Fodbold, Forside

Ugens Flaskepost bringer nyt om HIKs første rækkevinder i efterårssæsonen – U15 Drenge 3, som sikrede sig titlen med en sejr over Skjold – tillykke med det. Vi kommer desuden omkring klubblade og starten på reklamer på spilletrøjerne, som jo i dag er meget udbredt. God fornøjelse!

Enkelte klubber har stadig et trykt medlemsblad – dem er HIK så ikke imellem. Vi har selvfølgelig, som den bedagede klub vi er, haft et trykt klubblad tidligere. En del gange tilmed – for flere gange undervejs led vi bladdøden. Et af de år, hvor et nyt klubblad igen kom på banen, var i 1972 – for 45 år siden. Et lille handy et. Stor diskussion om det nu gik an at trykke i sort incl. klublogoet på forsiden. Det gjorde det så i første nummer i 1972 – forgængeren, der led bladdøden i slutningen af 60erne, havde løst det ved at alt blev trykt i blåt. Nummer 1 i 1972 blev da også eneste nummer med klubmærket i sort – allerede nr. 2 var forsynet med et klubmærke i blåt. Det var helt oppe at vende i HIKs Hovedbestyrelse – en alvorlig sag. Hvad stod der så i det første nummer – forsiden viste Jørgen Ulrich i et elegant tennisslag udført under de skandinaviske mesterskaber i HIKs hal, bagsiden også Jørgen, men her knapt så elegant. Ved samme store tennisstævne havde man set frem til udover Jørgen Ulrich at kunne nyde Jan Leschly (hjemvendt fra store sejre i Sydafrika og Brasilien) og Torben Ulrich (der ikke havde spillet i Danmark i årevis på det tidspunkt). Jan vandt da også finalen over sydafrikaneren Ray Moore – skandinaviske mesterskaber var åbne og alle nationaliteter, der havde lyst, kunne deltage ! Men den helt store publikumsfavorit blev nu en blot 15-årig svensker – Bjørn Borg !

Ellers handlede artiklerne i det 16 sider ”store” lille blad om de moralske opstød omkring, at der nu var kommet reklamer på klubdragterne. Redaktionen håbede, at man ville fastholde, at reklamerne aldrig måtte overgå at det tydeligt var HIK, der spillede. Døm selv, om det er blevet overholdt. På fodboldsiden var det store tema, hvor meget indflydelse træneren for divisionsholdet – Leo Nielsen med fodboldopdragelse i Frem – skulle have. Ham ville man gerne gøre til fodbolddiktator – i pænt sprogbrug ”give udvidede beføjelser”. Det krævede en lovændring – som så også blev stemt igennem. Så vore dages suveræne magt til trænerteamet skyldes altså en begivenhed for 45 år siden. Ungdom havde deltaget i uofficielt DM i indendørs for lilleputter – og her havde man kåret HIKs Jens Schou Hansen som bedst af alle. Så vi ham på HIKs divisionshold nogen år senere – NEJ. Sjældent stjerner fra den tidlige ungdom holder helt frem til senior, men det sker. HIK rummede for 45 år siden udover de 2 gamle, tennis og fodbold, også de 2 nye, ishockey og håndbold. Ishockey skulle ud i en dyst mod Tårnby hjemme – det vil sige på den udendørs ishockeybane på Gentofte Stadion – 7. marts kl. 20. En kold omgang at stå 2 timer på trinbrættet op til banen for de trofaste. Håndbold stillede hold i 4 tællende årgange – HerreSenior, Ynglinge, Junior og Drenge. 1. holdet dystede mod VB, Brandvæsenet, KSG, Gladsaxe, FB, VHC, SK 63 – det siger vist ikke vore dages håndboldpublikum ret meget – i den næstlaveste række (A-rækken) hos Københavns Håndbold Forbund. Den laveste havde vi vundet året før i vores debutsæson 1970/71. Fodbold stod til at møde Brønshøj, Ballerup, Nakskov, B 1901, Stubbekøbing, Glostrup 32, Rønne og Kalundborg. Ikke hold, vi i efteråret kan se som gæster i Gentofte Sportspark.

I dag har vi trænere for 1. senior, hvor navnene tydeligt viser, at de har aner uden for landets grænser, selvom Peter og Pjotr taler et pænt og nydeligt dansk uden accent. I fodboldens vuggetid i København skulle man selvfølgelig have en udenlandsk træner – allerhelst fra fodboldens moderland, Storbritannien – hvis man ville føre sig frem som storklub. Det blev – ikke mindst på grund af 1. verdenskrig – afløst af, at man fik uddannet danske trænere, så det at have en udenlandsk træner blev et kuriosum. Men nogle turde efter 2. verdenskrigs afslutning igen begynde at tænke i baner af udenlandsk træner. En af de dristige var Frem, der i 1946 engagerede sin første professionelle engelske træner, R.C. Mountford. Tidligere back hos Huddersfield. Under den netop overståede 2. verdenskrig havde Mr. Mountford haft titel af Kaptajn i Royal Force – han fløj ikke selv, men var ansat som fysisk træner. Mr. Mountford skulle præsenteres for spillerne – heriblandt en af de yngre seniorspillere – det kunne godt tage pippet lidt fra en. Den unge spiller berettede i klubbladet om sine tanker og ikke mindst sine forberedelser – han var nu ikke helt tryg ved situationen, så han skrev under pseudonymet ”Den hennafarvede” : ”Tog af sted hjemmefra iført mit fineste søndagstøj med engelsk flag i knaphullet, ”ny-barbettet” og med den engelske glosebog i lommen. I flere nætter forinden havde jeg i søvne ligget og ”speaked English” og fremstammet uforståelige lyde, så min kæreste Victoria bestemt troede, at jeg havde fået engelsk syge eller i det mindste spist engelsk lakrids. Da jeg forklarede hende årsagen, at vi i Frem havde fået en ny engelsk træner, trak hun bare på skulderen og sagde ”Kunne I dog ikke have fundet en mere behagelig stilling til ham – f.eks. kasserer”. Jeg forklarede Victoria, at folk til ”at kæle for kassen” kunne man få mange af, men en træner fra England – det var noget helt andet.”

Præcis 18.45 ankom jeg til klublokalerne efter en hastig tur på min ”Bicycle” – man kunne jo ligeså godt vænne sig til det med det engelske. Hængte min frakke, trådte ind i Salonen og sank sammen i en af de hyggelige stole. Spejdede mig omkring – Ok, Mr. Mountford var ikke ankommet endnu. Mange spillere og klubhonoratiores var mødt op. Knap så mange af de etablerede divisionsspillere – hvilket sikkert skyldtes, at de i dagspressen havde kunnet læse om Mr. Mountfords anstrengende konditionsprogram, hvorfor de har foretrukket at blive hjemme til allersidste øjeblik for at være rigtig udhvilet til det historiske øjeblik, hvor de første gang skulle lyde hans fløjte. Tiden gik uden at der skete noget. Først kl. 19.33 skete det – en tør og ægte englænder trådte smilende ind i lokalet fulgt af sin tolk, klubformand Mr. Langvold, og hans trofaste adjudanter inden for klubben. Langvold bød velkommen og sluttede med ”Her er så Giraffen”. Det sidste på dansk – og dermed uden for Mr. Mountfords hørevidde – man ved jo ellers ikke om han var blevet stødt, taget sine 5.000 pund og forladt klubben for aldrig siden at dukke op igen. Nå, han smilede – vi smilede igen – situationen var reddet. Mr. Langvold stod for præsentationen af hver enkelt. Turen ville snart komme til mig – så jeg rettede på kravetøjet, løb febrilsk frisuren igennem med fingrene, løb min planlagte engelske frase igennem i tankerne endnu engang. Shakede hands med Mr. Mountford og fik fremstammet ”How do you …” Længere nåede jeg ikke, sank ned på min stol og kom først til mig selv noget senere. Det var min første engelske samtale på egen hånd – uden lærer. Resten af aftenen forløb udmærket. Mr. Mountford gennemgik sit træningsprogram, der bl.a. indeholdt at skulle heade til billardkugler – ikke for at skyde sig en kugle for panden, men for bedre at træne hovedmusklerne.”

I de tidligste regler for fodbold hed det om bolden, at den skulle bestå af et læderhylster ca. 9 tommer i diameter, som holdes udspændt ved en indeni anbragt udpustet guttaperkablære. I dag hedder det om bolden i Fodboldlovens § 2, at den skal være kugleformet, være lavet af godkendt materiale, have en omkreds på 68-70 cm, ved kampstart veje 410-450 gram og have et tryk på mellem 0,6 og 1,1 atmosfæres overtryk ved havets overflade. Heldigvis for os så ligger vi kun et par meter over havets overfalde, så vi skal ikke have den store beregningstabel frem her. I dag er det OK at have reservebolde klar, så spillet ikke sinkes for meget af den grund. Ja, hjemmeholdet er direkte forpligtiget til at have både en bold og mindst en reservebold med. Og så har man erkendt nutildags, at man bør tilpasse også bolden til spillernes alder – så i de yngre aldersklasser skal der spilles med en mindre og lettere bold end Fodboldloven foreskriver. Det er derfor man har bolde mærket med ”5” for Fodboldlovens bold, ”4” og ”3” og evt. i light-udgaver til de yngre. Allerede i 1912 kom ”4’ren” på 62-65 cm, 325-397 gram til, og fra slut 1950erne indføres ”3” med størrelsen 59-62 cm, vægt 300-350 gram.

Ugens hold U15 drenge 03 hold 3, der med 6-2 over Skjold sikrede sig rækkevinder-titlen og allerede har sendt de første 2, August og Villas, på banen som trænere for ”næste generation”.

Fødselarerne :
13. oktober : Carl Philip Lauritzen (10) – Jonathan Rindom (14)
14. oktober : Anton Hasbo (15) – Morten Valbo (38) – Michael Vilhelm Nielsen (64)
15. oktober : Tristan Seiersen (13) – Mikkel Hansson (12) – Christian Errebo (12)
16. oktober : Alma Lech (14) – Daniel Lassesen (11)
17. oktober : Kenneth Bach (50)
18. oktober : Ayan Ali Ahmed (13) – Sam Sykes (13)