Fodbold, Forside

Flaskeposten kører ufortrødent videre, selvom de fleste HIKere er gået på sommerferie. I denne uge skal vi et stort spring tilbage i tiden for at få historien om fodboldens oprindelse. God fornøjelse- og god sommer!

Artikelfoto: Fodbold i England før FA stiftes. 

Vi fejrer i år 500 året for Reformationen – Danmark gik væk fra at have den katolske kirke som sin ”statsreligion” for i stedet at indføre Luthers version af kristendommen som dansk national-religion. Som det første land i verden tilmed. I fodboldens verden er det svært at få øje på en tilsvarende reformation – her har der snarere været tale om revolutioner, som da man f.eks. tog kvinde- og pigefodbold ind og da man vovede sig til at trodse det altmægtige FIFA og indførte de 10 minutters bortvisning fra banen ved en advarsel i skikkelse af det gule kort i de lokale rækker. Og da man fraveg 11mands til fordel for 7mands og senere 9mands, 8mands, 5mands og 3mands samt da man. HIK har tilmed en Panna-bane, der er skræddersyet til 1mands. Men også da man vovede sig indendørs med sine officielle fodboldkampe og senere ud igen til strand/beach og på gader, stræder og skolegårde i skikkelse af street fodbold. Her er selv FIFA kommet på banen nu med WM i Beach Soccer og Futsal.

Vi har ikke som i Kristendommen en enkelt person at henvise til som ophavsmand. Det ligger helt naturligt for mennesker at sparke til noget, der ligger på jorden – man kan næsten ikke lade være, hvad enten det er en lille sten, en kogle, en dåse eller andet. Derfor heller ikke så underligt, at der mange steder i verden er opstået noget, der med en vis ret kan kaldes fodboldspil. Hvordan så fodbold egentlig ud for 500 år siden – på Luthers tid ? Vi ved faktisk at en af paverne, Clement VII – pave fra 1523 til 1534 – har spillet datidens fodbold. Han spillede Calcio Storico – et spil udviklet og spillet omkring Firenze i Italien. Det ligner ikke helt vores fodbold i dag – og så er der dog alligevel noget, vi efterhånden kan nikke genkendende til – back til nature kunne man lidt ondt kalde det. Calcio Storico spilledes med 27 mand på hvert hold – de 15 af dem var angribere, forwards. Det er måske knapt så typisk italiensk. Spillet var hvad vi i dag vil kalde en kombination af rugby, amerikansk fodbold og så vores fodbold. Det var tilladt både at løbe med bolden i hænderne, at drible den fremad og at sparke den videre. Og umotiverede knytnæveslag i modstandernes ansigt og andre steder og lignende var tilladt – det er tæt på at være genindført i dag. Spillet har overlevet til i dag som led i byfester i området. Også i det engelske spillede man for 500 år siden fodbold – der var nu snarere tale om organiserede slagsmål om den enlige fodbold. Og det havde tilmed været værre – så slemt, at kong Edward III 200 år før direkte forbød spillet, som han karakteriserede som ”pøbel-kamp”. Derfor var fodbold i flere omgange direkte forbudt ved kongeligt påbud på offentlige steder både i England og Skotland. Det afholdt selvfølgelig ikke folk fra at spille – men organiseret var det nu ikke. Ingen faste regler om antal spillere på hvert hold eller om banens størrelse.


Pave (fodboldspiller) Clement VII.

Vi skal helt frem til 1863 – for snart 154 år siden – før man fik egentlige regler for fodbold. Her stiftede man det engelske fodboldforbund, FA, 26 november og indførte et sæt fodboldregler fælles for alle. Og det skete selvfølgelig på en pub, The Freemansons Tavern i London. Her vedtog man, at der kun måtte dribles og sparkes/heades med hovedet – men ikke bruge hænderne – som markspiller. Det blev også forbudt at ”hacke” – sparke modstanderne over skinnebenet. Reglerne endeligt vedtaget 3 dage før jul 1863. Året efter – 1864, – hvor Danmark sloges for livet ved Dannevirke og senere ved Dybbøl, indførtes reglen om, at markspillerne skulle være iklædt knækorte bukser og kasket. Om man skulle lette på kasketten før man headede står der ikke noget om i reglerne – måske var det datidens indirekte beskyttelse mod hjernerystelse. Året efter vedtog man at forbinde målstolperne med en udspændt snor – hidtil havde man alene med øjet skulle bedømme om bolden var over eller under målstangens højde. Men antallet af spillere havde man ikke regler for – der kunne godt være op mod 100 på hvert hold i starten. Først 1891 vedtager man, at der skal være 11 på hvert hold og at en af dem er målmand og man indfører målspark, hjørnespark, indkast og straffespark og at målene bør forsynes med målnet samt faste regler for banens størrelse. I mange år fleksibelt i skikkelse af mindste og størstemål for længde og bredde, før man for ret få år siden vedtog standardstørrelsen 105 x 68 meter med mulighed for at søge dispensation for mindre afvigelser. Så det hele var næsten på plads, – men altså ikke helt – da man officielt indfører det ”engelske spil” og stifter Dansk Boldspil Union (DBU) 1889. Vi adopterede FAs regler og fik dem tilmed oversat til dansk.

I de første mange år var man ret striks med, hvem man ville have med som klub i den organiserede fodbold – i DBU og dens aflæggere, for os Københavns Boldspil Union. Et af de mest markante krav var, at en forening skulle være åben for alle. Underforstået i mange år – helt frem til 1972 – at ved ”alle” forstod man vel at mærke ”mænd” eller som de korrekt hed officielt og stadig hedder ”herrer”. Gradvist tillod man ”næsten herrer” – de ældste drenge at komme ind i klubberne, og at de af KBU fik egne rækker for jævnaldrende. I dag er vi 100 % frisindede – der er hverken kønsgrænser eller aldersgrænser opad eller nedad. Men, at klubben skal være åben for alle gælder stadig som udgangspunkt – OK ikke at ville omfatte hele aldersspektret eller begge køn, men ikke noget med ekstra krav om bestemt uddannelse, bestemt religion eller bestemt nationalitet, etnicitet. Der skulle en Verdenskrig og dens besættelse af Danmark til at få de sidste sluset ind i KBU – Politiet i 1945 og Den Jødiske Idrætsforening Hakoah 10 år senere. Begge grupper var blevet forfulgt af den tyske besættelsesmagt, arresteret og ført til de tyske KZ-lejre. Så da Befrielsen kom var der meget naturligt ekstra milde vinde imod netop dem – man ville frygtelig gerne have dem med i KBU. OK at signalere at klubben først og fremmest var for en bestemt gruppe, men deres klublove måtte ikke udelukke andre på forhånd. Det gik at have specielle krav om hvem der kunne vælges til Bestyrelse og Formand, men ikke som almindeligt medlem.

Den Jødiske Idrætsforening Hakoah blev stiftet den 12. oktober 1924 af Meyer Rudaizky, som også var klubbens første formand. I de første mange årtier var det bryderne der kendetegnede klubben; men gennem årene har en lang række sportsgrene været på programmet, – også fodbold. I begyndelsen af 1920’erne fandtes der i København enkelte mindre jødiske fodboldklubber, der alle kun eksisterede for en kort periode. Forbilledet for Meyer Rudaizky var Hakoah Wien, der på dette tidspunkt havde et af Europas bedste fodboldhold og blandt andet havde vundet det østrigske fodboldmesterskab. Først i 1938 valgte Hakoahs fodboldafdeling at melde sig ind i et forbund – og det blev i Dansk Arbejder-Idræt (DAI), hvor man var fra 1938 til 1955. Fra 1955 og frem og har Hakoah deltaget i Københavns Boldspil-Union, nu DBU København. Det fremgår af KBUs korrespondance, at klubben allerede i 1937 – forud for at de så valgte DAI i stedet – har søgt om optagelse i KBU, men dengang ikke fik det på grund af klubbens særlige krav til at man som medlem skulle bekende sig til det Mosaiske Trossamfund. Hakoah kommer med i KBUs turnering fra sæsonen 1955/56 – starter med 2 seniorhold og 3 ungdomshold – og da har man fjernet betingelsen om tilknytning til Trossamfundet for at blive medlem. Hjemmekampe afvikles på Kløvermarken før man fast fra 2005 flytter til Ryparken. 5. april 2017 kl. 19.30 stiller Hakoah for sidste gang op i senior – møder ude VLI og taber 0-5. Efter sommerferien stiller Hakoah kun op i rækker for børn og med et enkelt ungdomshold i U13 drenge 5.

Ugens kamp holder sommerferie – første officielle turneringskamp vil være lørdag 5. august kl. 15.00 på Gentofte Sportspark kunstgræsbane mod Avarta i 2. division.

Fødselarerne :
4. juli : Aske Dall (Senior 3, 23)
5. juli : Freja Boe Nielsen (13 piger 2, 13) – Filippa Jepsen (13 piger Øst, 13) – Mikkel Jakobsen (træner, 25)
6. juli : Vitus Bramsbye (U14 drenge Fulton, 14) – Rasmus Jakobsen (træner, 27)
7. juli : Mathilde Raun (U12 piger, 12) – Arthur Kjærulf (U11 drenge 3, 11) – Jayanth Ponnambalam (U11 drenge 1, 12) – William Bahi-Kola (U14 drenge Fulton, 14)
8. juli : Signe Lawson (U16 piger, 15) – Nello Mattioli (U11 drenge 1, 11)
10. juli : Søren von Essen (Old Boys, 37).