Fodbold, Forside

Herrelandsholdet spiller om ganske kort tid to afgørende kampe for at kvalificere sig til VM-slutrunden i Rusland næste år. Ugens Flaskepost giver dig et indblik i landsholdshistorien, med udgangspunkt i kampene mod “svensken”. God fornøjelse!

Artikelfoto: Kaj Christiansen – 2-måls skytte i “den pragtfulde landskamp.

Vi har på den allerførste dag i denne måned spillet en landskamp, der gav genlyd. Indsats, spillere, trænere, publikum og resultatet rost til skyerne. 4-0 over verdens p.t. nummer 5, Polen. Måske ikke ”alletiders bedste landskamp” – måske med i top 10-kanonen. Første gang man svingede sig op på de højder i omtalen af en fodboldlandskamp var i 1943. Her fik den 39. officielle fodboldlandskamp mellem Danmark og Sverige 29. juni 1943 i Idrætsparken tilnavnet ”Den pragtfulde landskamp”. FamilieJournalen udgav et Fodboldalbum, hvor man kunne iklæbe billeder af de 2×11 spillere, – man havde respekt for modstanderne, så deres spillere kom også med – alle 22 kort præsenteret med alder, klub, plads og lidt om deres fodboldmeriter.

Albummet blev indledt med teksterne til vore 2 danske nationalsange ”Kong Christian” og ”Der er et yndigt land” og den svenske ”Du gamla, du fria”. Det sidste havde meget sandhed i sig – for mens vi var besat på 3. år af tyskerne, så var Sverige frit og helt uden for 2. verdenskrigs ulykker. Albummet indeholdt også en tegning med angivelse af spillepladsens mål i Idrætsparken. Den var 105m x 69m, – 1m bredere end vore dages baner. Derudover indeholdt albummet en liste over spilledatoer, spillesteder, resultater af de 39 kampe, vi nu havde haft mod svenskerne. Danmark havde vundet 21 og seneste sejr var netop hentet i denne 39. med 3-2, svenskerne vundet 12 og 6 endt uafgjort. Målscore 88-58 til Danmark. Der var desuden en fortegnelse over, hvem der havde dømt kampene – kampen i 1943 var dømt af J. Alho fra Finland. Og der sluttedes af med at angive holdopstillingerne i samtlige 39 landskampe fra den første 25. maj 1913 i København. Alle 20 danske hjemmekampe var afviklet i København, – de 19 på svensk grund delt mellem Stockholm (16) og Göteborg (3). Største danske sejr kom 3. oktober 1913 i Stockholm – 10-0 – største svenske 8. oktober 1916 i Stockholm med 4-0 (var samtidig første svenske sejr over Danmark i en fodboldlandskamp).

Tilskuertallet størst ved kampene i Danmark – flest 41.000 i 1936. Højeste tilskuertal på svensk grund 1930 med 38.000. Dansk træner i den sejrrige kamp i 1943 var Sophus ”Krølben” Nielsen og kampen blev officielt overværet af 40.000 tilskuere. Kampen blev den sidste under 2. verdenskrig, da publikum efter den danske og svenske nationalsang spontant begyndte at synge den norske, hvilket de tyske besættelsesstyrker opfattede som en provokation, hvorefter de forbød afvikling af flere landskampe. Forordet spiller ikke uventet meget på det nationale. Ikke så sært her midtvejs i Besættelsestiden. Dagens landskamp var man oprigtig nervøs for op til kampen, for man skulle stille med 5 debutanter : venstre back Arne Sørensen (B 93), højre halfback Jørn Jegsen (KB), begge innerwings Knud Lundberg (AB) og Karl Aage Hansen (AB) samt centerforwarden Kaj Christiansen (Frem). Selve kampen forløb dog nærmest perfekt – fint, ja nærmest overlegent dansk spilovertag – og scoring til 1-0 i 8. minut ved Kaj Christiansen, Sverige udlignede i 42. minut ved Gunnar Gren, så 2-1 i 47. minut igen ved Kaj Christiansen, Sverige udligner i 60. minut ved Gunnar Nordahl, før det i 85. minut bliver 3-2 ved Johannes Pløger.

Man vover pelsen – spår at Danmark står som samlet vinder efter den 50. landskamp ! Tiden viste, at det var med stort kniberi – efter de 50 første kampe med nr. 50 afviklet i 1950, – lød status på 23 danske sejre, 7 uafgjorte og 20 svenske sejre med en samlet målscore på 106-93 i dansk favør. I regnskabet indgik en enkelt spillet på neutral grund – OL-semifinalen i 1948 i London, som Sverige vandt 4-2. Senere har vi sejren efter nærmest ufatteligt mange års sejrstørke på 2-1 over selvsamme Sverige i Idrætsparken 20. juni 1965, hvor Ole Madsen scorer sit berømte hælsparksmål, Sverige udligner, før KBs Ole Sørensen sætter sejrsmålet ind. 20 år senere i samme Idrætspark mod Sovjet Grundlovsdag – dansk 4-2 sejr – og EM-finalen i det svenske i 1992 mod Tyskland er vel de tre kampe, der også kunne være rendt med tilnavnet, hvis det ikke var snuppet i 1943.

Oprindelig spillede man fodbold alle mod alle i 2 hold – antallet var ligegyldigt, man delte simpelt hen de fremmødte i 2 lige stor hold. Det gik selvfølgelig ikke, da man fik fodboldklubber. Man ville jo ikke risikere at spille mod sine egne. Så kloge folk fandt frem til, at det skulle være 11 mod 11. De kloge skal vi til England – eller Storbritannien – for at finde. Så de får og har en særlig rolle i ”moderne” fodbold. De besluttede også hvor stor banen skulle være – ikke som i dag standardstørrelse, så alle baner er lige store. Man tillod det at svinge ret meget – fra 45 til 90 meter i bredden, fra 90 til 120 meter i længden. Den regel findes stadig som § 1 i Fodboldloven – dog kræver man, at internationale kampe nu skal spilles på baner, der måler 100-110 m i længden og 64-75 m i bredden. I Danmark er vi endnu mere strikse – alle divisionskampe og seniorkampe skal spilles på 105 x 68 meter, dog kan man gå med til 3 meter kortere og 3 meter smallere på baner, der er anlagt før 2012 til ”breddekampe”. Men ikke divisionskampe – hvilke vore naboer fra Skovshoved må sande i år. Spilsystemet var i starten 2-0-8. Man har jo for vane ikke at tælle målmanden med – ham havde man selvfølgelig – men altså 2 i forsvar og 8 angribere, midtbane spekulerede man ikke i. Off side-regel havde man helt fra start – men ikke i vore dages indviklede udgave. Dengang var man off side, hvis man blev spillet af en spiller bagfra slet og ret. Så det var driblekongernes paradis – det var kun muligt at drible bolden frem – afleveringer skulle ske til siden eller bagud. Man kunne selvfølgelig skyde på mål hvorfra man ville. I starten havde målet ingen overligger – og målet talte, hvis det var tydeligt, at det var gået ind mellem de to målstænger uanset hvor højt oppe. Man skulle tro, at spillere i dag ikke er klar over, at reglen er ændret, da overliggeren kom til. I de første regler skulle man skifte side hver gang der blev scoret.

For 50 år siden blev Damsø Boldklub stiftet – 2 dage før vi i HIK fylder 67 år. Faktisk skulle klubben have heddet VAF for Vanløse Alle Fodboldklub – under det navn fik man timer i gymnastiksalen ved Katrinedalsskolen. Klubben starter i Dansk Arbejder Idræt – det gør mange klubber stadig – og ret hurtigt opretter man ungdomsafdeling. For at skaffe ungdomsholdene ordentlig sportslig modstand melder Damsø BK sig i KBU i 1971. I ansøgningen til KBU angiver man at være 35 seniorspillere og ca. 40 ungdomsspillere – men forventer at øge med ca. 15 i begge kategorier inden længe. Damsø Boldklub optages 8. marts 1971 og lægger ud med 2 seniorhold og 3 ungdomshold med hjemmebane i Damhusengen. I 1977 må man lukke ungdomsafdelingen igen, selv om man går sammen med Vanløse Kammeraterne i Boldklubben Vanløse-kammeraterne Damsø – VK Damsø. Der har deltaget en Boldklubben Damsø allerede i 1943 hos KBU – den hed faktisk AIK 43 fra start, men skifter så navn – slutter i 1947 i KBU. Og i dag har vi FC Damsø – det er reelt VK Damsø, som bare tog dette navn i 2003. Det er med at holde hovedet koldt for ikke at løbe sur i de mange Damsø-navne, men heldigvis deltog de ikke samtidig.

Det var også for 50 år siden – samme år som Damsø BK stiftes – at en af vore tidligere trænere, Jakob Friis-Hansen, blev født. Inden han tiltrådte som træner for vores divisionshold havde han nået 19 A-landskampe og en meget lang stribe kampe for B 1903 (debut 1985)-Lyngby (1987)-igen B 1903 (1988)-Lille i Frankrig (1989)Bordeaux (1995)-Hamburger SV (1996). Så et par sæsoner som træner for et HIK-ungdomshold, der bl.a. fandt plads til sønnike Christoffer, der nåede at få kampe på HIKs Divisionshold modsat farmand.

Ugens kampe 17 drenge division og 17 drenge øst, der begge dystede mod Nykøbing Falster. Hold 1 vandt 1-0 ude lørdag i Divisionen, hold 2 hjemme 4-1 søndag i Øst-rækken.

Fødselarerne :
29. september : Christoffer Bøggild (11) – Peter Ebbesen (30)
30. september : Bastian M. Wivel (13) – William Fuglsbjerg (Fulton, 14)
1. oktober : Emma Friis de J. Delgado (13) – Andreas Overby Jepsen (10) – Alfred Stage (11) – Frederik Perlmann (12)
2. oktober : Philip Rinder (12) – Sebastian Gjeraa (13)
3. oktober : Lasse Lauge Pedersen (20)
4. oktober : Wilson Henningsen (19) – Anders Overgaard (35) – Christian Gangsted-Rasmussen (51)