Fodbold, Forside

I 1965 fik HIK endnu et ben ved siden af fodbold og tennis. En flok skoledrenge, der spillede ishockey på Sølyst Sø nær Klampenborg blev samlet til det, der i 31 år skulle fungere som HIK Ishockey. Efter bruddet fra HIK blev det til Gentofte Stars, som bekendt gik hele vejen til DM-finalen i år. Få historien om de skøjtende stjerner i denne uges udgave af Flaskepost fra P. God fornøjelse!

Artikelfoto: HIK Ishockey forsvarer Knud Mørks mål. 

Fra start var HIK en udpræget flersports-klub – men der drattede gradvist idrætsgrene fra, så vi endte som en kombineret Fodbold- og Tennisklub. Sådan skulle det ikke vedblive at være. Bordtennis så længe ud som den oplagte 3. afdeling – men det kiksede. I stedet blev det ishockey, der gjorde HIK til en trehjulet sportsgig i 1965 – og med tilgangen af håndbold 5 år senere blev vi en 4-hjulet sportsvogn. Starten til HIK Ishockey skal vi tilbage til vinteren 1962/63 for at finde – her begyndte en flok skoledrenge at spille ishockey på Sølyst Sø nær Klampenborg. Det opsnappede HIKs næstformand Erik Henning Jensen – inkarneret tennisleder og holdkaptajn mange gange for det danske tennislandshold, men også formand for Sammenslutningen af Idrætsklubber i Gentofte (SIG). Han fik de unge i tale og fik arrangeret et møde i HIK, hvor man 23. april 1965 stifter HIK Ishockey – for nu mere end 50 år siden. Gentofte Kommune havde varslet at anlægge en åben skøjtebane på Gentofte Stadion – det skulle blive trænings- og hjemmebane for HIK. Den blev nu først klar året efter, så man måtte i starten tage til takke med en ugentlig træning i Gladsaxe Skøjtehal kl. 21 – og så kampe sent søndag, når alle andre brugere var færdige. Klubdragten skulle være som fodbolds – hvid trøje og blå bukser – men den gik ikke. Det var der allerede en klub, der havde sat sig på – og reglerne sagde, at nye skulle finde en ikke brugt farve til sin spilledragt. HIK valgte hvid trøje med røde skuldre og tre røde striber om albuer og en bred+en tynd rød stribe nederst på trøjen samt hvide bukser og strømper. Ingen havde erfaring fra tidligere at have spillet i en anden ishockey-klub. To hentet udefra hjalp til med organiseringen – HIKs mangeårige fodboldspiller- og leder med erfaring også som divisionspiller, Henning ”Fessor” Nielsen, og så den på isen aktive Thomas Greifenberg, der kom fra Gentofte Skiklub. Debutkamp 10. oktober 1965 mod Amager SIK – første divisionskamp 30. november samme år mod samme og her vandt vi 4-3 på mål af Peter Tauson, Claus Poulsen, ”Bande” Poul Christensen og Klaus Fossum. 2 år efter lå vi i 1. division – 5 år efter kom den første HIKer på landsholdet – Knud Mørk nåede i alt 15 landskampe som målmand med debut mod Rumænien ved WM.

Det gik henover isen – ungdommen strømmede til, selv om det foregik udendørs i al slags slud. Vi var allerede i 1972 næststørste klub – kun overgået af Rødovre. Ikke mindst fodboldspillere blev tiltrukket af denne mandesport – og en pæn portion af vore spillere kom på udvalgte hold og landshold. I 1974 vedtog Ishockeyunionen, at den kommende sæson var den sidste, hvor man fik lov at spille kampe udendørs. Heldigvis forstod Gentofte Kommune det signal – i efteråret 1975 stod skøjtehallen klar, rejst over den gamle udendørsbane. Og så skete det – 1981 vovede de første isprinsesser sig ud klædt til nærmest ukendelighed i ishockey-udstyr. HIK stillede et hold piger – de spredte sig i alder fra 12 til 20. Senere skulle vi blive danske mestre på kvindesiden (hele 5 gange) – det nåede herrerne aldrig – med bl.a. Line Baun Danielsen, der også opnåede mange landskampe. Vi var også på herresiden helt med fremme, hvor det rigtigt gled – med spændene amerikanske og canadiske spillere med på holdet. Gamle kendere af ishockey vil kunne nikke anerkendende til ”Chip & Chap” – Galliani og Beaney – samt John Archibald. Det må da have været dyrt – det var det sandelig også. Så det gik ikke i længden. Efter et par tilløb kom bruddet mellem ishockey og det øvrige HIK – så fra 1996 var det slut med at have ishockey i HIK – de dannede Gentofte Stars og spillede videre på højeste plan. Men vi fik en pæn portion HIKere på ishockey-landsholdene i de 31 år eventyret varede – vi nævner i flæng Jan Otte, Ole Andersen, Lars Kokfelt, Sandor ”Sonny” Neumann.

Skovshoved Idrætsforening måtte nærmest starte forfra igen i 1917. Først efter afslutningen på 1. verdenskrig kom der rigtig gang i skovsernes fodbold igen – sker, da man får lov til at tage Krøyersvej i brug. Først skal banen dog laves til og man må klæde om i en barak uden vand, så først i 1922 kan man rykke ind – indvielsen sker med en 3-0 sejr over HIK; men husk lige, at vi i vores egen indvielseskamp på Phistersvej i 1915 også havde spillet de ugæstfrie værter og besejret netop Skovshoved. HIK var nu med i Københavns Boldspil Union – det ville Skovshoved også gerne være, men de blev kategorisk afvist. De lå for langt fra fodboldmagtens centrum. Så SIF må i stedet melde sig i Sjællands Boldspil Union, hvor man vinder sjællandsmesterskabet første gang i 1921/1922 – og siden både 1925/26, 1926/27, 1927/28 samt 1928/29. Så glæden er stor overalt, – man var på Sjælland træt af at få bøllebank af SIF – da SIF kan komme ind i KBU i 1929. De gamle københavnske klubber incl. HIK er meget solidariske, så selv om SIF efter reglerne skal starte i B-rækken får de gamle klubber på Generalforsamlingen flertal for, at SIF med status som Sjællandsmester kan starte i A-rækken.

Til gengæld fik man ikke lov til at spille så mange hjemmekampe. Klubben ansøger 11. marts 1936 KBU med følgende citat fra ansøgningen: ”Da vi nu har to fodboldbaner og S-togene har gjort Befordringen til vor Bane langt lettere end tidligere, ansøger vi herved om, at vore Junior og Ynglingehold fra Efteråret 1936 maa komme til at spille efter Turnussystem som andre Københavnske Hold, mod at vi betaler Rejsen for Holdene med 13 x 0,70 = Kr. 9,10.”KBUs Bestyrelse blåstempler ordningen. I 1937 får man opsat et lysanlæg på 1.800 watt til vintertræning. Nu var SIF kommet i DBUs divisioner. Der er hvert år store problemer med økonomien. Sportsligt går det noget op og ned – alt efter hvilken tilgang man fik af spillere udefra, ikke mindst fra handskefirmaet Salamander. Også ungdomsafdelingen svinger meget – er som lavpunkt helt nede på 36 i 1946, da Vagn Illum bliver ny træner og får øget antallet af medlemmer i løbet af året til 153 ! Et par vaskeægte skandaler klæber til SIF – kostede de involverede ledere lange karantæner. Trods en perlerække af fremragende spillere vinder SIF dog aldrig DM. Første landsholdsspiller bliver John Pettersson 11/9 1949. SIF er med til sammen med HIK at stifte Alliancen i 1940, men søger i 1956 over i det mere lukrative Stævnet. Men palmerne vokser som bekendt ikke ind i himlen – SIF ryger ned og ned, ender i Københavnsserien i 1968/69, hvorfra man dog rykker op igen takket være især brødrene Åbech. Endnu en bestikkelsessag kommer til at klæbe til SIF. I 1972 gribes den tidligere 1. holdspiller Heinz Kestler i under falsk navn at bestikke Hellas med 5.000 kr. til at tabe. SIF skvulper i mange år mellem Københavnserien-Danmarkserien-Divisionerne. 1999 sluttede divisionstiden – nu skal SIF for første gang i dette årtusinde igen spille divisionsfodbold, når 2017-efteråret går i gang. Vi ses – heldigvis for vi forblev i 2. division – igen på banen.

Tilbage til det velkendte. Sådan tænkte HIK da vi tog afsked med Tom Nielsen som træner for vores divisionshold. Og tilbage vil sige – en ny Hvidovre-mand. Peter Dahl blev ansat som træner for divisionsholdet. Selv om han kom med erfaring som træner og med 8 A-landskampe og bl.a. et sejrsmål i en 1-0 sejr over Norge på sit CV, så gik det slet ikke. Peter og HIK kom ikke til at matche hinanden – efter mindre end 2 måneder var det forbi og man fandt en løsning med at rykke 2. holdstræneren en tand op. Mikael Krog overtog tøjlerne og fik os igennem sæsonen som divisionsklub.

Ugens kamp var U16 drenge Øst, der besejrede Roskilde KFUM 2-1 og blev rækkevinder. Foråret 2017 ender derved med, at vi forblev Divisionsklub med senior, vandt U16 drenge Øst, genvandt Grand Veteran Masters sammen med Skovshoved samt at Fodboldakademiet Fulton vandt i HIKs navn sin U14 drenge-række.

Fødselarerne :
22. juni : Andres Tavcar (12 drenge 5, 12)
23. juni : Ludvig Vraa Jensen (12 drenge 1, 12) – Simon Fredsted (14 drenge 2, 14) – Oscar Nielsen (Fulton, 14) – Johan Sølling Henriksen (Senior 3, 23) – Lukas Hummer (senior 4, 21)
26. juni : William Lærke (Senior 4, 21)
27. juni : Alexander Skjold (17 division, 17) – Mathias Olsen (Divisionsholdet, 30)
28. juni : Louis Kasinsky (13 drenge 3, 13)