Fodbold, Forside

Ugens Flaskepost tager os tilbage til start-90’erne. En tid med formandsskifte i DBU København, et Europamesterskab til Danmark og en skelsættende alliance med tilnavnet “Byens Hold” – indgået mellem klubber fra Gentofte og Frederiksberg. God fornøjelse! 

Artikelfoto: DBUs første DM-pokal 

I år har vi haft valg til Kommunalbestyrelse og Regionsråd. For 25 år siden – 1992 – skulle Københavns Boldspil Union (KBU) også ud i et valg. Noget mere overskueligt – ingen lang stemmeseddel og uden at skulle dele tankerne om 2 valg på samme tid. Det var formand Kjeld Hjorth (med rødder i Skjold) – der trådte tilbage. Ny i den polstrede stol med høj ryg (der var og er nu ikke forskel på stolene – alle bestyrelsesmedlemmer sidder lige godt – og alle stole har overlevet til i dag) blev uden modkandidat Torben Mogensen, den hidtidige kasserer. Nu kom formanden ikke længere fra en klub i Københavns Kommune, men fra omegnskommunen Gentofte – Torben Mogensen hørte til i GVI. Nye koste fejer bedre – i hvert fald fandt man tiden moden til også at ændre taktik organisatorisk. Nu skulle de mange udvalg (man havde 6 udover Forretningsudvalget) ikke kun besættes med Tordenskjolds soldater – bestyrelsesmedlemmerne. Selv turneringsudvalget fik hevet klubfolk udefra ind i sin kreds. Formandsposter i udvalgene var dog indtil videre alene en mulighed for bestyrelsesmedlemmer, der så til gengæld blev spredt godt ud, så næsten alle fik ”sit” udvalg og dermed en formandspost. Ad hoc arbejdsgrupper så dagens lys – også de med folk hentet udefra. Nogen blev prikket ud til at deltage af netop Bestyrelsen – men der var også mulighed for selv at melde sig på banen.

Hvordan måler man egentlig succes. Nogen vil sikkert mene, at det alene drejer sig om mesterskaber, oprykninger – det kvalitative – andre, at det drejer sig om hvor mange man kan få med – det kvantitative. Ikke uventet var nogle for 25 år siden fremme med dommedagsprofetier. Et faktum var at antallet af 11M-spillende hold faldt også i København. 1992 blev sidste år med en Serie 7 hos herrerne. Men omvendt gik antallet af 7M-hold frem. Og det samme gjorde pigefodbolden og deltagelsen i indendørs fodbold. KBUs opgave måtte være hele tiden at forsøge at have fingeren på pulsen – komme med lige netop de tilbud og muligheder, som klubberne var parat til at bide til bolle på. Året fik jo nærmest eventyrets glans – da det danske landshold og ikke mindst dets stærkt undertippede landstræner, Richard Møller, – vandt EM. Tilmed på afbud og med en landstræner i spidsen, som en af fodboldens mest højtråbende profiler mente ikke var bare halv så god som samme profils bedstemor til at stå i spidsen for et landshold.

På turneringssiden var 1992 sidste år, hvor man afviklede KLF – København/Lolland-Falster/Fyn – fællesrækker hos de ældste ungdomsårgange, junior og ynglinge. Nu skulle den unaturlige gennemkørsel af Sjælland være slut. Fra 1993 ville rækken være for København/Lolland-Falster/Sjælland. Den skulle så ikke hedde KLS, men 3. division øst. Foreløbig var man enedes om en 2-årig prøveperiode. Og så var 1992 starten på DBUs Dame-landspokalturnering. Her var KBU-klubber repræsenteret i DBUs rækker selvskrevne deltagere – dertil kom yderligere 2, som KBU skulle finde gennem egne indledende kvalifikationsrunder. I dag er DBUs pokalturnering for kvinder uden en københavnsk forturnering – alle der har lyst og mod på det kan deltage. Da 1992/93-sæsonen var slut kunne man kåre en ny dansk mester – FCK. København havde også Frem med i det fine selskab i Superligaen – Frem sluttede som nr. 9. Næstbedste række hed nu 1. division – og her havnede Fremad Amager som nr. 6, Brønshøj nr. 8 og Vanløse nr. 9. Landets 3. bedste række hed – helt som i dag – 2. division og var dengang enkelt og landsdækkende. Her sluttede B 93 som nr. 1, Hvidovre som nr. 3, Kastrup nr. 5 og så HIK som nr. 7. Eneste nuværende københavnske divisionshold, der for 25 år siden ikke var med i det fine selskab, er Skovshoved. De var dengang lige nede at vende i Danmarksserien. Rødovre og Sundby var ene københavnske dame-divisionsklubber. I dag er Rødovre helt uden både kvindehold og pigehold.

I 1990 var der ført samtaler mellem B 1903, KB, Frem og Fremad Amager om at slå proffodbolden sammen i en storsatsning. Det går dog ikke helt gnidningsfrit – B 1903 siger ja, KB og Fremad Amager siger nej. Frem var på det tidspunkt ikke længere med i overvejelserne. Reaktionen på de andres nej er, at B 1903 overvejer at sælge Lyngbyvej-anlægget og flytte til Gentofte Stadion. Men så siger KB efter at tænkt sig om en ekstra gang ja i 1991 – KB og B 1903 går sammen i København FC, der dog straks må skifte navn til FC København. FCK stiftes 1. april 1991 med en aktiekapital på 1 mio. kr. og en 7mandsbestyrelse (formand Harald Nielsen + 3 fra 1903 og 3 fra KB). Placeres i Superligaen. KB og B 1903 – nu amatørklubber – fik selvstændige 2. hold i Danmarksserien.


Én af FCK’s stiftere, Harald Nielsen, fra sin aktive karriere.

Renteudgifterne af de mange og store lån vokser og man har bestandig underskud i det tilbageværende amatør-B 1903. Problemet for FCK er, at en fallit i B 1903 vil få konsekvenser – for man spiller på B 1903s licens. Heldigvis for FCK og B 1903 kommer der et borgmesterskifte i Gentofte til Hans Toft – der findes over et par år en løsning. FCK starter på et tidspunkt, da Idrætsparken ikke er klar – de første FCK-kampe spilles på Østerbro Stadion. Gentofte Stadion fravælges p.g.a. manglende faciliteter og fordi det harmonerer skidt med tanken om at brande FCK som Byens Hold. Paradokset er stadig, at de to klubber bag begge ligger uden for Københavns Kommune. KB er fra Frederiksberg Kommune – hvor FCK fra start træner og nu har bygget eget klubdomicil med administration og spiller- og træningsfaciliteter. B 1903 som bekendt fra Gentofte Kommune. Indflydelsen i FCK-bestyrelsen for de to moderklubber mindsket med årene – fodboldklubben indrulleret i Parken Sport & Entertainment, hvor andre områder og ikke mindst Parken genererer de nødvendige økonomiske midler. FCK har vundet det danske mesterskab i fodbold i 1993, 2001, 2003, 2004, 2006, 2007, 2009, 2010, 2011, 2013, 2016 og 2017 og DBUs pokalturnering for herrer i 1995, 1997, 2004, 2009, 2012, 2016 og 2017.

Vinderen af DBU Københavns bedste række – Københavnsserien – får stadig udover æren og oprykningen til Danmarksserien også sit navn indgraveret på en vandrepokal, som klubben så kan opbevare et helt år. Uden mulighed for at genvinde den, for man er i mindst 1 år frem nu med i Danmarksserien. Sådan var det ikke i gamle dage – før DBU kom til og snuppede Københavns bedste hold til sine rækker. Dengang spillede man også om en vandrepokal. Den behøvede dog ikke at vandre evigt – for den kunne genvindes og forblive i samme klubs varetægt, og endelig kunne den vindes til ejendom. Et år magede det sig sådan, at AB og KB begge havde besejret alle øvrige hold – der var nu kun 4 andre. De skulle mødes i de afgørende kampe – 2 af slagsen. AB vandt den første 2-1, KB den anden 3-0. I dag ville man så have erklæret KB for samlet vinder – men ikke dengang. Målscore talte ikke med. Så der måtte en 3. kamp til – interessen selvfølgelig stor, også fra sportspressen. Vi er tilbage i 1890 og Dansk Sportstidende refererede fra kampen, som AB vandt 2-1 :

”Akademikerne bliver således for det kommende År Indehaver af Dansk Boldspil Unions Vandrepræmie for Fodbold. Denne, der – næstefter Æren – repræsenterer en Sum af 150 kr. (en typisk timeløn var dengang på et par og tredive ører) er forfærdiget i et herværende større Juveler-Etablissement og fremtræder i en i sin ydre Skikkelse særdeles tiltalende Form, forsynet med sådanne passende og træffende Attributer som både en Fodbold og en Fodboldspiller, ligesom den heller ikke savner de obligate Inskriptioner. Når AB trende Gange i træk har ristet sit nu så berømte Navn i Pokalen, er denne Klubbens Ejendom. Mon KB og de andre Klubber nu også er villige til at lade AB slippe af sted med det ? Samtidig med overrækkelsen af Pokalen var der en sand Begejstring for AB. Utallige var de Hatte og Huer, der under øredøvende Hurraråb svingedes til Ære for Akademikerne. Tilskuerne, der var mødt i et antal af flere tusinde, flokkedes om Spillerne. Venner og Bekendte og Ikke-bekendte kappedes om at trykke Sejrherrerne i Hænderne og ønske dem til lykke.”

Fødselarerne :
30. november : Marieke Labrosse (14) – Christina Hjortholm (15)
1. december : Gustav Nemeth (14)
2. december : Filippa S. Krog (12) – Jonathan Langfeldt (13) – Sebastian Wamberg (18) – Kristian V. Nielsen (59)
3. december : Jonathan Simonsen (28) – Mark Fuchs (42) – Nils-Bro Müller (68)
4. december : Karl Gustav Breum (11) – Christian Gregersen (11)
5. december : Frederik Philipsen (24) – Christian G. Møller (29)
6. december : Rebecca Marstrand (13) – Maximillian Johansen (11) – Allan Behrendt (74)

Facebook