Fodbold, Forside

Ugens Flaskepost er omkring tiden fra amatør til professionel fodbold. En lille quiz inden du læser videre: Hvad er Danmarks største nederlag under DBU, og hvem var modstanderen? God fornøjelse!

Artikelfoto: Maglegårdsskolen 1910 (danskebilleder.dk)

Hvordan fik vi egentlig betalingsfodbold – prof-fodbold – i de danske klubber. Det var ikke så helt lige til. Året var 1977. Allan Simonsen – ”Lille Allan” – var netop kåret til Europas bedste spiller som den hidtil eneste dansker. Byrådsmedlem for Partiet Venstre – og mange år senere Videnskabsminister – Helge Sander trådte sammen med eks-professionelle Harald Nielsen (”Guld-Harald”) ind på scenen. Det skete 31. juli – en søndag. Jyllandspostens Gunnar Overgaard fik fløden til at syrne i morgenkaffen hos de danske fodboldledere, der læste hans avis denne søndag : ”Sander og Harald” var klar med en halv-professionel ”piratliga”. Den skulle rumme 10 hold – hver med 15 spillere. Spillerne skulle kunne tjene 40.000 kr. hver om året forudsat, at der i tilskuergennemsnit kom 4.600 tilskuere per kamp – formentlig betalende voksne tilskuere må man formode. Navnet skulle være ”Dansk Professionelt Fodboldforbund” – og det skulle fra start ligge uden for både DBU, Divisionsforeningen og faktisk også uden for de eksisterende klubber. I stedet skulle der dannes 10 prof-selskaber spredt strategisk og geografisk ud over hele Danmark. Det sidste for netop at sikre tilskuergrundlaget og økonomien.” Et klart brud med 100 års dansk foreningsfrihed-tradition. Helge Sander – tidligere journalist – havde som arrangementschef netop genoplivet 6-dags cykelløbene i Herning. Harald Nielsen havde siden en skade tvang ham til at stoppe en meget succesfuld karriere som prof-fodboldspiller i Italien og vende tilbage til fødelandet faktisk holdt sig meget stille i baggrunden.

Tre måneder senere var deres Fodboldforbund et kuriosum – en ikke realiseret drøm. Men de formåede med deres lynaktion at sparke de sidste amatører – næsten da – over i prof-tilhængernes skare. For på et ekstraordinært møde i DBU 19. oktober sagde 95 af de 111 delegerede ja til forslaget om at indføre betalt fodbold i DBU. Men det var ikke nok. Først skulle Danmarks Idræts Forbund (DIF) tages i ed. Det skete 12. februar året efter – her vedtog man med 149 mod 0 i stemmer (6 stemte blankt) at DBU kunne indføre professionelle tilstande i dansk fodbold. Og 13 dage senere stemte DBU så – ved et møde i Vejle – endelig det hele igennem med 100 stemmer for, 10 imod og blot 1 blank. Nu var det dagbladet Politiken, der stod for at blive citeret ”10 års slagsmål om betalt fodbold slut på 15 minutter” skrev avisen. Dagen efter spillede Fremad Herning fra Helge Sanders hjemby mod HIK fra Hellerup – to 3. divisionsklubber – den første prof-fodboldkamp i Danmark. Herning vandt 2-0 – spillerne på det vindende hold nåede en kort overgang at stå med hver 1.000 kr. i hånden i sejrsbonus. Men de penge blev hurtigt reduceret, for spillerne skulle ud af dem dække kampudgifterne. ”5-øres professionalisme” kaldte mange det.

Dansk Boldspil Union kunne i 1937 indkassere sit største nederlag i en landskamp nogensinde. 16. maj tabte Danmark i Breslau med hele 0-8 til Tyskland. Måneden efter reagerer DBU ved for første gang at udtage en spiller fra Fyn til landsholdet – og det hjalp. Selv om han kom fra 2. divisionsklubben B 1913 – det var så også første gang, der kom en spiller fra næstbedste række på landsholdet – scorede Peder Rasmussen og Danmark slog Norge 5-1. Æren var genrejst godt hjulpet af fynsk optimisme. Det danske mesterskab blev i 1937 vundet af AB, der dengang var en københavner-klub. Også de 4 næste pladser blev besat af københavnere : Frem, B 93, KB, B 1903. Den sidste københavner – ja, det var HIK,- sluttede som nr. 9 og bevarede pladsen i rækken.

Stille og roligt – stabilt nok det bedst dækkende ord. Sådan var udviklingen i KBUs medlemstal i 1937 – nu 42 medlemsklubber, hvoraf de 2 kun deltog i Cricket. Ingen tilgang, ingen afgang. Der var stadig kamp om at undgå nedrykning. Og det var ikke altid lige nemt at finde frem til, hvem der skulle rykke ned. Særligt i 1937 – her sluttede Ydun og Fremad Valby lige som nr. sidst i A-rækken, men der skulle jo findes en nedrykker, så de måtte ud i nedrykningskamp. Det blev til 5 af slagsen – for de 4 første endte uafgjort, og så måtte man helt ud i 5. forsøg før Fremad Valby vandt 1-0 og forblev i A-rækken. Og igen slog KBU i unionskampen jyderne – 2-0 endte den enlige kamp med det københavnske byhold. Spillerne kom fra AB, KB, B 93 og Frem.

I begyndelsen af det 20. århundrede – også kaldet 1900-tallet – blev det besluttet at opføre en skole på vandværkets areal ved Mantziusvej. Professor Thejll skulle være arkitekt, og han foreslog en pavillonskole, da den så senere kunne udvides med nye pavilloner. Det var godt tænkt må man sige – for skolen er i dag mærkbart større end da man startede. De oprindelige planer blev ændret lidt af arkitekt T.A. Thjerry, men bygget blev 1 pavillon med gymnastiksal i stueetagen og på 1. sal lokaler til naturfag samt kontor, bibliotek og lærerværelse og 1 pavillon med 4 klasseværelser i stuen med mahogniborde til alle elever og i bygningens 1. etage indrettedes tegne- og håndarbejdslokale samt sløjd. Skolen stod færdig 1. november 1909 og den første skoledag var den 3. november. Det første år var der 220 elever. Navnet – såmænd Maglegårdsskolen. Samtidig blev også opført en bolig til inspektøren. Denne bygning var inspektørbolig frem til 1959, hvorefter stueetagen blev brugt som pedelbolig og 1. salen som kontor for skolepsykologen. Det er villaen, der ligger på hjørnet af løbebanen og cyklestien lige op til vores græsbane. Inden Skolen rundede sin 10 års fødselsdag kom den store bygning, der vender ud til vores fodboldbane, og så selvfølgelig senest Maglegårdshallen til – i 2002.

Udover HB og FB blev københavnsk fodbold for 105 år siden også beriget med Boldkluben 1912. Stiftet ved iskageboden på Søndre Boulevard 4. maj 1912 af en række udbrydere fra Frem. Hurtigt opnår man banetid på Valby Fælled (i dag Valby Idrætspark) – med omklædning i det fri ved siden af køerne. Senere får man lov at benytte skytternes klubhus til omklædning. B 1912 kommer med i KBU foråret 1921. Før da har man deltaget i Københavns Forstadsklubbers Bold Union (KFBU) og i Valby Boldspil Union. KBU vil gerne begrænse antallet af ”årstalsklubber” – så i 1924 ændrer B 1912 navn til Valby Boldklub. Valby spiller ”københavnerkampe” – provinshold inviterer de stærke københavnske klubber ud for 150 kr. per dag/225 kr. for 2 dage + frit ophold. Det sætter Valby sammen til hele påskearrangementer – til Jylland eller Bornholm. I midten af 60erne kaster man sig over inde-stævne og får bl.a. Dirch Passer til at være med – i 1966 foregår det i KB-Hallen med 3.000 tilskuere og et overskud på 12.000 kr. Dirch Passer gik med alvor til opgaven – krævede at deltage i træning med de Valby-Old Boys, han skulle spille sammen med. Hver torsdag var der træning på skolen på Enghave Plads – selv da Dirchs datter Josephine blev født var han til træning om aftenen. I 1968 arrangerer Valby en udvalgt kamp på Hvidovre Stadion – HIKs Ole Madsen forstærker et udvalgt Valby-mandskab mod KB. Pengene bruger man på klubhuset ved Værkstedsvej, som Overborgmester Urban Hansen har sagt god for, at Valby kan anlægge og benytte som hjemmebane. Desværre fik man ikke råd til at lave omklædningsfaciliteter i klubhuset, så man må bruge omklædning, bad og toilet i Grønttorvets faciliteter.


Dirch Passer – skuespiller og altså også fodboldspiller. 

Ugens kamp er dobbeltopgøret i søndags ude mod Brøndby for U15 drenge Øst og U14 drenge Øst – hvem ville klare sig bedst ? Ikke uventet Brøndby – vandt 4-0 og 1-0.

Fødselarerne:
30. marts : Mathilde Frimann (16 piger, 16) – Jonas Andersen (12 drenge 2, 12) – Jonas Darabifar (13 drenge Øst, 13) – Peter Hansen (Veteran, 48)
31. marts : Ulrik Krogh Petersen (14 drenge 2, 14) – Lorent Callahu (Divisionsholdet, 19)
1. april : Maxemil H. Hansen (14 drenge 2, 14) – Magnus Guldbæk (12 drenge 3, 12) – Thomas Rosenbom (Senior 5, 21) – Jens Hansen (Veteran, 46)
3. april : Erik Bertelsen (Senior, 20)
4. april : Mathias Andersen (Divisionsholdet, 21) – Emil Braunschweig (Senior 2, 26)
5. april : Finn Bratteborg (11 drenge 3, 11) – Jakob Bruun (13 drenge 2, 13) – Villads Bang (U15 drenge 2, 15) – Zakarias Kont (15 drenge 3, 15) – Thomas Troels-Smith (Veteran, 42).