Fodbold, Forside

I dag kan man i løbet af få sekunder læse overalt på internettet, hvem der er udtaget til udvalgte hold under DBU. Førhen måtte man vente til det årlige Fodboldmøde i HIK for at få besked. Masser af anekdoter og gode historier i denne uges Flaskepost fra P. God fornøjelse! 

Artikelfoto: Per Garhøj – indehaver af klubrekorden. Her som hårfager Ynglinge-landsholdspiller.

Nok er København Danmarks hovedstad – naturligt at de fleste danske landskampe spilles med Parken i København som hjemmebane. Men at man ligefrem selv spillede landskamp kom nok bag på mange. Ikke desto mindre spillede KBUs udvalgte repræsentative hold for 45 år siden i 1973 mod Canadas landshold. KBU sejrede tilmed 7-3 – og syslede med tanken om en returkamp på den anden side Atlanten. Man skulle dog lige tjekke økonomien først, og det tjek faldt ikke heldigt ud – der blev ingen returkamp. 16 år senere mødtes så Danmark og Canada i en officiel landskamp – en venskabskamp i Ålborg – i Sepp Pionteks regeringstid. Her vandt Danmark med beskedne 2-0 på mål af Lars Elstrup og så et canadisk selvmål. På talentsiden afløstes i 1973 Landsjuniorstævnet af en landsturnering for 14-17 årige i Vejle. København endte ikke øverst – selv om forberedelserne ellers havde været helt fine efter egen vurdering. Landsturneringen var et af de forslag, der nød fremme fra Debatoplægget om ungdomsfodbold fra året før. Et andet resultat var indførelsen af et ynglinge-DM, der ville se dagens lys i 1974 – med 5 hold fra KBU som deltagere i Østkredsen. Af dem sluttede Frem bedst som nr. 4, Hvidovre nr. 5, Brønshøj nr. 7, B 1903 nr. 9 og Fremad Amager nr. 10. Men altså ikke plads til hverken KB eller B 93 – mindre overraskende heller ikke til HIK. Et sted, hvor det gik mildest talt knap så godt, var udi det disciplinære – mere end 25 % stigning i såvel advarsler som udvisninger talte sit tydelige sprog. Og det trods det faktum, at karantænestraffene var sat op.

Damefodbold – det nyeste skud på stammen – var kommet ganske fint fra start rent turneringsmæssigt. Men kvaliteten lod endnu noget tilbage at ønske – Jylland slog KBUs udvalgte 5-1 og Sjælland bankede os med 6-1. En del klubber ville gerne tilbyde damefodbold, men veg tilbage af bane- og ikke mindst lokalemangel. Det var bestemt ikke alle anlæg og klubhuse, der kunne hoste op med yderligere 2 omklædningsrum til henholdsvis egne damer&piger og modstanderholdets ditto. Så den praktiske løsning blev ofte, at man måtte lægge en kamppause ind fra sidste herre/drenge-kamp til første dame/pige-kamp, så man kunne få tømt omklædningsrum for de mandlige spillere før de kvindelige kunne rykke ind – og der blev ikke gjort rent i pausen ! Det fik formanden for Københavns Boldspil Union til ret spontant at udbryde ”Det ville være rart, om skolebanerne kunne åbnes til dette formål”. Så kunne man nemlig bruge deres gymnastikomklædninger til dame/pige-kampene. Københavns daværende overborgmester vendte det døve øre til.

I de yngstes rækker havde man besluttet fra næste sæson at starte en miniputturnering – naturligvis 11mands selv om spillerne blot var 10 år. Beslutningen var truffet efter en vejledende afstemning på det årlige Repræsentantskabsmøde. Til dato havde man klaret sig med private turneringer – i det storkøbenhavnske arrangeret af Gladsaxe-klubben Hero og her deltog HIK trofast med et hold ledet og trænet af Ove Johnsen. Der blev trænet igennem under fiskegrossereren, der kunne starte tidlig på dagen og gjorde det. Som regel fast træning hver dag for de udvalgte og så kampene oveni.   

HIK var for 45 år siden repræsenteret på et enkelt af DBUs landshold – Ynglingelandsholdet (U19). Den udvalgte spiller var Per Garhøj, der siden fik en yderst lang og glorværdig karriere på HIKs 1. hold som bageste spillende forsvarer og anfører. Har i dag klubrekorden på 381 kampe for HIKs 1. senior. Siden fodboldformand i en årrække. For præcis 45 år siden spillede Per 3 kampe på Y-landsholdet – 31. maj til 4. juni – i Italien ved EM-slutrunden. Vi spillede vores kampe i de mindre kendte byer Monsumano og Montecatini. Vi tabte alle 3 – 2-3 til Bulgarien, 0-1 til Sovjetunionen og 2-3 til Irland.

København havde for 45 år siden hele 11 divisionsklubber – så man kunne hver eneste søndag og tit også lørdag, for klubberne spredte sig over begge dage for at give plads til flest mulige ”fodboldidioter” som tilskuere, overvære en divisionskamp og være med til at heppe københavnerne mod de ”forhadte” provinsboere. Bedst klarede Hvidovre sig – de blev Danmarksmester. KB tog bronzemedaljer, mens B 1903 som nr. 9 og Frem som nr. 10 lå i nedre del af 1. division, som bedste række stadig hed. I 2. division kæmpede B 93, Fremad Amager og Brønshøj uden at nå helt til tops. Vanløse vandt 3. division og her blev Kastrup nr. 3. Vi lå nede som nr. 9, mens 11. og sidste københavner var Dalgas, der måtte finde sig i at indtage 11. pladsen. I dag er Dalgas en del af FA 2000. HIK vandt 2 af KBUs rækker : Med 1. junior (U17) – fint, selvom det jo var i næstbedste række, B-rækken – og 2. lilleput (U13), der så til gengæld vandt fineste af slagsen, A-rækken. Vi holdt fast i at være en ”stor”klub og fremtræde ungdommelig – 6 seniorhold i alt og ingen gammelmandshold. 3 U19-hold, 3 U17-hold, 6 U15-hold og 7 U13-hold. U19, U15 og U13 i A-rækken – kun U17 i B. Men – både U19 og U15 sluttede sidst !

Også i Gentofte var der helt fra dag 1, hvor der blev åbnet for officiel damefodbold hos DBU og KBU, en gruppe ”store piger”, der var modige nok til at ville kaste sig ud i det nye. Men Kommunens fodboldklubber sagde alle nej til at ville huse dem. De måtte derfor gå til Atletikklubben Gentofte-Klampenborg Idrætsforening (GKI) før de fandt indpas. Først 2 år senere – i 1974 – tog HIK modet til sig og åbnede dørene og hele holdet fra GKI anført af lederen Birte Rømer og træneren Jan Carlsen smuttede indenfor. Vi modtog et hold på øverste hylde – GKIerne havde nemlig i damefodboldens år 1 vundet Række 2 og var nu i Københavns bedste række, da de skiftede GKI ud med HIK.


Columbus som man mener han kunne have set ud.

Da Columbus vendte hjem fra Amerika og berettede for sin spanske regent og dennes hof, hvorledes kvinderne i det nye land frit og frejdigt spankulerede rundt og pulsede på sammenrullede tobaksblade, skal en hofembedsmand have udbrudt ”Fy føj” – frit oversat fra spansk. Det var to af de mest vovede ord ved hove dengang. Nogenlunde samme reaktion vakte det herhjemme, da nogle piger i 1960 tog initiativ til at oprette en fodboldklub for damer/piger på Sundby. En af pionererne var Lizzi Keis, der startede med håndbold i Sundby Boldklub og fulgte med over i Sundby Idrætsklub, da fodbold blev skilt fra håndbold i Sundby Boldklub. Hun hentede fodboldinteresserede piger overalt på Amager og fik arrangeret en kamp mod Femina, – en klub der allerede var startet i 1959. Folk fik hurtigt øjnene op for, at kvindelig ynde også gør sig i selskab med en fodbold. Dog ikke hos alle – der var dengang som nu nogen, der affærdiger det med at ”livet er for kort til kvindefodbold”. Men pigerne blev inviteret til arrangementer over hele landet – kald det modefænomen eller slet og ret show. Men kvinderne ville fodbold – så de organiserede selv Dansk Kvindefodbold Union for alle klubberne øst for Storebælt. Man fik gang i turneringer. Den store kovending kom 10 år senere – i 1970. Femina rejste til Italien og vandt det uofficielle verdensmesterskab. Nu blev klubberne bestormet – sådan følte nogen det i hvert fald – af nye medlemmer. En skøn blanding af husmødre, teenagers og småpiger ville i gang med spillet med den runde. I 1971 vandt et dansk damelandshold et nyt WM – denne gang i Mexico. Det fik øjnene op hos DBU – de gav grønt lys for optagelse i deres union, som indtil da var et lysende eksempel på mandssamfundets magt og vælde. Damefodboldens tilblivelse og kamp for tilværelsen minder ikke så lidt om H.C. Andersens ”Den grimme ælling”.

Ugens hold : M+70 5M 1 – denne kode af hensyn til at holde agenter væk, der er på udkik efter nye talenter til deres hold, dækker over at vore aldersrepræsentanter i det, der før hed Grand Veteran Masters atter har vundet mesterskabet. Tilmed 2 kampe før slut efter i 3. sidste kamp at have besejret Østerbro 3-2 på hjemmebanen på Krøyersvej, hvor dette kombinerede HIK/Skovshoved-hold slår sine folder.