Fodbold, Forside

Flaskeposten har været på ferie, og nåede således ikke i havn i sidste uge. Den er dog stærkt tilbage i denne, hvor vi i anledning af kvindernes EM får en lille bid af den kvindelige fodboldhistorie. God fornøjelse! 

Artikelfoto: Feminas hold, der på Danmarks vegne vandt WM i 1970. Desværre var deres spilletøj forsvundet, så de lånte et sæt af Milan, som de her optræder i. 

Da Columbus vendte hjem fra Amerika og berettede for sin spanske regent og dennes hof, hvorledes kvinderne i det nye land – som han nys have opdaget og besøgt – frit og frejdigt spankulerede rundt og pulsede på sammenrullede tobaksblade, skal en hofembedsmand have udbrudt ”Fy føj” frit oversat fra spansk. Det var to af de mest vovede ord ved hove dengang.

Nogenlunde samme reaktion vakte det herhjemme, da nogle piger i 1960 tog initiativ til at oprette en fodboldklub for damer/piger på Sundby. En af pionererne var Lizzi Keis, der startede med håndbold i Sundby Boldklub og fulgte med over i Sundby Idrætsklub, da fodbold blev skilt fra håndbold. Hun hentede fodboldinteresserede piger overalt på Amager og fik arrangeret en kamp mod Femina, – en klub der allerede var startet i 1959. Folk fik hurtigt øjnene op for, at kvindelig ynde også gør sig i selskab med en fodbold. Dog ikke hos alle – der var dengang som nu nogen, der affærdiger det med at ”livet er for kort til kvindefodbold”. Men pigerne blev inviteret til arrangementer over hele landet – kald det modefænomen eller slet og ret show. Men kvinderne ville fodbold – så de organiserede selv Dansk Kvindefodbold Union for alle klubberne øst for Storebælt. Man fik gang i turneringer. Den store kovending kom 10 år senere – i 1970. Femina rejste til Italien og vandt det uofficielle verdensmesterskab.

Nu blev klubberne bestormet – sådan følte nogen det i hvert fald – af nye medlemmer. En skøn blanding af husmødre, teenagers og småpiger ville i gang med spillet med den lille runde. I 1971 vandt det danske damelandshold et nyt WM – denne gang i Mexico. Det fik øjnene op hos DBU – de gav grønt lys for optagelse i deres union, som indtil da var et lysende eksempel på mandssamfundets magt og vælde. Damefodboldens tilblivelse og kamp for tilværelsen minder ikke så lidt om H.C. Andersens ”Den grimme ælling”. Lige nu spiller de danske damer netop i år om Europamesterskabet og det bliver TV-transmitteret i både DR 1 og TV 2.

”Den gamle dame” er kælenavnet for en af Italiens – og dermed fodboldens største klubber – Juventus. Enkelte danskere har formået at bane sig vej til at spille på den gamle dames bedste hold. En af dem Carl Aage Præst – og for ham var vejen mere end kringlet. Carl Aage Præst blev født i København – en kold vinterdag i starten af 1922. Meget naturligt skulle man så synes, at det så også blev i København, han markerede sig som fodboldspiller. Men, det var nu ikke så naturligt alligevel. Carl Aage var, hvad man kaldte et ”uægte” barn – født uden for et ægteskab. Faren ville ikke kendes ved ham, moren – der jo så var enlig – havde ikke mulighed for at have Carl Aage. Heldigvis tog onkel og tante i Jylland over – nu var København meget fjernt for Carl Aage. Onkel var ved Statsbanerne og måtte flytte meget rundt – så Carl Age ender hos en plejefamilie i Grenå, da han når den skolepligtige alder. Kom enkelte gange til København for at besøge sin mor – som han dog som barn selv var blevet fortalt og troede var hans tante. Han må være blevet godt opdraget, for mor ville gerne have ham nu, hvor han var blevet 11 år. Ikke i hjemmet – men tæt på sig i København. Så hun skaffede en plads til ham på Det kongelige Opfostringshus i Randersgade på Østerbro.


Carl Åge Præst. 

Opfostringshuset var en kostskole – for drenge, der helt eller delvist manglede forældre. Streng disciplin – eleverne gik under øgenavnet ”skorper” efter de ret så kolossale rugbrødshumbler, der var en pæn del af den daglige kost. Skorperne var som andre drenge fascineret af at spille bold – i den nærliggende Fælledparken naturligvis. Her lå flere fodboldklubber, bl.a. AB og B 93, men også ØB. AB og B 93 var de store – og de bedste ungdomsspillere søgte hen til dem. Så var der kun resterne fra de riges bord tilbage til ØB og de andre. Blandt resterne var skorperne – dem, var der ikke nogen, der ville have. Men, ØB var i alvorlig knibe – havde næsten ingen ungdom. Så hvorfor ikke satse på skorperne – og gøre det for alvor. ØB tog kontakt til Opfostringshuset og fik en aftale i stand – ØB ville gerne træne drengene i fodbold og derved aflaste det faste lærer- og passepersonale på Opfostringshuset mod at drengene så spillede kampe for ØB.

Det blev, hvad vi i dag ville kalde en win-win. ØB fik yderst stærke ungdomshold og drengene fik både lært noget fodbold og fik oplevelser. Ikke mindst for Carl Aage Præst blev det en win-situation. Kom på ØBs 1. hold som 17 årig – var nu i buntmagerlære og boede hjemme hos mor og stedfar under Besættelsen. 6 år senere kom landsholdsdebuten og som 26-årig stod der lige pludselig Olympiske Lege i London 1948 på spisesedlen. Stor dansk succes – det blev nu ”kun” til bronce, – men vi slog bl.a. Italien ud med Carl Aage Præst som venstre kant (wing hed det dengang). Det gik ikke italienernes næse forbi – de ville gerne have både John Hansen, Karl Aage Hansen og Carl Age Præst til Juventus. To sagde ja – men Carl Aage sagde nej. Han var nu blevet gift – og desværre var hans kone blevet alvorligt syg. Så han blev i ØB. Konen kom sig heldigvis – også for Juventus. For året efter dampede familien Præst af til mange uforglemmelige år i Italien. 2 mesterskaber – 232 kampe, hvilket var rekord for en udlænding hos Juventus. Hjem i 1957 – ikke som buntmager, men som bestyrer af Tuborgs Vanløse-depot i næsten 30 år. Ikke mere fodbold på topplan – men ryet blev hængende. I 2008 når Carl Aage at blive optaget i dansk fodbolds Hall of Fame i en alder af 86 år.

Vi nærmer os tiden, hvor turneringen igen tager fat og der skal sættes hold. Man tager ikke bare de 11 bedste og placerer dem på de respektive pladser i systemet. Det er regel nr. 1. Regel nr. 2 lige så oplagt : Husk, at intet menneske er så følsomt som en fodboldspiller. Oveni lige 8 andre regler : I) Det er udelukket at spiller A kan benyttes på holdet, for sker det melder spiller B sig ud. II) C er skilsmissebarn og derfor skal der tages særlige hensyn. Husk at C kun kan spille hjemmekampe. III) D og E er begge månedslønnede – så se derfor bort fra dem i månedens første uge, hvor de ser 44 spillere på banen ad gangen. IV) Husk, at kampen for 3. holdet i denne spillerunde er mod naboklubben – så holdet i den kamp skal gøres så stærkt som muligt. V) Hvis kampen skal spilles søndag morgen kan det ikke nytte at sætte F på holdet, for han tager på det lokale værtshus lørdag aften. VI) Glem ikke at spørge spillerne, hvilken plads de vil spille. Hvis ikke G kan tilfredsstilles så prøv at give ham en sodavand og bed ham denne ene gang at spille noget andet. VII) Husk, at træningsindsats og opførsel ikke må spille ind ved bedømmelsen af spillere. VIII) Spar arbejdet med at give en mødetid – spillerne kommer alligevel ikke før, det passer dem. Til slut bør du naturligvis som leder være klar over, at du har gjort dig fortjent til kritik fra alle sider – og at kritikken aldrig udebliver. Du vil blive beskyldt for personlig forfølgelse og uden tvivl blive tilbudt en lejlighed på ”Åndssvageanstalten” af de forurettede.

Morer du dig over det læste, så vær helt forvisset om, at du har ikke fattet en brik af, hvad det handler om.

Fødselarerne :
27. juli : Julius Dahl Larsen (14)
28. juli : Vega Müller-Urhammer (12) – Gustav Werner (14) – Emil Sunesen (Senior 5, 23)
29. juli : William Pabst Karlsson (12) – Jacob Gade (Senior 3, 23) – Adam Sunne Ernst (Senior 2, 27) – Kim Meurs Gerken (pigeleder, 48)
30. juli : Sophus Aas (17)
31. juli : Carter Green (11) – Oscar Pontoppidan (14) – Oliver Kristensen (16) – Ahmed Iljazovski (Divisionsholdet, 20) – Søren Brøchner Mortensen (Bestyrelsen, 51)
1. august : Jonas Hebo Rasmussen (Divisionsholdet, 26)
2. august : Nuka Johansen (11) – Mads Iversen (11)

Og i den uge, Flaskeposten ikke nåede i havn kunne følgende fejres :

20. juli : Jacob Holm (Supermasters, 56)
21. juli : Christine Bodholdt (12 piger, 11) – Jens Peter Rasmussen (16 drenge 2, 17) – Stelian Trasborg (Divisionsholdet, 28) – John Kærgård Frederiksen (Super Grand Old Masters, 68)
22. juli : Carl Oscar Wegeberg (16 drenge, 16) – Steen Wall (tidl. Fodboldformand, 77)
23. juli : Cornelius Allen (14 drenge Øst, 14) – Valdemar Ebert (16 drenge 2, 14) – Lucas Laustsen (16 drenge Øst, 16) – Carl Colin Thiele (19 drenge 2, 19) – Christoffer Arhøj (7M Herre, 30)
26. juli : Frederik Philip Schmidt (Senior 3, 23) – James Harty (Grand Old Masters, 59)