Fodbold, Forside

Tilbage i år 1912 gik der rygter om, at fodbolden var på vej tilbage. I denne uges flaskepost kan du læse om hvordan fodboldsporten igen blev drevet frem i HIK. God fornøjelse!

Hovedbillede : Elever og lærer samlet ved Plockross Skoles bane på Duntzfelts Alle, som HIK var tæt på at kunne leje i 1913.

 

I 1912 løb rygterne om at HIK igen ville komme til at spille fodbold. Først var der en herre, der på HIKs Generalforsamling 20. april 1912 – samme dag som en vis hr. Hitler fyldte 23 år – stillede følgende spørgsmål : ”Er HIK blevet en ren tennisklub eller er man villig til at fremhjælpe fodboldsporten herude igen ?” Svaret kom prompte fra den siddende bestyrelse : ”Vi hører med glæde, hvis der er udsigt til at få en fodboldbane og er villig til på alle måder at stå bi, så fodboldsporten igen kan drives frem og derved opfylde de krav, som navnet HIK stiller”. En kort overgang så det ud til at man kunne leje sig ind på Plockross Skoles bane (i dag Øregårds Gymnasium) ved Krygers Alle (i dag Duntzfelts Alle/Gersonsvej). Men det gik ikke.

Nu var der i HIK – blandt tennisspillerne – flere, som var gået ind i Hellerup Boldklub for dér at spille fodbold og som var villige til at rejse spørgsmålet her, om Hellerup Boldklubs fodboldafdeling og HIK dog ikke kunne smelte sig sammen. Det signal bragte Distriktsbladet – datidens Villabyerne – videre med følgende salut : ”Der går rygter om en forestående sammensmeltning mellem HIK og Hellerup Boldklub. Det ville være i høj grad ønskeligt, om noget sådant kunne ske – ja, det ville i grunden være tåbeligt af begge klubber ikke at slutte sig sammen. H.B., der jo kun består af ganske unge mennesker, ville komme under mere betryggende forhold, og HIK ville endelig blive en virkelig idrætsklub, idet de mange drenge og unge mennesker fra H.B. virkelig vil kunne drive det til noget betydeligt, så vel i fri idræt som i fodbold. Så vidt vi ved, har der tidligere hersket et spændt forhold mellem de to klubber. Lad os håbe, at de unge mennesker nu må enes om den opgave at samle alle sportsgrene under en stor idrætsklub i Hellerup”. Ordene viste sig senere at være skrevet af Torben Frederiksen, der på det tidspunkt var formand for Hellerup Boldklub – selvfølgelig ikke under eget navn i bladet. Det kan man da kalde både ”godt spin” og ”ført pen”. Der skulle dog gå næsten et år – først 30. april 1913 fuldbyrdedes sammenslutningen mellem HIK og H.B. Torben Frederiksen blev valgt til den første Fodbold- og Idrætsinspektør i det nye og større HIK.

Hvad var det så for en københavnske fodbold, HIK kunne genopstå til i 1913 ? Ja, her i kommunen var Skovshoved Idrætsforening – SIF – stiftet 4 år forinden. Gentofte endnu ikke på fodboldkortet – det skete først året efter, da Gentofte Boldklub som forløber til GVI grundlagdes 5. april 1914. Og der var 16 år til B 1903 flyttede herud. Inde i København var der sket ting og sager. Det første egentlige idrætsanlæg i Danmark indvies officielt 7. marts 1911 på Øster Fælled – Fælledparken. Her var mosen – også kaldet ”den bundløse” – et særligt problem. Det løser man ved i kombination med de udgravninger og planeringer, man foretager, at omdanne den til Fælledparksøen, som jo til glæde for fuglene stadig findes. Året forinden er Fælledklubbernes Klubhus – Boldhuset – blevet indviet 23. maj 1910. Det rummede 21 omklædningsrum – med baderum med indlagt varmt/koldt vand – og havde plads til 19 klubber, der hver kunne få ét lokale til en leje af 100 kr. årligt. Kun 2 klubber (KFUM og Velo) er så velstående, at de undervejs de første år råder over 2 rum hver. Rummene er ret små og trængslen derfor stor, især på kampdagene – selv forstuerne må tages i brug til omklædning. B 93 og AB har egne baner og klubhuse op til – B 93 på P.H. Lings Alle, AB på Tagensvej – og er sammen med KB (på Sankt Marcus Alle, hvor Forum ligger i dag) og Frem (da på Enghavevej) de baneejende klubber, fodboldens adel/overklasse.

De anlagte baner i Fælledparken er i starten meget markant bedre end de ”møddinger”, man tidligere havde spillet på – men overbelastning og folks brug af arealet til gangstier m.v. gør banerne noget ringere. Også de dyrskuer, der afholdes med års mellemrum sætter deres tydelige aftryk – arealet ligner efter brug skriver man en indianerlandsby. Oprindelig havde Stadsgartneren kun villet gå med til 7 faste baner – ellers ville anlægget blive nedslidt og banerne ville ikke kunne flyttes. Det protesterer klubberne over – de havde for at organisere sig nedsat Fælledklubbernes Forretningsudvalg, der henviser til, at 11 er en betingelse for, at de skal kunne opgive deres mange private lejemål i nærliggende lejligheder, baggårde m.m. Borgmester Jensen – det er ham der har lagt navn til vejen igennem Fælledparken – træder i karakter og fastsætter kompromiset til netop 11 baner. Stadsgartneren giver ikke sådan op, men får held til at nedlægge 3 baner – den ene dog som indhegnet bane til Hockey/Håndbold – henover årene. Idrætsparken indvies 25. maj 1911. Kapaciteten er til 15.000 tilskuere – men kun de 700 kunne sidde ned på tribunen ved Fælledklubhuset. Rummer fra start også et Kontrolhus til de mange kontrollører. Skulpturerne skænkes af brygger Jacobsen, Carlsberg. Øl og sport har hørt sammen længe. Det gør, at man selv i 1914 betegner København som værende Idrættens foregangsby – med Idrætsparken, Idrætshuset, Ordrup Cykelbane og Helgoland Bade- og Svømmeanstalt som spydspidserne.

Mange fodboldbaner har stadig terrasseformede ståpladser – terrasseformede, så de bagest stående også har mulighed for at kunne se noget. Hvor høje skal sådan nogen trin være ? Mange synes sikkert, at de er lovlig høje. Men det emne har man skam løst på bedste matematiske vis. Det skete tilbage i Idrætsparkens start – før 1. verdenskrig – da den nyanlagte bane skulle have sine stå”tribuner”, som man kaldte dem, selvom de ikke var overdækkede. Forbilledet var de store engelske fodboldbaner, som man beså. Man gav de danske stadions en særlig dansk ændring. I England gik fodboldtilskuere med kasket/sixpence. I Danmark gik herrer med bowlerhat – den er jo lidt højere end kasketten. Derfor fik de danske ståtribuner lidt højere trin end de engelske.

1913 – for 105 år siden – var man optimist hos KBU. Kvantitativt tegnede det særdeles lyst. Kvaliteten steg vel også. Stigningen i medlemstal kombineret med at stadig flere af spillerne nu fik en fortid i ungdomsafdelingen gjorde, at man hurtigt kunne regne med at se klubberne tilbage på mindst samme standard efter et tiltrængt generationsskifte på 1. holdet. Ny deltager er Handelsstandens Boldklub – overtog forkortelsen HB fra Hellerup Boldklub, nu da de var gået ind i HIK og frigjorde forkortelsen. Dermed var man 11 medlemsklubber – efter at have toppet med 17 i 1906. Til sammenligning var man 10 ved KBUs start 10 år før i 1903Publikum viste stadig større tilstrømning – ikke mindst til pokalturneringens kampe og især dens slutkamp. Det var i sæsonen 1912/13 blevet til hele 47 dyster mellem københavnske hold og hold fra udlandet. Godt nok sorterede landskampene (dengang hed de Federationskampe) direkte under DBU – og ikke KBU – men der deltog kun spillere fra de københavnske klubber på disse landshold, så det var kun rimeligt at man omtalte landskampene som ”sine” og tog dem med i sin KBU-årsberetning. DBU indførte Landsfodboldturneringen – her mødte den københavnske A 1-række vinder i en direkte kamp om DM vinderen af en forudgående Cup-turnering mellem Provinsens rækkevindere. Turneringen lever helt frem til 1927 – hvert år med KBU-klubben som dansk mester.

I år har vi sendt danske soldater til de baltiske lande. For 105 år modtog man en opfordring fra Rigaer Fussball-Liga om at sende et ikke for stærkt københavnsk fodboldhold til at spille 3 kampe i Letland i den russiske påske. Det lykkes at danne et kombineret københavnsk hold udtaget blandt klubbernes 2. hold og det matcher niveauet hos værterne. Man kom hjem med en sølvpokal udsat af den danske konsul i Riga, Etatsråd Bornholdt.

Ugens hold : De to U13 pige-hold, der begge vandt en af deres to kampe i Futsal – henholdsvis A- og B-rækken.

Fødselarerne :
25. januar : Lasse Haugvik (11)
26. januar : Sebastian Thorninger (12), Adam Myschetzky (13), Oskar Iversen (15), Alexander Wellendorf (15)
27. januar : Kasper Iversen (13), Jason Yüksel (15)

28. januar : Clara Bødtcher-Jensen (13), Gustav Arnesen (24)
29. januar : Christoffer Brent-Buchholz (13)

30. januar : Alexander Wuth (14), Axel Uzan (20), Marcus Hjort (23)