Fodbold, Forside

I dag kan man i løbet af få sekunder læse overalt på internettet, hvem der er udtaget til udvalgte hold under DBU. Førhen måtte man vente til det årlige Fodboldmøde i HIK for at få besked. Masser af anekdoter og gode historier i denne uges Flaskepost fra P. God fornøjelse! 

Artikelfoto: Lise Andersen – HIKs eneste landsholdspiller på kvindesiden til dato.

KBU kunne i 1978 fejre 75 år og gjorde det med et jubilæumsstævne for Ynglinge – som KBU som jubilerende vært var så ubeskeden at vinde selv. Man sejrede også i DBUs Ynglinge-Unionsstævne. Jubilæumsdagen var blevet fejret med en reception, hvor man havde indbudt alle nulevende indehavere af KBUs guldnål – de mødte alle op og det blev en festlig oplevelse både for og med ”de gamle drenge” siger rygtet. Formanden for Københavns Boldspil Union hed nu Kjeld Hjorth og kom fra Boldklubben Skjold. Hvorfor der var sket et formandsskifte – det skulle man til situationen omkring beslutningen om at tillade betalt fodbold for at forstå. Kjeld Hjorth mente at kunne konstatere, at 1978 havde været et sportsligt set godt år for KBU. Det kunne måske være lidt svært at se denne tilfredshed, for bag ordene skjulte sig, at ingen KBU-klub havde taget medalje i DM, ingen KBUer var rykket op fra 2. til 1. division – derimod var Brønshøj rykket ned fra 2. division – og heller ingen oprykkere fra 3. division til 2. division, men Hero en tur ned fra 3. division. Var det nu så godt, hr. Formand ? Nuvel, Fremad Valby var rykket op til 3. division fra Danmarksserien. Op til sæsonen besluttede man at slå de 2 Københavnsserier sammen – blande 1. holdene med 2. holdene fra de større klubber. Der var uændret 1 sikker oprykningsplads fra København til Danmarksserien – nr. 2 skulle som tidligere ud at dyste om en plads mod hold fra andre Lokalunioner. Det nye var nu, at det både kunne blive to 1. hold – men også to ikke-1. hold – der tog de mulige oprykningspladser. Før havde man først dystet internt i KBU om den sikre oprykning mellem vinderen af KS for 1. hold og KS for ikke-1. hold – hvorefter taberen kunne forsøge at sikre sig en gennem kampe mod holdet fra SBU. Så fik København før i tiden 2 hold op kunne man være sikker på, at det var et 1. hold og et ikke-1. hold og ikke 2 af samme slags. Og for ikke at blive beskyldt for kun at beskæftige sig med herrefodbold havde man på damesiden vovet at udskrive en Pokalturnering – både for senior og damejunior. Hos damerne gik det i øvrigt som det plejede – det nys oprykkede KBU-hold røg ud allerede efter sin første sæson i DM-rækken – og en anden kom op. Det udvalgte Københavnske damehold havde tabt til både Sjælland og Jylland – men fik dog af KBU-formanden prædikatet ”spillet bedre end tidligere år, så der er fremgang at spore”. For de ældste ungdomsspillere – ynglingene – havde man aftalt med Sjælland at lave en fællesrække for holdene lige under DBUs DM-række. Det gav plads til 6 KBU-hold – som man vurderede havde formået at klare sig hæderligt. Åbenbart så hæderligt, at man ville fortsætte samarbejdet med SBU. I 2018 er der fællesrækker med Sjælland og Lolland-Falster for 6 aldersgrupper i drenge (U19, U17, U16, U15, U14, U13), 4 hos pigerne (U18, U16, U14, U13), 1 hos kvinderne og 2 hos de ældre (M+32 = Old Boys og M+40 = Veteran). 

Jubilæumsår eller ej – antal udvisninger og advarsler var nærmest eksploderet. Det samme var antallet, der havde indstillet sig til dommereksamen. Takken gik til Københavns Fodbold Dommerklub og et dagblad, der havde stået bag en kampagne – 127 indstillede sig, 90 bestod, 75 nye dommere meldte sig parat til at dømme kampe for KBU. De nye dommere starter med kampe for drenge og junior – så fremgangen ville først vise sig i de voksnes rækker om 1-2 sæsoner. Det er som bekendt svært at spå om fremtiden – så rosenrødt blev det da heller ikke skulle realiteterne vise de kommende sæsoner. Mange af de nye dommere droppede meget hurtigt ud desværre.

Betalt fodbold var blevet vedtaget. Det gik ikke lydløst henover KBU. På KBUs Repræsentantskabsmøde trådte både formanden Erik Rasmussen (kom fra Brønshøj) og kassereren Emil Sørensen (kom fra FB) tilbage – de var modstandere af professionel fodbold og måtte derfor trække sig vurderede de selv. Den afgåede formand kunne samtidig se sig som modtager af både DBUs og KBUs guldnål. Så var han sendt behørigt på otium som topleder i dansk fodbold. Hvordan klarede HIK sig så i den ellers så turbulente tid. Vi havde til det sidste været officielt imod indførelsen af betalt fodbold. Hvorfor nu det ? Jo, vi havde to hovedargumenter. Det første meget ædelt og idealistisk – vi frygtede at det kun ville blive småpenge, man kunne hoste op med. Faren for at lokke de unge håbefulde spillere til at vælge en uddannelse fra til fordel for en drøm om at leve af at spille fodbold var til stede – skabe en social lavklasse og tabere på længere sigt. Det andet noget mere egoistisk – vi frygtede at det ville blive de store topklubber, der ville tage alle talenterne på et for talenterne for tidligt tidspunkt. En af leverandørerne ville nok være HIK – vi lå jo lige i Orkanens Øje med kort vej til store, ambitiøse klubber. Men HIK sadlede om – selv om vi gik meget stille med dørene. Så lod vi bomben detonere – indkaldte til pressemøde i HIKs Restaurant på Hartmannsvej. Her kunne formand Jørgen Nordin og næstformand Niels Johan Petersen – sammen med fodboldformand Anders Hey – præsentere fremtidens storhold med profiler som Klaus Nørregård og Flemming Mortensen. Og ja – officielt og på lovlig vis – honoreret af et til lejligheden stiftet aktieselskab til driften af det første professionelle fodboldhold i Danmark. Ingen kunne forestille sig andet end, at det hold kun ville være en enkelt sæson i 3. division for så at tage turen op mod det forjættede mål : Fodboldens bedste række i Danmark. Det med, at vi kun ville være en sæson i 3. division, var tæt på at gå i opfyldelse – men det var en tur ud af bagdøren og ned i Danmarksserien, der helt uventet spøgte som slutproduktet. Vi klarede dog frisag. I 1978 spiller vi den første pengekamp i Danmark mod Herning 26. februar 1978 = dagen efter DBUs endelige vedtagelse af prof-fodbold. Vi er også den ene af deltagerne i, hvad der skulle blive landets første prof-divisionskamp, da vi 1. april 1978 – og det var ikke en aprilsnar – i strålende solskin tog imod Kolding på Gentofte Stadion og vandt 2-0.


Harald Nielsen og Helge Sander.

Mange kaldte det foragteligt ”5-øres professionalisme”. Inden DBU endelig fik taget sig sammen og tog førerstaven havde der været optræk til en decideret Piratliga. Helge Sander og Harald Nielsen var klar med en liga, der skulle rumme 10 hold – hver med 15 spillere. Spillerne skulle kunne tjene 40.000 kr. hver om året. Den samlede udgift alene til spillere 6 millioner hvert år. Dertil kom trænere, massører, ledelse, stadions – og moms. Det hele kunne løbe rundt, hvis der kom i gennemsnit 4.600 tilskuere per kamp – formentlig betalende voksne tilskuere må man formode – havde man regnet sig frem til. ”Dansk Professionelt Fodboldforbund” skulle fra start ligge uden for DBU, Divisionsforeningen og de eksisterende klubber. I stedet skulle dannes 10 prof-selskaber spredt strategisk og geografisk over hele Danmark for netop at sikre tilskuergrundlaget og dermed økonomien. Pirater blev vi ikke på fodboldfronten i Danmark. Det ville ellers have svaret ret godt til, hvad vi på mange måder havde været i vores storhedstid som nation – vikingetiden, hvor vi sejlede rundt og terroriserede både de nærmeste, men også lidt fjernere lande og forlangte værdier og goder på bordet for at sejle væk igen uden at stikke det hele i brand. DBU nåede at tage over inden. År senere er den mundrappe AGFer John Stampe citeret for følgende udtalelse om Danmark med professionel fodbold : ”Internationalt flyttede dansk fodbold sig ikke de første 6-7 år efter 1978. Det var rent spild af både tid og penge”.

I 1978 var det for første gang en dame, der markerede HIK på den internationale fodboldfront. Som den hidtil eneste kvindelige fodboldspiller fra HIK nåede Lise Andersen for 40 år siden frem til at spille på landsholdet. Hun tyvstartede allerede i 1977 med en enkelt landskamp for Danmark mod Finland spillet i Mariehamn på Ålands-øerne. Placeret som højre angriber afgjorde HIK-debutanten det hele til dansk fordel ved at score det enlige – og dermed sejrsmålet – i 1-0 sejren. I 1978 sluttede landsholdskarrieren med 3 kampe på hjemlig grund i det jyske med – stadig som højre angriber – at være med til at slå Finland 4-0 i Kolding, Norge med 2-0 i Brande, men så afsluttende neje sig med 0-1 mod Sverige i Vejle. Lises landsholdskarriere betyder, at HIK stadig er den eneste københavnske fodboldklub, der har haft både mandlige og kvindelige spillere på det bedste danske landshold. Og som klub, at vi har haft spillere af begge køn på Danmarks landshold i hele 4 idrætsgrene – udover fodbold også i tennis, håndbold og ishockey. Det kan ingen andre gøre os efter i det københavnske. Vores damer spillede i 1978 i Dame-Københavnsserien – sluttede som nr. 4 med 29 point for 20 kampe og målscoren 53-17. Så der var ”lidt” Ole Madsen over Lise – også hun fik sin landsholdstid mens HIK lå ret så langt nede i rækkerne.

Ugens hold : U14 drenge Øst, der tog til Næstved og hentede forårets første sejr – 1-0 vandt vi, – deler æren med U18 pigerne – vandt 4-2 over FC Damsø også ude og blev vinder af Københavns enlige række for U18 piger.