Fodbold, Forside

Svend Aage Eriksen debuterede som den første spiller fra Lolland-Falster på det danske fodboldlandshold i 1928

 

For 95 år siden i 1923 spillede Danmark 4 landskampe – og vi havde dengang kun ét landshold, herrernes A-landshold. Vi lagde ud med at tabe ude til Tjekkoslovakiet 0-2, men vandt så de 3 andre : 3-2 over Schweitz, 2-1 over Norge og 3-1 over Sverige. Fem år efter – 90 år tilbage i 1928 – spillede vi efter helt samme model også 4 landskampe. Igen lagde vi ud med et nederlag. Denne gang til Holland 0-2. Senere tabte vi også 1-2 til Tyskland, – men de nordiske lande kunne vi stadig kanøfle. Norge besejret 2-1 og Sverige 3-1.

Det kan være en stor udfordring at forsøge at beskrive københavnsk fodbold for 90 år siden i 1928 – for den enligt tilgængelige DBU-årsberetning hos DBU København fra det år lider af, at der er sakset i beretningen netop i afsnittet om årets gang hos KBU. Man kan dog være rolig – for i de bevarede fragmenter kan man læse, at man i sit 25. jubilæumsår, som 1928 er for KBU, har været i uafbrudt stadig udvikling. Fra starten i 1903 på 10 klubber, 2.246 medlemmer og blot 25 hold fordelt på 4 rækker med 99 kampe på et helt år – er man nu 25 år efter 30 klubber, 11.047 medlemmer, 181 hold fordelt i 16 rækker med nu 1.170 kampe. I dag er vi i DBU København ved seneste årsskifte 41.375 medlemmer fordelt på 147 klubber og 1.827 hold.

Heldigvis er der andre kilder. Her kan man læse, at KBU besluttede at udvide Mesterskabsrækken – de 5 ordinære deltagere (KB, Frem, AB, B 93 og B 1903) skulle fremover dyste mod mindst 1 ekstraordinær fundet fra sæson til sæson. Også dengang var der evig debat om hvordan turneringen skulle se ud i toppen. Helt som vi i dag diskuterer om 12 hold i Superligaen nu også er det rette, om 2. division skal være opdelt i øst og vest, 3-delt (som nu) eller landsdækkende. Samtidig indførtes regler om hvordan man kunne avancere fra ekstraordinær til ordinær deltager – man skulle belønnes for enten øjeblikkelig stor sportslig styrke eller vedvarende stabil sportslig styrke på et rimeligt højt niveau bedømt ud fra sine tilspillede placeringer i Mesterskabsrækken. FCK ville dengang ikke være i fare for at rykke ned. Samtidig skulle næstbedste række, A-rækken, udvides til 12 hold. Man havde op til 1928 for første gang oprettet en landsdækkende DBU-mesterskabsturnering. Her deltog de 7 bedste københavnske hold – de spillede altså både i DBUs turnering og samtidig i deres københavnske række! De 7 udvalgte københavnere var de 5 store samt Fremad Amager og HB. Hvem blev så dansk mester, da turneringen sluttede i sommeren 1928 – tja, det kunne man ikke enes om. At det var en københavner var der dog ikke tvivl om. B 93, B 1903 og Frem havde hentet lige mange point – og man havde endnu ikke haft behov for at tælle målscore, så den regel var ikke med i reglementet. Man havde hidtil klaret sig med at spille omkampe – men det ville jo betyde hele 3 kampe her og stadig ikke garanti for at finde en vinder, hvis de 3 slog hinanden på skift. Så det blev til en 3-deling. Alle 3 kunne kalde sig dansk mester i første sæson for DM.     

KBU fejrer 25 års jubilæet med bykamp mod Hamburg – man mødtes både hjemme (KBU tabte 0-2) og ude (KBU vandt 3-1). Dengang regnede man ikke udebanemål vigtigere end mål scoret på hjemmebane – ellers havde KBU stået som samlet vinder. Dertil naturligvis en vellykket fest afholdt på jubilæumsdagen hos Den kgl. Skydebane. Som en ekstra jubilæumsgave til sig selv bestemte KBU, at 25 % af nettooverskuddet ved omkampe i pokalturneringen fremover skulle tilfalde KBUs kasse. Yderligere beroliget over den manglende del af årsberetningen bliver man, da der som det sidst bevarede kan læses, at sammenlignet med nærmest forudgående år var der tæt ved uforandrede forhold. Man kunne så af KBUs egen årsberetning med dens mange tal og oversigter læse, at Kastrup Boldklub og Olympia – en ny klub med det populære navn, for man havde for ca. 20 år sagt farvel til sin første klub med det navn – kom til, fordi Ydun Amager havde taget navneforandring til det. Og så flyttede KB til Peter Bangsvej i år for 90 år siden.

Alt var dog ikke lutter idyl i jubilæumsåret. En konkurrent dukkede nemlig op i 1928. For man måtte i KBU tage stilling til det nydannede Dansk Arbejder Idrætsforbund (DAI). Egentlig ikke så svært – for i KBU ville man ikke have klubber med politiske formål. Derfor fik KBU-klubberne en rimelig – efter KBUs vurdering – tid til at overveje, om de ville blive hos KBU eller gå over til DAI. Dobbelt-medlemskab ville man ikke acceptere.

En række klubber, der ikke allerede var medlemmer af KBU, havde slået sig sammen og stiftet Småklubbernes Sammenslutning (kaldet ”SS”) i 1926. Godt at ”SS” fra 1928-turneringens start tog navneforandring til Arbejdernes Boldspil Union, ABU. ”SS” kom jo tiåret efter til at stå for noget ganske andet syd for grænsen og ikke nær så fredeligt som fodbold med rødt politisk islæt. I 1929 tager ABU så selv navneforandring til Dansk Arbejder Idræt (DAI) – foranlediget af, at man vil have al arbejderidræt samlet under samme hat i ét Forbund. Mange har siden valgt at melde deres nystartede fodboldklub ind i DAI i første omgang – også selv om de ikke følte noget særligt for arbejderbevægelsen eller ”det røde” i dansk politik. En del er blevet, men der er også gennem årene mange, der har søgt over i KBU og nu DBU København for at få større sportslige udfordringer.

DAI-fodbold lever også i dag – og der er indgået et formelt samarbejde mellem DBU København og DAI. I de udendørs turneringer har man aftalt eksklusiv spillerbenyttelse – hvilket betyder, at enten spiller man for en DAI-klub i DAIs turnering eller også spiller man for en DBU København-klub i DBU Københavns turnering, men ikke både-og. Der er dog mulighed for dispensationer – ikke mindst set i lyset af, at DAI ikke kan udbyde helt det samme udvalg af turneringer, som DBU København kan. Karantæner overføres også mellem DBU København og DAI – så den enkelte spiller ikke bare kan slippe ud af klemmen ved at skifte over fra DAI til DBU København eller omvendt og spille videre. På Futsal er der et endnu mere udtalt samarbejde – DBU København og DAI har en fælles Københavnsserie for herrer. Og herfra kan DAI-klubber – efter dog først at have løst DBU København-medlemstilhør – kvalificere sig til DBUs Futsal Liga Øst og reelt blive dansk mester i Futsal.

HIK har aldrig været turen om af SS, ABU eller DAI. KBU havde også haft mulighed for at undgå konkurrencen. For SS indledte i 1926 drøftelser med KBUs formand Leo Frederiksen – med formanden for Danmarks idræts Forbund, Oberst Sander, som bisidder eller som man nok i dag ville kalde ”mægler”. Ønsket var at KBU opretter en C-række til disse småklubber. KBU nægter og opfordrer i stedet for til, at SS beder sine klubbers spillere melde sig i de eksisterende KBU-klubber, der burde kunne optage flere, og dernæst opløse sine klubber. Det forslag synes SS ikke så uventet ikke om og starter derfor sin egen turnering. I 1927 beslutter man fra 1928/29 turneringens start at tage navneforandring til Arbejdernes Boldspil Union (ABU) – ikke mindst på opfordring fra daværende redaktør af Socialdemokratens Sportstidende, Aage Hermann, der lokkede med, at så kunne man nok få økonomisk tilskud fra Fagbevægelsen. Blandt de klubber, der starter i SS, men som senere melder sig ind i KBU finder vi Hvidovre, Vanløse, Heimdal og Hellas udover FIX, der var en af hovedarkitekterne bag SS.

Ugens hold : U13 piger Øst, der ude slår Snekkersten 6-2.

Fødselarerne :
8. marts : Stine Pedersen (Kvinde 7M), Jacob Scheel (14), Oscar Juhlin (15)
10. marts : Diana Andersen (Kvinde 7M og DBU Københavns næstformand), Alexander Pietrangeli (12), Ludvig Hertz (13), Thomas Martin (15), Nidal Taha (17)
12. marts : Oscar Vedel Jepsen (18)

13. marts : Gustav Alwen (16)

14. marts : Frederik Vorting (12), Alexander Q. Jørgensen (14), Abderrahmane El-Amri (15), Daniel E. Sørensen (17), Povl Kjølbye (19)