turnering med et par kampe mod skånske i en ekstraturnering. Det holdt et par sæsoner – lidt længere end Royal League; men også det døde hen igen.

Tanken var i øvrigt ikke ny. I starten af 1930erne – på mange måder en kriseperiode også for de nordiske samfund – havde 6 klubber fundet sammen og stiftet den Skånsk-Danske Reserveholdsturnering. En dobbelt turnering, hvor alle mødte hinanden ude og hjemme. De seks klubber var fordelt med 3 på hver side af Øresund, – betød at hver måtte krydse Sundet 3 gange med færge undervejs i turneringen for at komme i kamp. Fra svensk side deltog Helsingborg IF, Malmö FF og Landskrona Bois. De danske var B 93, HIK og Frem – med danske Frem som vinder i sæsonen 1933+34 og svenske Helsingborg IF i 1935+36. Det var i netop den turnering vores 2. senior i 1933 spillede 2 kampe og hentede 2 nederlag.

Ugens hold : Ubetinget 2. divisionsholdet, der tog til århusianske Lyseng og sænkede lyset over dem ved at sejre 2-0 – eneste vundne turneringskamp i denne uge.

Fødselarerne :
29. marts : William Malling Simonsen (13), Christian Hellemose (13), Yunus Simoni (15)
30. marts : Mathilde B. Frimann (17), Jonas Andersen (13), Jonas Darabifar (14), Peter Hansen (49)
31. marts : Jakob Wismann (11), Gustav Rossen (16)
1. april : Maxemil Hedin Hansen (15)
2. april : (H.C. Andersen ville være blevet 213)
4. april : Mads Iversen (12), Rasmus Johansson (23)