Fodbold, Forside

Fodbold hører som al anden idræt ind under Kulturministeriet i dag. Et kulturministerium fik vi første gang i Danmark i 1961 med Julius Bomholt som første kulturminister. Et Sportsministerium har vi endnu aldrig haft – så kulturministeren er også sportsminister. Tidligere – 100 år tilbage – har vi haft et Kultus- og Undervisningsministerium – og her rangerede idræt og fodbold prestigemæssigt endnu længere nede end i dag. Sådan så fodboldlederne selvfølgelig ikke på det. En førende københavnsk fodboldleder beskrev i 1919 fodbold med følgende lovsang : ”Fodboldspillet er udover at være en brillant motion og sundhedskilde for alle raske drenge og unge mennesker intet mindre end en hel lille skole i betydelige intellektuelle og samfundsmæssige værdier. Fordi fodboldspillets inderste væsen er sammenhold og uselviskhed, potenseret stræben af forenede kræfter mod et fælles mål. Fordi fodboldspillets højeste lov er den enkeltes fuldstændige tilsidesættelse af hensynet til egen person for det, der i den foreliggende situation fremmer det fælles formål bedst. Fordi fodboldspillet af sine dyrkere kræver den yderste indsats af hurtighed, koldblodighed, snarrådighed og kombinationsevne. Af disse grunde – og mange andre – står fodbold i en klasse for sig selv. Over al anden idræt og på disse egenskaber har fodbold i alt fald erobret sin plads som vor både populæreste og mest demokratiske sport. I nu en årrække har fodbolden udøvet sin slet ikke så lille mission i det danske samfund. Den,

at sætte kulør og kræfter i byungdommen, fange dens interesse for en sund benyttelse af fritiden,

at bringe fart og omløb i vore træge, tunge bondegutter, – blyet ud af deres støvler,

at give de forkælede lidt rygrad,

at lære bøllespirerne sportslig gentlemanlikeness,

at stille de letsindige naturer overfor nødvendigheden af fornuftig levevis.

Fodbold har formået, hvad adskillige skæpper forordninger og lignende tiltag ikke har kunnet klare”.

Disse hædersord om fodbold blev skrevet som svar på, at den radikale finansminister Edvard Brandes ved lov af 4. oktober 1919 havde indført Sportsskatten på entregivende fodboldkampe – men fritog andre sportsgrene som roning, svømning, gymnastik, skydning og atletik for samme skat. Dermed ligestilledes fodboldkampe med varietéforestillinger, offentlige baller og maskerader. Skatten betød, at næsten halvdelen af et overskud skulle betales til Staten og ikke lune i klubkassen. Klubberne svarer igen ved at undlade internationale hjemmekampe og ved at gøre turneringskampene til privatkampe mellem de 2 klubber. Så kan man give sine medlemmer gratis adgang til disse kampe – og slippe for at betale skat. Så klubbernes skare af passive medlemmer vokser markant – de betalte godt nok kontingent, hvad de ikke havde gjort før, men kom så til gengæld gratis til kampene. Vekslede så at sige billetprisen til medlemskab. Heldigvis ophæves skatten igen efter 2 år.

Hvis du tror, at vore dages Kastrup Boldklub har spillet uafbrudt med i KBU og nu DBU Københavns turnering i 90 år siden en entre hos KBU i 1928, så må du tro om igen. For vore dages klub er nr. 3 i rækken af Kastrup Boldklubber. Det første fodbold i Kastrup er formentlig spillet omkring år 1905. En af deltagerne var 10-årige Thorvald Jensen, der kan berette, at man havde anskaffet en brugt bold til 3,50 kr. – en knapbold – og spillede med den på glasværkets grund. En tjørnehæk bag det, der var mål, gjorde det af med bolden. Så besluttede man at bevare boldens skind og stopfodre det med vævegarn og knappe til igen. En af deltagerne – ”Maler-Carl” Jensen – anskaffer sig et par fodboldstøvler. Malede dem hvide og forsynede dem med Dannebrog på knysten. Han var kronisk venstrebenet, så den højre støvle gik oftest på tur til de andre deltagere i spillet.

Nogle år efter fik pastor Rørdam sympati for de fodboldspillende unge, fik dem ind i KFUM og fik kommunen til at anlægge en rigtig bane på hjørnet af Engmarken og Amager Strandvej. I hvert fald kan Amager Avis 11. juni 1908 oplyse, at endelig er fodbold igen nået til Kastrup og en ny boldsportforening dannet på initiativ af pastor Rørdam. Et par år efter hælder præsten dog spillerne ud, da han følte, at de lavede lidt for meget ballade. Man bliver dog gode venner igen – spillerne vender tilbage til den gode bane. Hvad værre var – kassereren havde brugt klubbens midler til at betale sin egen tandlægeregning. Det var så enden på Kastrup Boldklub nr. 1. 7. september 1925 følger man op med i Thorvald Jensens hjem på Alderdomsvej 9 at stifte Kastrup Boldklub af 1925 – Thorvald var for 2. gang medlem af en ”Kastrup Boldklub.” Det er den Kastrup Boldklub, der melder sig ind i KBU i 1928 med 2 seniorhold og et juniorhold. Klubben slutter i KBU i foråret 1931 – er sygnet hen og blevet nærmest en festklub anført af teater- og forlystelsesimpressario Jørli.

Maj 1933 stifter en gruppe af de tidligere spillere så Sportsforeningen Funkis – opkaldt efter den tids hotte stil i kunst og arkitektur. Første formand blev impresario Jørli, men han dampede af efter ½ år. 1. juni 1934 fremsender man ansøgning om at blive optaget i KBU – man er da 160 aktive og 40 passive medlemmer, har en bane på Saltværksvej med et 6×19 meter stort klubhus med 2 omklædningsrum, 2 bade, 2 wc og 4 rum til materialer. Boldklubben Funkis kommer med hos KBU med 2 seniorhold og 3 ungdomshold. Klubben må under Besættelsen finde sig i, at Brandvæsenet beslaglægger banen for en kortere tid og senere, at Sognerådet inddrager Klubhuset for i stedet at stille et arbejdsskur til rådighed for omklædning. Funkis skifter navn til Kastrup Boldklub 24. marts 1941 efter at have sikret sig, at man ikke hæftede for den tidligere Kastrup Boldklubs gæld i KBU. Det er nu nok en skrøne – den rigtige forklaring skulle være, at KBU ikke ville frigive navnet Kastrup Boldklub før man var 100 % overbevist om, at forgængeren med det navn ikke ville dukke frem igen. 31. maj 1941 opnår Funkis status som ordinært medlem af KBU og skifter samtidig navn til Kastrup Boldklub også hos KBU. Dermed er Kastrup Boldklub nr. 3 en realitet – det er den, vi møder i dag.

Vore dages Kastrup Boldklub har fra sin første optræden i 1941 under det navn og til i dag spillet på ikke færre end 7 postadresser i Kastrup. Har haft gang i flyttebussen – modsat os, der nu i 103 år har ligget godt solidt samme sted, selvom vi så måtte flytte inventar og materialer knap 200 meter i 2002. Kastrup Boldklub lagde ud på Saltværksvej – da så den bane blev beslaglagt måtte man rykke til Korsvej på hjørnet af Amager Landevej og Tårnbyvej. Så går turen til Kastrupvej, hvor der i 1947 rejses nogle træbarakker, der tjente som omklædningsrum – tilmed med varmt vand til at bade i. I en anden barak fik man indrettet klublokaler, marketenderi og kontor. I 1949 køber man en tyskerbarak i Ålborg for 1.600 kr. – kunne indvies efter transport og genopførsel 1. december 1949. Ved banerne var placeret en 100 meter løbebane samt et par springgrave, så man kunne oprette atletikafdeling – blev senere til Kastrup-Tårnby Atletikklub, da Tårnby Stadion var opført. 1963 får man udvidet sit klubhus med 2 barakker fra Tårnby Stadion. Inden et nyt klubhus opføres skifter anlægget adresse til først Ved Diget, senere John Tranum Alle – uden at man skulle flytte fysisk. I dag ligger man på Røllikevej med et dejligt stort og rummeligt moderne klubhus og banerne liggende lige op til Kastrup Lufthavn og Øresundsbanen. Flytningen fra John Tranums Alle til Røllikevej sker i 1985.

Ugens hold : U13 pigerne, der i Øst-rækken tog årets første HIK-sejr – 3-2 over Solrød tilmed på udebane.

Fødselarerne :
22. marts : Clement Michaelsen (12), Julius Kressner (15)
23. marts : Nikolai Marckmann (13), Ibrahim Al-Hakim (15, Fulton), Martin Frandsen (20)
24. marts : Katinka Hvidkjær (13), Emil Holmboe Christiansen (27)
25. marts : Rosa Gonzales Koba (14), Holger Jarlgaard (15)
26. marts : Tobias Munck (14), Jens Kjølbye (26)
27. marts : Julius Korzen (17), Bjarne Lundberg (78)