Fodbold, Forside

I dag kan man i løbet af få sekunder læse overalt på internettet, hvem der er udtaget til udvalgte hold under DBU. Førhen måtte man vente til det årlige Fodboldmøde i HIK for at få besked. Masser af anekdoter og gode historier i denne uges Flaskepost fra P. God fornøjelse! 

Artikelfoto: Henry Astrup fryder sig over Ole Madsen er retur i HIK i 1968

Skidt og kanel mellem hinanden – sådan tegnede billedet sig for de københavnske deltagere i 1968 i DBUs rækker. Blandt det skidte var, at meget traditionsrige B 93 – en af ”de 5 store” nu måtte helt ned i 3. division. Lidt trøst for B 93 – de endte med at få deres 2. hold i Danmarksserien. Boldklubben Stadion benyttede overgangen fra sæson 1968 til 1969 til fremover at kalde sig Jægersborg Boldklub – et navn de kan fejre 50 års jubilæum for i år. 1968-sæsonen blev endestationen for Bellahøj Boldklub – de forsvandt nu ikke, men fortsatte under navnet Tingbjerg IF for så få år senere at smelte sammen med Brønshøj. Antallet af advarsler steg i 1968, mens udvisningerne faldt i antal – og det var jo et skridt i den rigtige retning. Der var idømt karantæne til 9 spillere for at have spillet firmafodbold inden den regel få år efter blev sløjfet, så det var OK både at spille i KBU og for sit firma. Turneringsreglementet var sædvanen tro ændret lidt hist og pist – det sker stadig også i vores tid. Nu måtte man fra 1969 udskifte en spiller i alle kampe – senior såvel som ungdom. Og det var besluttet at indføre en pokalturnering for lilleputter – det skete på samme tidspunkt, som man så besluttede at opkræve et turneringsindskud for at deltage i ungdomspokalturneringerne. Tidligere var det gratis.

I årets løb havde man oprettet et Trænerudvalg i københavnsk fodbold – her ville man især koncentrere sig om de ungdomstrænere, der ikke har en DBU-træneruddannelse i bagagen. Der var afholdt møder mellem KBU og SBU om mulighederne for en eventuel sammenslutning eller et sportsligt samarbejde. Man havde hurtigt lagt tankerne om en sammenslutning i mølposen – og på det sportslige plan kunne der kun blive tale om ungdomsrækker og primært ynglingene. Man havde hørt sit ellers ”hvilende” udvalg til ændring af KBUs ungdomsrækker, og herfra lød anbefalingen, at man ikke støttede det skitserede samarbejde. Det råd fulgte KBUs bestyrelse og gav SBU ”en kurv”. Tro det om du vil – nu 50 år senere er der igen tanker fremme om et mere formaliseret samarbejde, ja måske en hel opløsning af København som selvstændig enhed inden for fodbold, så vi for alvor bliver en ”del af noget større”, der er DBUs motto lige nu.

Kastrup havde foreslået, at man organiserede sig med kun én – fælles – Københavnsserie. Det forslag havde man vendt i det ligeledes ellers ”hvilende” udvalg for ændringer i KBUs Seniorrækker – her var det enstemmigt forkastet. Senere er man dog kommet på bedre tanker, så vi i dag har en og kun en Københavnsserie, hvorfra en enkelt klub automatisk rykker op til Danmarksserien. I år bliver det Union.

1968 er jo forbundet med Ungdomsoprøret. I 1968 blev KB dansk mester i fodbold – det var der nu ikke så meget oprør i. Kort ind i 1969 blev Divisionsforeningen stiftet med det ”u”erklærede mål at stoppe danske penge i danske fodboldspilleres lommer for at stoppe danske fodboldspillere i at drage udenlands for at få lommerne fyldt med D-mark, dollars eller pund. Fodboldens slipse/butterfly-klædte ledere ville givet have sig betakket for at blive slået i hartkorn med 68ernes langhårede, hashrygende ungdomsoprørere. Men de havde opgøret mod hævdvundne rettigheder og magtbeføjelser til fælles – kampen for frigørelse og medbestemmelse. Og så alligevel – ungdomsoprøret og topklubbernes fodboldoprør havde intet med hinanden at gøre. Elitefodbolden repræsenterede groft sagt den kapitalmagt, som ungdomsoprøret bekæmpede på alle andre fronter – måske med undtagelse af netop på sportsfronten. Studenteraktivisterne stod for holdninger, som fodboldlederne ville føre koldkrig for at holde ude af deres idræt. Fodboldlederne kunne ikke drømme om at give de unge aktive direkte indflydelse og medbestemmelse. Ville spillerne være med til at bestemme kunne de jo bare stille op og blive valgt på god demokratisk vis i deres klub.


DBUs guldnål – højeste udmærkelse som DBU uddeler til ledere – fik Børge Pockendahl 2 år før han var hovedmanden bag 1968-oprøret, der førte til stiftelsen af Divisionsforeningen. Den er tildelt en enkelt HIK-leder – Erik Spang Larsen i 1960.

Søndag den 2. februar 1969 tog det 1 time og 50 minutter at stifte ”Foreningen af 1. divisionsklubber under DBU”. Stedet var Pejsesalen i KB-hallen. Initiativet kom fra en KBer – en cricketspiller. Børge Pockendahl havde godt nok spillet 8 kampe på KBs 1. divisionshold i fodbold, men var især kendt og anerkendt som cricketspiller, hvor han kunne prale af 16 centuries over 25 år på KBs crickethold. Med hans ord motiveret i ”Der har i de senere år været store strømninger i dansk fodbold, og vi 1. divisionsklubber vil i dette år og i den kommende tid blive stillet over for så store problemer – jeg sigter ikke mindst til spørgsmålet om halv- eller helprofessionalisme, betaling til vore spillere – at det er tvingende nødvendigt for os i tide at have diskuteret disse problemer til bunds og finde frem til, hvad vi skal foretage os og hvorledes vi skal gardere os for ikke pludseligt at blive stillet over for problemer, der kan ruinere vore klubber”. Pockendal blev ikke valgt til formand – stillede op, men tabte kampvalget til Sven Petersen fra Frem. Divisionsforeningen fik ”at formilde et fast samarbejde mellem klubberne til varetagelse af fælles interesser og til gavn for klubberne selv og dansk fodbold” som sin officielle formålsparagraf. Det kunne dårligt blive opfattet som ret meget andet end et oprør mod DBU, som endnu stod på 100 % amatørisme – man end ikke drømte om at udtage en professionel fra udlandet til sit landshold – og med breddeklubberne som de, der sad på magten. 2018 er der blot 2 medlemmer i DBU – Divisionsforeningen og Foreningen af Lokalunioner. Pengene har for længst gjort deres indtog i dansk fodbold – ikke mindst DBU har tjent penge på det, mens mange eliteklubber både nu og undervejs har været ude i meget store økonomiske vanskeligheder. Mange spillere – og trænere – lever full time af fodbold. De bedste også efter dansk målestok ret godt betalt.

Old Madsen var nu 33 år – rundede 34 kort før juleaften, – og igen HIKs flagskib på fodboldbanen. Han havde overstået sit udlandsophold som professionel fodboldspiller på fuld tid i hollandske Sparta Rotterdam. Her havde han været en meget vigtig brik i klubbens triumf som hollandsk pokalmester. Var vendt hjem til lige så lille Danmark – en eftertragtet herre for de bedste københavnske divisionsklubber. Men til glæde for HIK valgte Ole at vende tilbage til os. Og til glæde for Danmark besluttede Dansk Boldspil Union året efter, at det fremover var OK at tage eks-professionelle med på landsholdet – den første af dem blev Ole selv om han nu var 34 år. I 1968 måtte Ole efter hjemkomsten nøjes med to kampe på Alliancens hold som spidsangriber. Og med succes – først blev Wiener Sports Club besejret 4-1 og siden vandt Alliancen den meget prestigefyldte kamp over de ”fine” i Stævnet med 7-3.

Man kunne skimte et par nye 1. holdsspillere i horisonten, for både John Heegård som målmand og Morten Bruhn som venstre angriber var med på Københavns udvalgte juniorhold (U17) ved Landsjuniorstævnet. Og begge – ja, de fik deres og alle HIKeres ønske opfyldt : kom på divisionsholdet. Deres 1. junior var et seværdigt hold – scorede 50 % flere mål end næstmest scorende hold i bedste U17-række og blev Københavnsmestre med 32 point (man fik stadig kun 2 point for en sejr) for 20 kampe. 69-31 lød målscoren. 1. junior blev ikke vores eneste rækkevinder i 1968 – også 2. ynglinge tog en rækkesejr dog i næstbedste københavnske række. Der var stadig 12 københavnske divisionsklubber – KB som skrevet danske mestre med Frem og Hvidovre lidt længere tilbage i 1. division. B 1903 vandt 2. division, hvor også Brønshøj og Vanløse klarede sig fint, mens B 93 altså måtte et skridt nedad næste år. 3. division havde Fremad Amager som 2er, FB nr. 4, os nr. 5, Hero fra Gladsaxe dengang stadig københavner og nr. 10 og KFUM sidst som 12er.

Ugens hold : U18 pigerne, der forsvarede deres 1. plads i rækken med 7-0 over B 1908 hjemme på Sportsparkens Opvisning, deler med UI14 piger Øst, der i HIK vandt 2-0 over B 93.