Fodbold, Forside

Arne Sørensen – spillede sin 22. landskamp i 1943. Senere dansk landstræner, der tog sølvet ved OL i ROM 1960.

 

1943 ligger nu 75 år tilbage i historien. På 3. år er Danmark besat – men der er atter ordnede forhold, i hvert fald hvad angår den skriftlige KBU årsberetning. Der indledes med en konstatering af, at der nu deltager 46 klubber – heraf de 45 i fodbold, den sidste deltog kun i cricket, der endnu var sammen med fodbold i DBU og dermed også KBU – i KBUs turneringer, da man går ind i 1943. I sommerferien kommer Sundby til som deltager i sæson 1943/44. Als, Posten og Hero optages alle som ordinære medlemmer midt i 1943 efter hver at have udstået deres prøveår. Man nærmer sig med stormskridt de 20.000 medlemmer. Undtagelsestilstand indføres af tyskerne 29. august 1943. Ca. 500 kampe bl.a. i Seniorpokalturneringen må udskydes til foråret 1944. For umiddelbart efter indførelsen af Undtagelsestilstanden suppleres med et forbud mod afholdelse af sportskampe – gælder indtil 3. oktober. En del kampe må helt udgå, for det forbydes også at spille kampe på ”åbne” baner indtil 28. november. I det hele taget bliver turneringen 1943/44 den, der skulle vise sig at være vanskeligst at gennemføre under Besættelsen. Man måtte udsende nyt program for hver uge – kampene måtte afvikles med meget få dages varsel.

Hellas mærkede de skærpede krav. Da der kom krav om, at kampene skulle spilles på lukket bane – i det mindste de fine af kampene – var det mindste man skulle leve op til ”snor” om banen. Men det kræver jo både stolper og tov. Sådan noget koster jo. Og klubkassen har ikke råd. Man indhenter tilbud. Løsningen bliver at man må oprette sit eget tovholder-aktieselskab. Aktierne koster 10 kr. per stk. og bliver selvfølgelig nummereret. Efter hver kamp trækker man lod – den heldige vil få købt sin aktie tilbage af udstederen, Boldklubben Hellas, og erstattet med 10 kr. I virkelighedens verden har man så ydet klubben et rentefrit lån – men selvfølgelig også haft en ekstra grund til at møde frem til hjemmekampene. Er jeg mon i dag den heldige ?

HIK havde i den sæson, der sluttede i sommerferien 1942, spillet med i den absolut fineste DBU-række – Mesterskabsseriens kreds 3. Men vi blev nu for 2. år i træk nr. sidst. Det betød, at vi skulle dyste mod ØB om at bevare pladsen. ØB havde netop i de år sit i særklasse bedste fodboldhold med fremragende spillere som Carl Aage Præst og Helge Bronee. Vi tabte da også det første opgør 2-5 – nu var vi presset. Vi skulle vinde kamp nr. 2. Uafgjort ville ikke være nok, men målscore regnede man ikke for noget dengang. Så en sejr ville være nok. Vi bringer os foran 1-0 og alt ser lyst ud, men i 80. minut udligner ØB og snupper pladsen fra os. Så i sæsonen 1942/43 spiller vi i den lidt mindre prestigefyldte Kreds 2 – ender som nr. 2 efter KFUM. Det betød at vi fik en yderst svær kvalifikationsmodstander fra Kreds 3 – nemlig KB. De slår os uden besvær 4-0, så vi forbliver i næstbedste DBU-kreds – og det skulle kun blive værre i sæson 43/44. Ellers var det ungdommen, der stod for lyspunkterne midt i denne mørke tid. Ynglingene (U19) vinder næstbedste KBU-række og morgendagens mænd på Drenge 3 vinder for 3. år rækken og bliver Københavnsmestre. Også i den anden ende sker der noget – vi stiller vores første Old Boys-hold, der slutter som nr. 3 kun overgået af B 1903 og KB, men foran B 93 og Frem.

Trods Besættelsen beslutter DBU i 1942 at udskrive en Cup-turnering for udvalgte juniorhold fra de 6 Lokalunioner. Den skulle spilles i Pinsen – skiftevis rundt om i Danmark. KBU nedsætter straks sit eget Juniorudvalg, der skulle udtage holdet og træffe – som det skrives – de forberedende foranstaltninger, man fandt fornødent. Det var ikke en helt ubetydelig opgave – den krævede et 7mands stort udvalg. Der lægges ud midt i Danmark – nærmere bestemt Odense. Her taber KBU finalen til JBU. HIK har en spiller med i dette første Landsjuniorstævne – Leo Henriksen. Året efter – 1943 – har vi Egon Falk med og her vinder KBU stævnet, der afvikles i København. 1943 spilles kun en enkelt landskamp – senere døbt ”Den pragtfulde Landskamp”. Vi møder Sverige i Parken og vinder nærmest sensationelt 3-2 med 5 debutanter. Der er ingen optøjer, men for tyskerne var det et problem, at tilskuerne efter at have sunget både den danske og svenske nationalhymne af fuld hals, så fortsatte med at synge den norske. Ikke til ære for dommeren – for han kom fra Finland – men for at markere samhørigheden med Norge, der var betydeligt hårdere besat af tyskerne end Danmark var og blev. Det fik den tyske befuldmægtige på banen – der blev ikke tilladt flere svenskerlandskampe i resten af Besættelsestiden.

12. juni 1943 stiftes Idrætsklubben Bispeparken med gymnastik, håndbold og fodbold. 2 dage efter beslutter man også at dyrke svømning – det skulle foregå fra badeanstalten Mågen i Hellerup. Man stillede i debuten op med et seniorhold samt et drengehold og spiller sine hjemmekampe på Grønnemose Alle. 2 år efter skifter man til det nuværende navn, Bispebjerg Boldklub, der får banetid i Lersøparken bag Bispebjerg Hospital. Klublivet skal have ordentlige vilkår. Det er alle klubledere enige i. Det kniber betydeligt mere at få de kommunale myndigheder og embedsmænd til at forstå det. Det er vist kun sket en enkelt gang, at en kommune er kommet af sig selv og har bedt klubben om at tage imod et klubhus. Undtagelsen er AB, der af Gladsaxe Kommune og Borgmester Erhard Jacobsen fik et tilbud, de ikke kunne afslå. Kom ud til os, når I ikke længere kan være på Nørre Allé – så skal I få hal, klubhus, baner … Kommunens folk holder på pengepungen – er det nu også nødvendigt at bygge så stort ? Klublederen argumenterer for, at der også skal være rum til det sociale, klublivet. Når det går højt har man fået et lille udsalg og i de vildeste klubhusbyggerier et samlingsrum. Noget blev indhentet hen ad vejen – ekstrabevillinger, udbygninger. Men Bispebjerg Boldklub løste det på sin helt særlige måde – faktisk var det nu ikke klubben, men en enkelt klubmand. Det havde taget meget lang tid at få overbevist Stadsgartner, Magistrat og så videre om at der i det hele taget skulle være et klubhus i Lersøparken. Tegningen skulle Stadsgartner og embedsmandsværket stå for. Alle klubledere synes jo, når de ser sådan en tegning, at det ser da fint ud, – men der mangler lige lidt her og der. Usvigeligt sikkert mødes den slags med et kategorisk nej fra Myndighederne.

Lersøparken 2018

 

Det ville utvivlsomt også være tilfældet for Bispebjerg. Så man spurgte ikke. Der måtte findes andre udveje – for det var nu for lille det klubhus, der skulle opføres. Det så man ikke mindst, da det hele var målt op og markeringspindene sat forud for grundstøbning og pilotering. Hvad dagens lys ikke har godt af, det må man jo klare om natten tænkte Bjørn Kristoffersen fra Bispebjerg Boldklub. Han tog sagen i egen hånd – i nattens mulm og mørke flyttede han afmærkningerne, så grundstøbning og pilotering nu blev til et klubhus, der var 70 kvadratmeter større end efter tegningen. Heldigvis først opdaget efter, at der var støbt og piloteret. Nu var det dyrere at lave om end at affinde sig med udgiften til de lidt flere byggematerialer. Rævekagen kunne naturligvis ikke gå upåtalt hen, men det blev nu kun til en offentlig reprimande. ”Bjørnen” har sikkert lovet, at det aldrig skulle ske igen – det var der nok heller ikke den store fare for. Huset står ikke mere – men klublivet havde i mange år stor gavn af de ekstra kvadratmetre. Bispebjerg Boldklub ventede et stykke tid før de gjorde Bjørn Kristoffersen til klubbens første æresmedlem. Han nåede også at få KBUs sølvnål – ikke nødvendigvis for sin rolle omkring klubhusets størrelse, men hvorfor skulle det dog trække fra ? Mere end 500 kampe nåede ”Stoffer” at spille for Bispebjerg Boldklub og var død, da ”mørkets gerning” blev røbet for eftertiden i Bispebjergs 50 års jubilæumsskrift.

Ugens hold : Årgang 2005s 1. hold i Øst-rækken, der ude slog lokalrivalerne B 1903 med 2-0, deler hæderen med U17 drenge 2, der ligeledes i Østrækken slog B 1903s 1. hold med 6-2 på banen i HIK. Også en fin-fin præstation af U19 drenge 2, der debuterer i Mesterrækken med 2-0 over Hvidovres 2. hold.

Fødselarerne :
13. april : Mette Skriver (7M Kvinde), Abdullah Anwar (7), Adam Høgsberg (9), Johannes Søberg (10), Valon Salihi (12), Sigge Svensson (15).
16. april : Elias Werner (9), August Rishøj (10), Storm Dreyer (12)
17. april : Ferdinand S. Madsen (8)
18. april : Poul Henrik Theil Olsen (28)