Fodbold, Forside

Som Flaskeposten rapporterede i sidste uge, var Krigen ikke ensbetydende med fodboldfri i Danmark. Danmarks Befrielse betød nu alligevel et par dage i “skyggen”. Dog ikke samme skygge, som de indlogerede på Maglegårdsskolen de følgende dage blev placeret i. Flere historier fra krigstiden i denne uges udgave af Flaskepost fra P. God fornøjelse!

Artikelfoto: Stikker arrestation på Maglegårdskolen (danskebilleder.dk)

Alting har en ende. Heldigvis nogen gange, desværre andre gange. At Danmarks Besættelse sluttede 4. maj sent om aftenen i 1945 en af de meget lykkelige. Fodboldlivet fortsatte til sidste sekund sin vante gang – træning og kamp. At Befrielsen skulle ske 4. maj vidste man ikke – HIKs divisionshold trænede til næste turneringskamp søndag 6. maj – den blev nu udsat. Det samme gjaldt ungdomsholdene. I KFUM holdt man bestyrelsesmøde samme aften – det blev afbrudt, da en kom ind i mødelokalet og fortalte, at det var meldt ud i den engelske radio kl. 20.36, at tyskerne havde kapituleret til Feltmarskal Montgomery med virkning kl. 8.00 lørdag morgen. I Sundby Idrætspark spillede Dalgas pokalsemifinale i den københavnske B-pokalturnering – Sommerpokalen – mod Christianshavn IK. I slutningen af kampen blev tilskuernes medleven overdøvet af larmen ude fra gaden. Alle mænd og kvinder var på gaden og jublede over frihedsbudskabet. Kampen blev kort efter fløjtet af – Dalgas havde tabt, men spillerne kunne på vej hjem fra kampen til deres bopæl på Frederiksberg blande sig med de jublende folkemængder på Rådhuspladsen og overalt i København og glemte straks nederlaget.

Alt var ikke fryd og gammen i HIK 4. maj 1945. HIKs Tennishal blev beslaglagt af myndighederne, der her indkvarterede over 1.000 flygtninge fra det østlige af Det Tredje Rige. Tennisspil ikke muligt – det skulle vare en rum tid før det igen kunne dyrkes i Hallen. Og i dagene lige efter Befrielsen blev Maglegårdskolen lukket ned for skoleeleverne – de fik ekstra feriedage. I stedet blev skolen brugt som opsamlingssted for danske borgere, som man mistænkte for at have hjulpet tyskerne – stikkerne og landsforræderne. Ikke så få elever og HIK-spillere – med eller uden forældreledsagelse – skulle lige forbi og se det med egne øjne. Fodboldmæssigt var vi tæt på sæsonafslutning – HIK stillede i 1945 i alt 14 hold. 1. senior spillede i Danmarksmesterskabets Kreds 2, og den vandt vi. Samlet gav det en 9. plads i Danmark – dansk mester blev AB. Mindre godt gik det 2. og 3. senior – nr. 10 og 8 i deres Sekundarække. Old Boys nr. 4. 3 ynglingehold (U19) med 1. hold som nr. 2 i København – 3 juniorhold med 1. hold som nr. 3 i København og 3. junior som vinder, 4 drengehold (U15) omkring midten. Alt i alt godkendt sæson, så oveni Befrielsen var der høj stemning og cigarføring i HIK Fodbold.


HIKs tennishal brugt som flygtningelejr. 

Ved indgangen til 1945 havde man 50 klubber i KBU. I sommerferien – umiddelbart efter Befrielsen – kom Pioneren, Trekanten, Zero samt Politiet også med. På årets generalforsamling vælges Ivar Lykke til formand – havde hidtil været fungerende. Det sidste dækkede over, at den ”rigtige” formand Svend Berendt året før var bortrejst på ubestemt tid. Og at vælge en formand med Ivars efternavn kunne vel heller ikke være mere passende. Sæsonen var gennemført, selv om det danske politi var sat ud af funktion. I stedet var oprettet et korps af idrætsmænd fra forskellige sportsgrene til at ”vejlede” publikum – med overvægt fra DABU (Boksesporten). Som vederlag fik de gavekort udstedt på 10 kr. – dem kunne de bruge som ”betaling for kontingent” til en KBU-klub, der ved indlevering til KBU kunne få beløbet fratrukket sin konto her.

Et særligt tema havde været de medaljer, der uddeles til spillerne på de hold, der når i Pokalfinale. Hidtil havde de været af guld – de ville koste 143 kr. per stk. – man kunne få en forgyldt erstatningsmedalje til 7 kr. Man ville dog ikke helt forlade traditionen med ”ægte guld”, så man beslutter sig for at uddele disse erstatningsmedaljer, som senere – når guldprisen kom ned på et rimeligt leje – skulle kunne ombyttes til ”ægte guld”. HIK var blandt dem – vi nåede i Ynglingefinalen, som vi tabte 2-3 til Frem. Ombytning skete nu aldrig. Næste problem var at få en landsdækkende DM-turnering etableret igen. Man enedes om at oprette 3 divisioner. HIK ventede spændt på, hvor vi ville blive sat ind – vi havde jo vundet Kreds 2. Vi kom i 2. division – næstbedste række – og skulle det vise sig et helt igennem sportsligt fornuftigt valg fra DBUs side.

Krige har vindere og tabere. Når krigen er slut kan man godte sig over, når det var gået taberne skidt. Ikke mærkeligt, at denne historie dukkede op kort efter afslutningen på 2. verdenskrig : I begyndelsen af 1930erne var Professor Nerz en stor mand i tysk fodbold. Rigstræner for Tysklands fodboldlandshold og enevældig hersker over landsholdet. Selv var han teoretiker om en hals – opfattede spillerne som maskiner, der kunne dirigeres hvor og når som helst. Den slags trænere er bestemt ikke uddøet endnu – hverken på TV i de store kampe eller de helt unges kampe. Nerz samlede spillerne i træningslejre, hvor de gennemgik et teoretisk kursus af den mest grundige slags. Alle mulige situationer gennemgået på den store tavle. Det skulle så prøves af i træningskampe. Den store prøve ville være de olympiske lege på hjemmebane i 1936. Intet måtte gå galt. Den olympiske fodboldturnering var en cupturnering – ikke råd til at tabe en kamp, så var man slået ud. Det gik så vidt, at Professor Nerz opfordrede spillerne til selv at finde på spilsituationer, som han så løste taktisk på tavlen. Den kommende træningskamp skulle gerne vise, at det hele stemte. Professor Nerz klatrede op på en af tribunerne. Bevæbnet med en stor megafon dirigerede han herfra hele spillet. Over hele banen hørte man kommandoerne ”Lenz spil til Szapan”, ”Frits læg tilbage”, ”Schön skyd”. Spillet gik nøjagtigt, som Professoren ville have – sejren aldrig i fare. Det kunne ikke gå galt – alt funkede. Tyskland skulle i den olympiske kamp 1 møde Norge – dette upåagtede fodboldland. Føreren – Adolf Hitler – ville personligt overvære kampen. Man havde forklaret Føreren, at det skulle blive en let sag at besejre Norge. Men, Norge bed fra sig – vandt 2-0. Hitler forlod Stadion inden kampen var forbi – og Professoren forlod kort efter pladsen som Rigstræner.

I morgen spilles en international kamp på Frederiksberg Stadion. Det udenlandske hold tæller flere stærke professionals fra Manchester og Liverpool. I morgen – det var søndag 29. juli 1945 kl. 15. Det internationale hold var RAF 122 wing. Den danske modstander Boldklubben Dalgas. Royal Air Force 122 wing opholdt sig i København beskæftiget med at demontere de tyske fly i Kastrup Lufthavn. Kampen vundet af RAF med 5-4. Man kunne tro, at det så var tophistorien i det næste nummer af det lokale Frederiksberg-bladet. Men intet – absolut intet – blev nævnt om kampen. Derimod kunne man læse, at Fru Konditor Hansen havde født en søn. Weekenden før havde Den polske Forenings Hjælpekomité arrangeret en fodboldkamp mellem et hold polske flygtninge, der var indlogeret på Emdrupvejens Skole, og et udvalgt Frederiksberg-mandskab. Polakkerne havde kaldt deres hold 1. PKS Pologna. Trods deres ikke særlig lukrative indkvartering og vilkår var det lykkedes dem at spille flere af den slags kampe for at skabe lidt adspredelse i en ellers grå hverdag, hvor tankerne givet det meste af tiden er gået til deres hjemegn, der nu var bag Jerntæppet. De havde også formået at anskaffe sig et sæt spilletrøjer. Det kostede 1 kr. i entre – samme takst for at se RAF spille fodbold – børn dog kun det halve.

Der har aldrig været en øvre aldersgrænse for hvor gammel man må være for at spille fodbold – og kommer næppe nogensinde. En del har nok følt, at de unge løb vel hurtigt – klarede sig så ved at samles på lukkede hold i laveste seniorrækker. Også i HIK – først i 1939 tog man skridtet og oprettede HIK Old Boys for mænd fyldt 30 år. Man kunne kun optages hvis to medlemmer sagde god for en og man ikke blev stemt ned. I 1942 tog KBU det til sig – lavede deres første Old Boys-række. I dag er vi lidt med i DBU Københavns Old Boys 7M-række.   

Ugens kamp – blev til hele fem : De fem 11M seniorhold, for de vandt alle. 1. med 2-0 over VSK Århus, 2. med 5-2 over FB, 3. med 5-3 over FA 2000, 4. med 3-2 over Politiet, 5. med 4-1 over Culpa.

Fødselarerne :
4. maj : Sara Natalie Andersen (14 piger, 13) – Nicklas Danielsen (Senior 6, 19) – Brian Dahm M. (Veteran, 40)
5. maj : Julius Hassing (13 drenge 3, 13)
6. maj : Karoline Sinding (16 piger, 16) – Carl Juul Klan (13 drenge 4, 13)
7. maj : Daniel Falsig Price (senior 6, 21)
8. maj : Sebastian Balk Møller (12 drenge 6, 12)
9. maj : Adam Mariager (12 drenge 1, 12)
10. maj : Arthur Terp (15 drenge 3, 15) – Kaare Andersen (Supermasters, 59)