Fodbold, Forside

I denne uges Flaskepost skal vi omkring én af de største og ældste danske klubber, KB, der i dag som bekendt også udgør halvdelen af landets mest vindende klub de senere år, F.C. København. God fornøjelse!

Artikelfoto: KBs 4 bagmænd.

For 40 år siden i 1977 kunne KB som landets ældste fodboldklub fejre 101 års fødselsdag. Men kun 99 år som fodboldklub. Hvordan hænger det nu sammen ? ”Ringeagtet af det gode Borgerskab og med tilholdsted i en Høkerbutik i Fredensgade” – sådan begynder KB i 1876 selv sagaen om sin start. Klubben stiftes 26/4 1876 i Bogtrykker F.V. Levisons hjem i Snaregade 10 – de 3 øvrige stiftere er Kasserer Aug. Nielsen, Grosserer Georg Møller og Grosserer E. Semler. De 4 opretter Kjøbenhavns Boldklub som “Forening for det gode, nationale Spil Langbold”. De første år havde man ingen at spille mod – så man arrangerede ”Præmieboldspil”, hvor de dygtigste af deltagerne fik præmier. Fodbold bliver først optaget som sport i KB 24. oktober 1878 – vi er lige netop nu meget tæt på 139-årsdagen. Forinden har KB været i forhandling med en forening ved navn ”Football Club” om en sammenslutning. De første fodboldøvelser finder sted i foråret 1879, hvor KB starter med at spille fodbold på Rosenborg Slots Eksercerplads. Senere sender formand F.J.A. Markmann cirkulære rundt til skolerne i København med opfordring til eleverne om at deltage i boldspillet i KB – så i 1881 har KB en fodboldungdomsafdeling på 50 medlemmer. I 1879 indførtes cricket, og fra 1883 blev der også spillet tennis i KB. Dermed er KB det kontinentale Europas ældste fodboldklub. Ikke mærkeligt, at KB kommer først med en hel del i fodbold – ud over at være den første til at spille klubfodbold på dansk grund. I dag er KB den klub, der stiller flest turneringshold (næsten 110) i København – så selv om de er mere end ½ part i det dybt professionelle FCK er de også Danmarks største breddeklub i fodbold.

Da Dansk Boldspil Union (DBU) stiftes i 1889 er KB den medlemsrigeste af de 86 foreninger, der står bag stiftelsen – med sine da 262 medlemmer. Derfor heller ikke uventet, at det er en KBer, der bliver første DBU-formand. Men uventet på sin vis, at det blev F.J.A. Markmann – for han dyrkede ikke selv hverken fodbold eller cricket, men kun langbold og tennis. Efter en omskiftelig tilværelse på diverse spillesteder incl. på Fælleden (vore dages Fælledparken) køber KB egen jord og tog i juli 1893 anlægget på Skt. Markus Al/Steenstrups Alle på Frederiksberg i brug. Omtrent, hvor Forum ligger i dag, blev KB baneejende. I 1938 flyttede man til det nuværende anlæg på Peter Bangs Vej, mens anlægget på Pile Allé blev taget i brug i 1917, men primært er til tennis. I 1954 anskaffede KB sig en 26.000 kvadratmeter stor grund i Rødovre tæt ved Brøndbyøster Station et par km fra Peter Bangsvej – pris 120.000 kr. – købt af Rødovre Kommune og en privatmand. Ideen var at flytte KBs ungdomsafdeling ud til mere plads – 3 fodboldbaner og 10 tennisbaner var tanken. Projektet blev aldrig til noget og opgives igen i 1957 ikke mindst p.g.a. medlemstilbagegang dengang. Senere købte Rødovre Kommune grunden tilbage. Ellers ville en af KBs nærmeste naboer have været ærkefjenden Brøndby IF.

I 1991 indgik B 1903 og KB en skelsættende aftale om et nyt fælles førstehold i fodbold med navnet FC København (FCK) og hjemmebane i Parken. De sidste divisionskampe som KB spilles på Frederiksberg Stadion. Fra 1992 og uafbrudt i nu 25 år deltager FCK i 1. division og som det nu hedder Superligaen og har vundet adskillige Danmarksmesterskaber. FCK-holdet træner til daglig på KB’s Peter Bangs Vej-anlæg og betragtes fortsat som KBs førstehold – mens det bedste hold med KB-navnet spiller i Københavnsserien. I dag råder KB også over banetid på Jens Jessensvej, der støder umiddelbart op til Peter Bangsvej-anlægget – og her har man adgang til flere kunstgræsbaner incl. en på egen side. En af dem hedder faktisk ”KB-kunst ved KB-hallen”.


Fælledklubbernes klubhus i nyeste version. 

Officielle bøder i Fodboldens verden hører i dag til i DBUs – og for de københavnske klubber i DBU Københavns – Turneringsreglementer. Udløses, når et hold/dets fans forsynder sig mod reglementet, holdet melder afbud, udebliver, benytter ulovlige spillere, glemmer at indrapportere resultatet af kampen eller gør det for sent, glemmer at indberette sit medlemstal eller gør det for sent. Mange hold ude i klubberne har også deres egne bøderegulativer og bødekasser – som regel til eget bedste, hvor det samlede beløb bruges til afslutningsfesten.

Men Kjøbenhavns Boldklub har det med i deres første love fra 1876. Efter forinden at have besluttet, hvad kontingentet skulle være – nemlig 50 øre månedligt, der skal betales første gang i hver måned, spilleren møder frem til ”øvelse”. Restance bør være utænkeligt – så utænkeligt, at hvis ikke der er betalt senest 14 dage efter, så slettes man automatisk af Foreningens medlemsliste og må ikke længere deltage. Men se, om ikke der i KBs love optræder et afsnit med overskrift ”Bøder”. Her slås det fast, at for udeblivelse fra en ”øvelse” betales 35 øre, når der ikke er meldt afbud til Formanden senest dagen før. For at komme for sent betales 10 øre per 5 minutter eller del deraf – dog højest 25 øre. Det hele var en del af klubbens indtægtsgrundlag – ikke blot noget, man skulle give til holdets festkasse. Der findes næppe nogen foreninger, – heller ikke KB – der i dag har den slags bøder med i sine klublove. Men DBU København har det i høj grad med i sit indtægtsgrundlag – giver over ½ million i kassen hvert år. Så faktisk er en af DBU Københavns ansatte på kontoret lønnet af bødekassen !

Dagbladet BT bragte 22. maj 1958 en omtale af Otto Larsen fra Handelsstandens Boldklub (HB). Anledningen var ikke så meget, at han nu havde virket i 25 år i klubben som træner – det var da ellers også en omtale værd. Det var mere fordi han nu i 3 år havde trænet HBs 1. lilleput, og at det hold – alle spillerne må være skiftet ud fra i hvert fald første til sidste sæson, formentlig er en del skiftet ud fra år til år – 3 år i træk havde vundet sin KBU-række. Indtil pågældende maj-dag havde holdet under Ottos ledelse spillet 50 kampe. Kun én var endt uafgjort, resten vundet. Så 99 ud af 100 mulige point var erobret – dengang fik man jo kun 2 point for en sejr og som i dag 1 point ved uafgjort. Det burde være rekord. Pointtabet var kommet i en 0-0 mod Dragør – efter at de unge 10-11 årige purke måtte møde kl. 8 med cykel foran klubhuset i Fælledparken og derpå i stik modvind anført af Otto trampe i pedalerne de 20 km ud til Dragør. Målscoren helt enorm – 421 mod blot 20. Efter tiden som lilleputter var de ældste spillere herfra havnet på 1. drenge og 1. junior. Begge de hold lå nu i 1958 også på 1. pladsen i deres KBU-rækker. Ottos afsmittende effekt var langtidsholdbar. Otto selv – ja, han havde kun spillet sekunda-fodbold i HB. Så selv om din træner ikke selv har været topspiller, kan han godt være en fremragende træner – værd at huske når man ofte til træninger ser trænere upresset hamre bolden langt over eller ved siden af målet eller misse en simpel tæmning. Hvad fik Otto så i 25 års jubilæumsgave ? Såmænd et stopur – det var, hvad han ønskede sig.

Det var ikke kun BT, der bragte historien. Også Aftenbladet og Socialdemokraten havde den samme dag på deres sportssider. Størst var omtalen dog i Ekstrabladet, der som eneste bragte et foto af Otto og gav følgende portræt af den nu 44-årige hovedperson ”Han har givet idrætten hele sit liv. En alt-mulig-mand, der ikke interesserer sig for penge, og som er tilfreds, når han blot kan betale sit logi og få lidt mad, når han trænger til det, og som ernærer sig ved lidt havearbejde om sommeren, fyrpasning om vinteren, og lidt smørrebrødssalg fra en vogn i de tidlige morgentimer. Han betragter det selv som sin gerning at tage sig af idrætsungdom, få knægte til at holde af idræt og lære dem sportens regler og den opdragelse, som sport kræver”. Journalisten bag disse fine linjer var den navnkundige ”Julle”.

Ugens hold Senior 3, der slog Stefan 3-2 og nu kan vinde rækken ved at slå Skovshoved søndag kl. 15 i opgøret, der passende spilles på Gentofte Sportparks Opvisningsbane med Skovshoved som hjemmehold.

Fødselarerne :
27. oktober : Bilal Iljazovski (14)
28. oktober : Laura Haagen (13)
29. oktober : Smilla P. Kjær (11) – Lucas Wall (12) – William Ullf-Møller (12) – Jan Rosiek (60)
30. oktober : Clara Veller-Villadsen (12) – Samuel Hass (11) – Magnus Johansen (14, Fulton)
31. oktober : Victor Chalmer (12) – Jonas Ibsen (14, Fulton) – Adam Riis (19)
1. november : Marc Pasola (15) – Samir de la Porte (16)