Fodbold, Forside

Der er landskampshistorie og anekdoter om vores naboer (og modstandere i aften i U15 Pokalen) fra GVI i denne uges udgave af Flaskepost fra P. God fornøjelse!

Artikelfoto: Danmarks landshold til første landskamp på dansk grund.

Danmark skal i ilden med sit A-landshold fredag på hjemmebane mod Polen som led i at komme med til WM næste år. Den første officielle danske fodboldlandskamp er spillet 109 år tidligere – i 1908 – ved de olympiske lege i London mod Frankrig. Den vandt man meget stort (9-0), også nr. 2 vandt man – denne gang mod Frankrigs A-hold (17-1) – for så at tabe den 3. landskamp mod England (0-2). Det rumlede med tanker om en hjemmelandskamp mod Sverige året efter – men ærligt talt var svenskerne ikke gode nok til at møde Danmark dengang, så DBU havde pænt takket nej. Målet var i stedet en revanchekamp mod England – på dansk grund. I starten gik man efter en bykamp mod London – for det danske landshold var identisk med Københavns byhold. Men, England bad selv om en landskamp – så det var bare med at sige ja. Aftale : 5. maj 1910 i København.

Idrætsparken var under opførelse – så dér kunne man af gode grunde ikke spille. Så det blev på KBs bane ude på Frederiksberg – dengang lå den ved Sct. Markus Alle tæt på hvor Forum i dag ligger. Hurtigt fik man rigget til med en overdækket tribune, så der kunne huses 8.000 tilskuere – godt, for det blev silende regn. Holdet blev sat sammen fra de store klubber – KB fik 6 spillere, B 93 fik 2 spillere, AB fik 2 spillere og Frem fik en enkelt spiller med. Fællestræning – til lejligheden ansatte man som træner Mr. Charles Williams, en tidligere Manchester City-målmand, som man kendte som dommer ved flere af englænderkampene, som Stævnet spillede. Han havde ellers ikke de bedste minder herfra. Ved en kamp mod Liverpool måtte han lide den tort at blive overfaldet af Danmarks første hooligan – en ung fanatiker tildelte ham flere slag med sin spadserestok.


KBs bane “Granen”, der var hjemmebane for første landskamp. 

Det blev rekordernes landskamp. Vores landshold til denne første hjemmekamp kom til at rumme 3 spillere, der ikke var født som dansker. Målmand Ludwig Drescher fra KB var født i Sønderborg i 1881 og dermed tysk af fødsel. Først som 7-årig kom han til Danmark og blev først dansk statsborger 3 måneder før landskampen ! Han døde i 1917 – af lungebetændelse – og sætter den kedelige rekord at være første afdøde fodboldlandsholdsspiller. Brødrene Nils og Kristian Middelboe var født i Sverige i henholdsvis 1881 og 1887, men havde dansk far. De fik skiftet deres svenske statsborgerskab ud med et dansk efter at være flyttet til Danmark. Kristian var Danmarks første landsholdsanfører – hans første rekord. Den anden er at være eneste landsholdsspiller, der senere er blevet formand for DBU. Nils Middelboe blev første målscorer for et dansk landshold – hans første rekord. Den anden er, at han som eneste danske fodboldspiller har deltaget ved 3 Olympiske Lege. Oveni nåede han at blive anfører for Chelsea, – tilmed som amatør.

Vilhelm Wolfshagen satte rekord ved at blive første – og eneste – landsholdsspiller, der scorer 4 mål i sin debutkamp. Poul ”Tist” Nielsen fik debut i kampen mod England – holdt senere i utallige år rekorden som bedste målscorer for landsholdet med 52 mål i 38 landskampe, før Jon Dahl Tomassen overgik den. August Lindgren fra B 93 blev første målscorer for landsholdet på dansk grund – var også helt fremme i cricket og som tårnspringer. Satte uofficiel rekord ved at blive første spiller, der blev udelukket for usømmelig optræden på både fodboldbanen og gaden.

Charles (von) Buchwald var første adelige på landsholdet. Nåede oveni sine 7 landskampe at blive landskampdommer i 4 og departementchef. De øvrige på holdet stod ikke tilbage – Oscar Nielsen (senere tog han navnet Nørland) blev dansk mester i atletik. Harald Hansen døde som 43-årig, hvorefter B 93 spillede en særlig mindekamp for at samle penge ind til hans enke (der mødte 8.000 tilskuere op). Harald Bohr blev professor i matematik og fik sit eget Matematisk Institut doneret af Carlsbergfondet. Sophus ”Krølben” Nielsen satte rekord med at score 10 mål i en og samme landskamp (mod Frankrig i 1908). Overskuddet på Englands-landskampen var 427,44 kr., der blev DBUs kapitalfundament (svarer til op mod 100.000 kr. i vore dages penge). Og kampen – Danmark vandt 2-1 på mål af Lindgren og Wolfhagen.

GVI kom i 1920erne efterhånden stadig tættere på Sjællands Mesterrække – det blev lidt lettere, da Skovshoved smuttede fra SBU til KBU. Det lykkedes GVI at komme op i 1930. Og GVIs formand Hartoft blev valgt til formand for SBU. I 1944 flyttede GVI til deres nuværende tilhørssted, Nymosen. Her fik klubben i samarbejde med Gentofte Kommune efter flere års tilløb bygget et dengang nyt og mere tidssvarende klubhus på Moseranden – Mosebuen 28 B. Uden for klubhuset lå flere baner til fodbold og håndbold. Samtidig skifter GVI Sjællands Boldspil Union ud med KBU. Allerede 5 år forinden kunne man i Idrætsbladet læse, at GVI var stærkt opsat på at søge ind i Københavns Boldspil Union – hvis ikke det ville lykkes for GVI at fastholde pladsen i SBU Mester. Men det gør det – ”uretfærdigt” selv efter GVIs egen vurdering slår man samlet Korsør og forbliver. Så ingen KBU-overgang i denne omgang. GVI stiller i KBU-debuten op med tre seniorhold og 3 ungdomshold. Første kamp er 27/8 1944 på hjemmebane mod Hekla – GVI vinder 5-3. Man kunne jo godt være skiftet allerede i 1939, men det turde ”man” ikke byde sin formand Hartoft, der også var formand for SBU. Allerede i 1940 gled GVI dog ud af SBUs Mesterrække efter i en række år at være reddet af nåde og barmhjertighed af SBUs ledelse, der hele tiden kunne finde udveje til at bevare GVI i den bedste række – var det af hensyn til sin formand Hartoft ? Men til sidst gik den ikke længere – GVI måtte ned i SBUs Oprykningsrække, og nu var man sågar’ også ved at ryge ud her et par sæsoner senere.

Et stort flertal (47 mod 3) vedtager på 1943-Generalforsamlingen at melde sig ud af SBU og ind i KBU, bl.a. begrundet i, at ungdommen ikke længere vil tage de lange ture for at komme i kamp. Var skiftet sket noget før, kunne GVI nok – i stil med, hvad Skovshoved kunne nogle år før – være kommet i KBUs A-række. Nu måtte man tage til takke med KBUs B-række. Formand Hartoft var selvfølgelig et ”problem”. I GVI var man efterhånden stærkt utilfreds med at som GVI-formand næsten aldrig mødte op i klubben – han mødte frem til selvsamme Generalforsamling, men ville ikke lede den og var dermed reelt trådt tilbage. Han deltog i debatten som ”menigt” medlem og han lagde ikke skjul på, at han anså den øvrige GVI-bestyrelse for at have udført et muldvarpearbejde i hele denne sag. Da GVI blev dannet tilbage i 1921 var han formand for den ene af de to klubber – Gentofte Boldklub – ja, han var tilmed æresmedlem af GVI. Han kunne jo ikke blive siddende som SBUs formand, når han ikke repræsenterede en SBU-klub. Enden bliver, at GVI melder sig over i KBU, at GVIs næstformand Harald Pallesen-Hansen bliver GVI-formand, og at Hartoft frasiger sig sin SBU-formandspost i utide med virkning fra 1/1 1944.

Med start i 1988 – afsluttet 1990 – blev det nuværende GVI-klubhus bygget. I 2012 får man erstattet grusbanen med en kunstgræsbane. Der skulle også ligge en pakke til GVI i Kommunens kommende godtepose.

Ugens kamp spillet mandag – her vandt Senior 4 i Fælledparken 3-2 over Heimdals 3. senior, der stillede med hele 12 spillere, der alle har trådt deres børne- og ungdomsfodboldstøvler i HIK.

Fødselarerne :
31. august : Alfred Dybdal Schou (13)
1. september : Petrea Skovbjerg (13) – Julius Harkov (10) – Mads O. Kristoffersen (12) – Hans Fogtdal (56)
2. september: Frederikke Qvist (14) – Nikolai Jørgensen (14) – Joakim Hejlesen (28) – Peter Bjerregård (57)
3. september : Laura Icedor Petersen (13) – Axel Ruberg (11) – Alfred Jagd (14)
4. september : James Watkins (11) – Thomas Castenskiold (15)
5. september : Mads Maigård (10) – Sebastian Soewartha (11) – Mads Overgård Madsen (15)
6. september : Tobias Roursgaard (18)