Fodbold, Forside

Det er efterhånden et stykke tid siden at HIK har været oppe at snuse til tilværelsen i de to øverste rækker på seniorsiden. Det lykkedes dog Knud Petersen, efter den formentlig mest turbulente ansættelsesproces i HIK’s historie. God fornøjelse med denne uges udgave af Flaskepost fra P. 

Artikelfoto: HIKs oprykkerhold til landets næstbedste række ledet af Knud Petersen. Spillerne er forrest fra venstre : Uffe Bjørn Hansen – Steen Wall Andersen – Bent Klein – Ole Madsen – Ole Frølund – Poul Thorsøe – Anders Hey. I midten Gert Ziener og Henning Ringheim. Bagest : Knud Petersen lænende sig op ad væggen – Jørgen Bang – Ole Jensen

Trænerfyringer – godt stof for Pressen. Træneransættelser – foregår som hovedregel mere stille. Dem forsøger man at holde indenfor murene – der er behov for fortrolighed og tys-tys. Ofte er kandidaten i vælten som træner i en anden klub, hvor han gerne skal kunne slutte og skilles fra med manér. HIK vidste, at man efter 1959 skulle have ny træner for 1. og 2. senior – Ivan Jessen-Petersen havde helt efter bogen meddelt, at han stoppede for at overtage posten i B 1903. En af 1. holdsspillerne, – Erik ”Tiller” Schultz – havde meldt sig på banen og tilbudt på ren amatørbasis at blive træner, når han ved sæsonafslutningen veg pladsen som aktiv spiller på divisionsholdet efter 204 kampe. Det bakkede Fodboldledelsen op. Men HIK havde – og har som i dag – ovenover en Hovedbestyrelse, og her sagde det ene af Fodbolds egne repræsentanter NEJ. Det var Ekstrabladet hurtig til at opsnappe – de anede med rette, at der var optræk til ballade. Fodboldledelsen var parat til at sætte deres mandater ind på at få Erik som kommende træner. Bestyrelsen lige så stålsat på deres nej og på, at de havde den udøvende magt. Seniorformanden synes ikke, han bare kan lade stå til og lade det hele sejle. Så han vover pelsen – tager under hånden kontakt til Knud Petersen. Knud erklærer sig villig til at træne HIKs 1. og 2. senior. Næste skridt for Fodboldformand Friis-Jensen er at kontakte ”Tiller”, der – som den gode HIKer han er, – meddeler, at han ikke ønsker hvervet, når der ikke er fuld opbakning til ham. Så Knud Petersen tiltræder ved årsskiftet. Første kamp under hans ledelse er 6. marts 1960 hvor HIK – dog uden sin nye store stjerne Ole Madsen – klarer 1-1 mod Hillerød. En beskeden start, men da sæsonen slutter i efteråret har HIK sikret sig oprykning til landets næstbedste række, 2. division, med Knud ved roret.

Vi ved ikke hvordan Frits Weiss transporterede sig rundt til kampene som træner og holdleder for HIKs junior- og drengehold i årene op til og i starten af Danmarks Besættelse. Vi gætter på, at det har været på jernhesten – for han boede i Ravnsborggade på Nørrebro. Ivan Jessen-Petersen ved vi var ”scooter-mand” – og bl.a. brugte den til at transportere Jørgen Bang frem og tilbage til træning for KBUs udvalgte Juniorhold. Ravnsborggade var også stedet, hvor tre drenge fra Kastrup over 30 år før Frits boede her, købte en knapbold for 3 kr. 50 øre. En knapbold var omkring 1910 datidens mest moderne form for fodbold – i stedet for en snøre, så sørgede to knapper for, at blæren blev inde i læderet. Knapperne kunne dog ikke hindre en tjørnehæk i at gøre det af med blæren – så man måtte knappe op og fylde med garn i stedet for den oppustelige blære før man knappede til igen. En af Kastrupdrengene anskaffede sig tilmed et par fodboldstøvler. Han var malerlærling – gik under øgenavnet ”Maler-Carl” – så han sørgede for at de blev malet hvide og forsynet med et Dannebrogsflag på vristen. Hvad skal man egentlig med to støvler, når man er udpræget venstrebenet. Sådan tænkte Carl i hvert fald – så han udlånte gladelig den højre til en medspiller under træning og kamp.   

For 5 år siden fik DBU København tilgang af en klub, der kaldte sig Los Amigos. Den stillede udelukkende op i Futsal – det spil, som havde afløst det traditionelle indendørs med bander. Og med pæn succes – for de starter med at vinde Københavnsserien, så året efter er de i DBUs Futsal Liga Øst. Her slutter de efter sæsonen 2013/14 – i afskedskampen besejrer de B 1903 med 20-8 – en travl dag for stillingsføreren. Rigtige københavnere bliver de aldrig – de har basis i det nordsjællandske og bevarer tilknytning også til DBU Sjælland.


Den gamle Tranegård var forsvundet – så der blev plads til en Ny Tranegård. Den blev opført på hjørnet af Tranegårdsvej/Bernstorffsvej og indviet i 1919 som udstillingsbygning. Den fik i 1936 S-stationen som nabo.

Handelsstandens Boldklub – HB – er stiftet for 105 år siden af en gruppe yngre handelsmænd på et møde på Møllers Hotel i Nørre Farimagsgade 57. I virkeligheden er der tale om et fornuftsægteskab mellem Boldklubben Hafnia og personalet fra Firmaet ”Brødrene Dahl”. Formålet var at dyrke fodbold og gymnastik. HB søger KBU om at blive medlem og får straks ønsket efterkommet. I starten optog man kun folk fra handelsbranchen, men i 1915 slækker man på det krav for at få tilgang af ”almindelige” spillere. Navnet bevares dog – ikke mindst fordi det havde god tiltrækningskraft på tilflyttede handelsfolk fra Provinsen. HB er medstifter af Banefondmærket i 1927 – salget af mærket skulle skaffe penge til at forbedre kridtningen, nettene og indhegningerne til kampene i Fælledparken. Mærket kostede 25 øre. HBs klubdragt er et særligt kapitel – de spiller i sort trøje. Og hvorfor nu det ? Jo, for 100 år siden gik kontorfolk med sorte veste og det ville man gerne holde fast i som klubdragt. KBU bøjede sig og tillod HB som de eneste at spille i sort – en farve, der ellers var forbeholdt dommeren. Han – først i nyere tid har vi fået kvindelige dommere – måtte så pænt iføre sig en vest, når HB var den ene part i opgøret. I dag ikke det store problem – nu har dommere med respekt for sig selv en myriade af farvede trøjer og stiller kun sjældent op i sort.

Søndag 28. august 1927 kl. 1 – i dag ville vi sige kl. 13 – skulle ØB og HB mødes i KBUs Pokalturnering. Stedet Idrætsparkens Fodboldbane – entre 2 kr. på 1. parket, 1. kr. på 2. parket. Pressen var på stikkerne – advarede mod, at ”Når Spillerne på Søndag stiller op til Dagens første Pokalkamp, vil Tilskuerne hurtigt opdage, at de er forsynet med Numre. Vi tror, det er klogt gjort, da det utvivlsomt vil hjælpe Tilskuerne til at følge de enkelte Spillere”. Tallene fra 1 til 22 blev bragt i anvendelse – dengang måtte man kun benytte 11 spillere på hvert hold; ikke noget med at skifte blot én reserve ind. Ikke to spillere på banen havde samme nummer. Tallet var anbragt helt oppe på ryggen – var store og tydelige og lette at læse. Konklusionen var, at ideen burde prøves endnu en gang – mere overbevist var man øjensynligt ikke. Når man så læser kampreferatet får man et noget andet syn på det hele. Måske fordi, kampen bestemt ikke var faldet i referentens smag : ”Kampen mellem HB og ØB havde kun samlet nogle få hundrede Tilskuere omkring Idrætsparkens Bane. Den var så sandelig heller ikke mere værd ! Der blev først og fremmest serveret dårligt Spil, og da dette senere udartede til også at blive hårdt, hvorved det sank ned i et 5. Klasses Niveau, er Spillet ikke megen Omtale værd. De færreste af Kampens 22 Spillere havde synderligt Begreb om Boldbehandling : Forwards er ude af Stand til et effektivt Sammenspil, da de aldeles ikke forstår hinanden, og Backs spiller alene Fodbold på den Manér, at de sparker Bolden bort – helst så langt som muligt – hvorefter de sandsynligvis tror, at de har gjort deres Pligt. Det hele var en skrækkelig Omgang, og en ren Tortur at se på. Dertil kom, at Klubberne havde fået den besynderlige Ide, at Spillerne skulle have Numre på. HBs Målmand havde nr. 1 og venstre Wing nr. 11. ØBs Målmand havde nr. 12 og holdets venstre Wing nr. 22. Ideen, der på Forhånd syntes ganske uden rimeligt Formål, minder om Øl og Totalisator, men bidrog til at kaste yderligere et Skær af ”jeg ved ikke hvad” over kampen. Spillerne reduceret til Væddeløbsheste.” Hvordan gik kampen ? Jo, HB lagde for med at komme foran 3-0 – så scorede ØB 3 mål til 3-3, før HB sluttede af med 4-3 scoringen. Fulgt af følgende svada i avisen ”Sidste Fløjt kom som en Befrielse”.

Denne uges kamp – der var kun én – U19 drenge træningskamp mod FC Nordsjællands U18 forbigår vi i tavshed.

Frem til næste onsdag kan følgende forvente med rette at blive fejret af holdkammerater m.v. :
24. februar : Lukas Saltorp (12 drenge 2, 12) – Erik Illgner (14 drenge 3, 14) – Nicolai Knage Nielsen (16 drenge 2, 16) – Jonathan Haber (Senior 4, 21)
25. februar : Kristian Adrian (19 divisionen, 19) – Carlo Brygmann (14 drenge 2, 14)
27. februar : Mathilde Hagihara (13 piger Øst, 13) – Tess Kaufmann (16 piger, 16) – Carl Riis (11 drenge 1, 11) – Mathias Faurschou (13 drenge 2, 13) – Arnt Gustafsson (Supermasters, 57)
28. februar : Jens Brock (æresmedlem, 71)
1. marts : August T. Dorph (14 drenge 4, 14) – August Lentz (11 drenge 3, 11) – Aditya Maurya (11 drenge 4, 11) – Mikkel Harder (19 drenge 2, 18).