Fodbold, Forside

Ugens Flaskepost tager os tilbage til 1987 – fødeåret for HIK Fodbolds talent sportschef, Philip Hansen og en ikke særlig mindeværdig periode for HIK Fodbold målt på medlemstal. God læselyst!

Skuffende eller glædesstrålende ? Ville vores 1. senior til foråret skulle ud i oprykningsspil til 1. division eller kvalifikationsspil om at forblive i 2. division ? That was the question. Udfaldet blev : skuffende.

”Skuffende” var også det ord, som formanden for Københavns Boldspil Union kort og kontant afregnede sæson 1987 – for 30 år siden – med, når hans blik faldt på de københavnske divisionsklubber. KBU skulle efter 87-sæsonen stadig stille 12 hold i DBUs divisionsrækker – men nu kun 3 i bedste række, 1. division – det laveste antal efter indførsel af betalt fodbold. Hvis det da ikke var det laveste antal nogensinde – det havde Formanden øjensynligt ikke turde åbne annalerne for at få be- eller afkræftet. De 3 var B 1903, Brønshøj og KB. Det dobbelte antal skulle i 1988 dyste i 2. division – landets næstbedste række : Frem, Vanløse, Fremad Amager, B 93 og så de to nedrykkere fra 1. division efter 1987, Hvidovre og Kastrup. 3. division ville ligesom 1. division have 3 københavnere – Fremad Valby, Dragør og så nyoprykkede Skovshoved, der afløste Tårnby. Netop Skovshoved havde vundet Danmarksseriens pulje 1, hvor HIK i 1987 stred sig frem til 3. pladsen. Ja, for 30 år siden var vi altså ikke divisionsklub og skulle ud i vores nu 4. sæson i DS i 1988, der så heldigvis også ville blive den næstsidste. I hvert fald i vores hidtil eneste serie af optræden i Danmarksserien.

Det nye tiltag med fra 1987 at lave rækker i de ældste drengeungdomsrækker for de bedste hold fra København, Lolland-Falster og Fyn var blevet en succes i KBUs øjne. At man skulle køre tværs igennem Sjælland uden at stoppe op for at møde hold herfra – ja, det måtte man acceptere, da forhandlingerne mellem SBU og de 3 andre Lokalunioner var brudt sammen. Det kunne altså også ske for 30 år siden i fodboldens verden, at man ikke kunne blive enige ved forhandlingsbordet. For HIK havde det ingen betydning – vi var langt fra at have styrke til at kunne komme med her med vores Ynglinge (U19) og Junior (U17). Turneringen i KBUs egne rækker gik i det hele taget godt – færre udtrækninger, færre turneringssager, ikke behov for at ombryde rækker. Kunne man ønske sig mere ? Ja, det kunne man – for det bekymrede at antallet af ungdomshold stagnerede. Man kunne selvfølgelig bare gemme sig bag fakta som ”mindre årgange”, for få anlæg og ringe faciliteter på dem, der var – men man skulle nok først og fremmest vende blikket indad. Søge i klubberne at styrke sin bredde. Der var stadig udvisninger og advarsler – givet i et for højt tal, men niveauet var når det kom til stykket hverken steget eller faldet. Man skulle nok ikke være helt bleg for, at visse dommere nok undlod at indberette videre for at slippe for den dermed forbundne administrative byrde – og derved medvirkede til at tegne et lidt for lyserødt billede. Og så havde man rettet blikket mod en enkelt klub – modspillerne og dommeren var reelt truet i deres kampe – så man havde måttet true med at udelukke både spillere, ledere og klubben i et år. Og det blev de så – det drejede sig om Prespa. Ikke bare et år ude i mørket, men to.

På KBU-kontoret havde 2 af de 3 ansatte sagt deres stillinger op – det skulle vise sig at blive kun starten på en totaludskiftning inden for ca. 1 år. Man erkendte, at der var sket fejl på den konto, ligesom servicen havde fået et hak nedefter – det kunne vel ikke være anderledes. Der var ansat 2 nye – de kom begge fra fodboldens verden, hvor de havde erfaring som spillere, trænere og ledere. Det lovede jo bestemt godt for fremtiden. Kursussiden helt som de forudgående år – pæn interesse for trænerkurser, absolut ingen tilmeldinger til lederkurser. Målet var jo ellers gennem uddannelse at sætte lederne i stand til at rationalisere deres ledelsesarbejde og derved let tjene den tid ind, som det tog at tage på kursus – så hvorfor kom de dog ikke til truget ? Næste, der kunne se frem til at skulle ses efter i sømmene, var dame- og pigefodbolden – såvel elite som bredde. Det var i hvert fald, hvad DBUs Bestyrelse havde bedt sit Dameudvalg om at tage op.

Som du nok fornemmer, så gik det ikke HIK særlig fremragende for 30 år siden. Vi var set med vore dages øjne ikke en stor klub – det samlede medlemstal var 357, heraf 236 ungdom og vi var endda ikke holdt op med at falde. Ingen rækkevindere, ingen hold i pokalfinaler, ingen hold i eliterækker. Det samlede antal turneringshold var 27 – 6 seniorhold på herresiden, 2 på kvindesiden, 3 hold i rækkerne for ældre, 15 drengeungdomshold og 1 pigeungdomshold. Kun lilleputterne (U13) lå i bedste københavnske række, hvor vi sluttede på 7. pladsen.

Året 1987 kunne byde på et 50 års jubilæum i idrættens og fodboldens verden. På et ekstraordinært repræsentantskabsmøde i Dansk Idræts Forbund 23/2 1930 vedtog man, ”at så længe Dansk Arbejder Idræt (DAI) opretholder sine nuværende love og sin amatørdefinition kan et samarbejde mellem DIF (og dermed dets klubber, herunder KBU-fodboldklubberne) og DAI ikke finde sted.” Dog skulle DAI lige have en sidste chance for at rette ind, men det forkastes på DAI-årsmødet i december 1930. Det fører til, at en del DAI-klubber melder sig ud af DAI for ikke at miste det sportslige samkvem og større sportslige udfordringer de kunne få ved dyster mod bl.a. KBU-klubber. DAI og DIF finder først sammen igen i 1937. Her meddeler man omverdenen, at det ikke længere var forbudt for DIF-klubber – og dermed for sådan nogle som HIK – og deres medlemmer at spille mod hinanden. En betingelse var dog, at samarbejdet var godkendt af DIFs og DAIs forbundsudvalg for de respektive idrætsgrene – for fodbold altså DBU, der godkendte.

DAI beholdt sin status som selvstændigt forbund og sine forbindelser med Socialistisk Internationale – men det er DIFs amatørbestemmelser, der bliver gældende også hos DAI. Efter idrætsforliget spillede man nogle såkaldte ”forligskampe”, der skulle forbrødre arbejder og borger. En af dem omtales i Idrætsbladet 20/5 1937. Aftalen mellem Danmarks Idræts Forbund og Dansk Arbejder Idræt var indgået tirsdagen forinden. Det markerer man med en fodboldkamp i Idrætsparken mellem et udvalgt hold fra HIK, Fremad Amager og B 1908 mod et udvalgt DAI-København hold. Før kampen talte først Danmarks Idræts Forbunds formand, generalmajor Castenskiold, dernæst redaktør H. P. Sørensen. Kampen vinder de tre KBU-klubber med 2-1. DAI-holdet – spillede ikke uventet i røde trøjer – hentede sine spillere fra Zero, SSB, FKIF, BKIF, AIK Valby, Frederiksholm, Brønshøj Kammeraterne, Vebro og FIX. Flere af de klubber havner jo senere i KBU !

Vi har i dag i klubben 4 personer i fodboldafdelingen, der er født i netop 1987. 2 af dem slår deres folder på vores enlige 7M Herre-hold – holdejer Andreas Bram og Christoffer Arhøj. En er kommet til os – det er Mathias Olsen, der i dag er anfører for vores 1. senior. Og den sidste i kvartetten – ja, det er Elitechefen him self, Philip Ø. Hansen. I dag har vi en talentchef i Per Frimann – for 30 år siden i 1987 var hans storebror Bo træner for U19 drengene (de hed dengang Ynglinge). Det var så også for 30 år siden, at HIK stiftede en Fodbold-Erhvervsklub. HIK fodbold levede ved årets start 1. januar 1987 en så tilbagetrukken tilværelse, at det ikke med et eneste ord blev omtalt i klubbens medlemsblad, der ellers udkom 1 måned senere med 32 sider. Lidt fremad gik det da – 1. maj 1987 fik fodbold hele 5 tekstsider ud af et nu 40 siders klubblad. Og 2 af vore gamle fodboldkæmper – Jens Rasted og Lennart Strøm – blev det år tildelt HIK-medaljen og en plads på hædersvæggen. Så helt glemt var fodbold så heller ikke.


Rasted og Strøm. 

Ugens hold 13 drenge øst, der sluttede deres karriere som 8M-hold af med at slå Solrød hele 8-0. Til foråret tager holdet fat på 11M-tilværelsen. Og U15 drenge Øst gentog pokalsejren over AB – vandt i turneringen 2-0.

Fødselarerne :
16. november : Vigga Baadsgaard Andersen (13) – Alberte Søgaard (14) – Albert Mabeck (10)
17. november : Boaz Jensen (12)
18. november : Isabel Hardie (12) – Ella Falkenberg (13)
19. november : Rasmus Holck (16)
20. november : Carl-Gustav Morgan (12)
21. november : Mai Reinert (kvinde 7M) – Philip Rønne (10) – Julian Trott (12) – Jordan Murphy (16)
22. november : Alexander Dysseholm (12) – Frederik Karaca (træner, 27)