Fodbold, Forside

HIK scorede i weekenden mål nummer 1000 i efterårssæsonen, da U17 Division spillede 1-1 mod Hvidovre. HIK er desuden sikker på, at ende med positiv rekord, her hvor der kun resterer fire turneringskampe. Dét og meget mere i denne uges udgave af Flaskepost fra P. 

Artikelfoto: Sophus Krølben. 

Man kan ikke forlade dansk fodbold for 30 år siden uden at runde de danske meritter på landsholdsplan. Vi stillede 7 slags landshold i 1987 – med Herre og Dame (det hed det stadig i 1987) A-landshold som kransekagefigurerne. Dertil 5 yderligere landshold på den mandlige side, – Ligalandsholdet, U21, U19, U17 og U16 – men ingen pigelandshold. Nu i 2017 – 30 år senere – er buketten vokset til 13 landshold – 8 på herresiden og 5 på kvindesiden. De to køns – nu hedder det kvinder – A-landshold suppleret på herresiden af U21, U20, U19, U18, U17 og U16 og på kvindesiden af U23, U19, U17 og U16. Så mangler der jo et – jeps, det er Futsal-landsholdet. Endnu kun på herresiden den luksus findes. Alle med trænere, assistenttrænere, holdledere, målmandstræner, medicinsk sektor, tøjmænd/kvinder og landsholdssekretærer. 58 landskampe for 30 år siden – i år bliver det til 130 med de to senest tilkomne kvalifikationskampe mod Irland.

For 30 år siden mødte vore herrer i 11 A-landskampe 8 forskellige modstandere – 5 kampe var led i OL-kvalifikationen, 4 var EM-kvalifikationskampe og de to sidste var venskabskampe. De sidste var vi ikke særlig gode til – tabte 0-1 til Vesttyskland (det var jo før Berlinmurens fald) og Sverige. De 9 øvrige bød på 6 sejre (2-0 over Polen, 1-0 over Wales, 2-1 og 8-0 over Rumænien, 5-0 over Grækenland og 1-0 over Finland), 1-1 mod Tjekkoslovakiet og så 0-1 mod Vesttyskland og Wales. Kvinderne fik mere beskedne 4 A-landskampe mod 3 forskellige modstandere. Sejre i hver anden – 1-0 over Norge og Sverige – mens England slog vore damer 2-1 og Sverige slog os 2-0. En af kampene på herresiden tabte vi dog efterfølgende på skrivebordet – det var OL-kvalkampen mod Polen, som vi på græsset slog 2-0, men på skrivebordet tabte med samme cifre. Hvorfor ? Jo, vi havde benyttet en spiller, der viste sig ved nærmere eftersyn ikke at have været spilleberettiget på dagen. Det havde man så ikke fået nærlæst godt nok i DBU-Head Quarter. Spilleren var såmænd Per Frimann. I 2017 har vi tabt en landskamp på forhånd – kvinderne udeblev mod Sverige – for 30 år siden tabte vi en på bagkant.

Bliver det hatten eller klaphatten vi skal se næste år i Rusland – eller kreerer man en helt ny model? 

Danmark – trænet af Richard Møller Nielsen – kvalificerede sig i løbet af 1987 til EM-slutspillet i Tyskland, der afvikles i 1988. Med stolthed, at vi kom til EM for 3. gang i træk – men der var sorte skyer. Vi spillede ikke overbevisende og haltede os igennem med 8 point for 6 kampe og samlet målscore på 4-2. Nok til at kvalificere os fra puljen, hvor de tre modstandere havde været Tjekkoslovakiet, Wales og Finland. 1987 blev også året, hvor den første danske fodboldklub gik på Børsen. Den første, der gjorde det for nu 30 år siden – Brøndby.

Landskampe har til formål at måle vores styrke i forhold til andre landes ypperste fodboldspillere – og den eneste vej til at kvalificere sig til det virkelig store : WM- slutspil, EM-slutspil og deltagelse ved Olympiske Lege. Men også for at skabe interesse – promovere – fodbold og endelig som et vel ikke helt uvæsenligt biprodukt : underholde. Inden man for alvor i DBU gik i gang med at stille landshold, havde de københavnske klubber taget handsken op. I 1904 – vi skal 113 år tilbage – har B 93 den engelske klub Southampton på hånden til to kampe omkring 1. maj i København – og KB har samme år forbindelse til ligeledes engelske Newcastle United, der skulle spille i København en halv snes dage senere. De to klubber træffer da den fornuftige beslutning at slå sig sammen om engagementerne. Derved dannes ”Det første Internationale Fodboldstævne” – starten for den senere Stævnesammenslutning eller slet og ret ”Stævnet”. Den første matchkomite består af 3 fra B 93 og 3 fra KB – deres opgave er at stille det københavnske hold i opgørene mod de engelske gæster.

Også før Stævnet dannes i 1904 havde der været ”Englænderkampe” i København. Sophus ”Krølben” Nielsen var 10 år, da han en dag hørte, at der ville være en stor kamp på Øster Fælled. Kampen skulle være mellem København og Queens Park fra Glasgow i Skotland. Selve kampen gjorde ikke det store indtryk. Men der var en anden ting, han hæftede sig ved. I pausen så han spillerne stå og gurgle hals i sodavand – og derefter spytte det ud igen. Det kunne han ikke glemme : ”Tænkte på, da jeg var med skolen i Zoologisk Have. Jeg fik en sodavand med hjemmefra. Den sparede jeg på, – havde lidt med hjem. Jeg kom fra et godt arbejderhjem på Østerbro. Vi var 5 børn – flid, ærlighed og sparsommelighed var vores motto. Fodbold var der kun tid til på gaden eller i skolegården. Et af mine første spark var til en træsko, som en dreng havde tabt i skolegården. Uheldigvis ramte jeg træskoen med et rent spark – så den fløj ind af et vindue. Det kostede 4 slag med spanskrøret. Det tabte jeg nu ikke fodboldlysten af.” Det var selvsamme Sophus, der i 1908 scorede 10 mål i en landskamp mod Frankrig.

I 1909 får Stævnet konkurrence fra AB og Frem. Ikke uventet måtte det på et eller andet tidspunkt føre til en sammensmeltning – det skete da også i foråret 1912, hvor de 4 klubber i fællesskab arrangerer det hidtil største Fodboldstævne i København over en lille måned. Nu bestod Stævnet ikke længere af en duo, men en kvartet. 1. verdenskrig betød, at man måtte satse skandinavisk i stedet for britisk eller mod andre europæiske nationers klubhold – det var for farligt for briterne at sejle til Danmark og mange af deres unge mænd var nu i soldatertøjet i krigens mange rædselsfulde slag. Der kommer straks tilsagn fra Stockholm og Göteborg om at deltage i en turnering, mens nordmændene (Oslo) ikke mener at have sportslig standard til at kunne deltage.

1917 beslutter KB sig for at gå enegang – de 3 andre fortsætter dog samarbejdet som en Stævnet-trio. B 1903 træder til i 1918 som erstatning for KB – så er man igen en Stævnet-kvartet. Med ophøret af 1. verdenskrig øjnede man chancen for igen at se britiske hold her som gæster – men det nedlægger det engelske fodboldforbund forbud imod. Tilbage stod de langt mindre interessante kampe mod skandinaviske hold, så man satser i stedet for på en Stævnets Pokalturnering og er så fornuftige at invitere KB med som 5. deltager – KB vinder tilmed finalen over B 93. Disse år er præget af misfornøjelse mellem klubberne. Trods langvarige forhandlinger ender det med, at man går hver sine veje. AB, Frem og B 1903 fortsætter Stævnet, – B 93 søger i stedet samarbejde med KB. Først i 1923 når alle 5 klubber igen til enighed og forenes om at føre Stævnet videre. Fra 1940 får Stævnet igen konkurrence – nu fra FodboldAlliancen med bl.a. HIK. Stævnet er dog ubetinget de stærkeste – har de sportsligt højest placerede danske fodboldklubber som sine medlemmer. De fisker bestandig i rørt vande for at lokke klubber fra Alliancen over til sig. Det lykkes da også – Fremad Amager, ØB, Køge, Skovshoved tager alle imod frieriet fra Stævnet igennem årene. Hvidovre lykkes det også for Stævnet at få til at slutte sig til Stævnet-flokken, men de var aldrig forbi Alliancen først.

Et særlig kapitel er “Stævnets orkester”. Idrætsbladet kan 5/8 1949 meddele, at Stævnet vil oprette sit eget orkester, og at man har skaffet det fornødne stof til at kunne sy deres rød/hvide dragter. Orkesteret er gået i gang med at øve – det sker på KBs anlæg. Næstved IF var ellers kommet først med at få sit eget orkester. Dansk Orkesterforening nedlægger dog forbud mod at netop dette orkester må optræde ved landskampe i Idrætsparken, da det ikke er medlem af Foreningen. I stedet accepterer Foreningen, at man lader sig “nøje” med Holbæk militærmusikere, der er medlem af Foreningen. Kort efter Stævne-Orkestrets dannelse bliver det dog dem, der spiller op til landskampe – gejler publikum op inden kampstart – og står for afspilningen af nationalmelodierne.    

Ugens hold deles mellem U17 drenge Division, der scorede HIKs mål nr. 1.000 dette efterår i 1-1 mod Hvidovre og U13 piger Øst, der spillede dette års sidste pigeturneringskamp og skaffede 1-1 mod Snekkersten. Der resterer nu kun 4 turneringskampe i 2017 og vi er garanteret at gå ud af efteråret i +, for af de hidtidige 363 kampe har vi vundet 159 og tabt 155 – 49 er endt uafgjort. Målscoren garanterer plusset, for den er 1008 mod 910.

Fødselarerne :
23. november : Luca D. Bak (11) – Otto Wedell-Wedellsborg (12) – Emil G. Rosenbom (13)
24. november : Jan Christian Jensen (39)
26. november : Olivia Boelsmand (13) – Julius Bjørk (14)
28. november : Luca Hvidt (15) – Niels Bonde (77)

Facebook