Fodbold, Forside, Generelt

Fotos: Ole Tradsborg. 

Efter en sejr på 1-0 over AB Tårnby i den første turneringskamp, måtte HIK ser sig slået ud af Pokalturneringen tirsdag d. 2. september mod vores naboer fra Skovshoved. En tæt og fysisk kamp endte 0-0 og gik hele vejen til straffespark, hvor skovserne vandt 4-3.

Som et plaster på såret fik HIK’s unge hold masser af ros i den TV transmitterede kamp, hvor der var stor fokus på et klart straffespark på Jonas Hebo, der ikke blev dømt og et uforståeligt underkendt mål scoret af vores unge angriber Yussuf Salech.


Alexander Hasmark Jensen stod en stor kamp i HIK-målet.  

Når det er sagt, kan vi egentlig kun bebrejde os selv, for i den ordinære spilletid skulle HIK have scoret et 2-3 mål, blandt andet ved et par friløbere, som vi normalt får omsat til scoringer. Men en storspillende Skovshoved målmand stod i vejen.

Nu handler det 100% om at holde vores niveau i turneringen, hvor vi i første omgang møder Roskilde KFUM på udebane lørdag kl 13.30, og sidenhen Skovshoved – igen – i Gentofte Sportspark. Til Derbyet fredag aften kl. 19.00 håber vi, at så mange HIK’ere som muligt vil indtage de 500 pladser i Gentofte Sportspark, for vi har brug for støtten.

Til kampen på fredag har vi gjort bagende-tribunen til en ”Ungdomstribune”, hvor vi har inviteret alle ungdomsmedlemmer i HIK til at skabe stemning og glade dage.

Øvrige billetter skal købes på boldbillet.dk – KØB HER 

Anton Pedersen træner i Wycombe Wanderes

HIK’s centrale forsvarsspiller, Anton Pedersen er på en uges prøvetræning hos engelske Wycombe Wanderes.

20 årige Anton Pedersen er på kontrakt i HIK, men har fået lov til at forsøge at spille sig til en kontrakt i den engelske Championship klub, hvor han i slutningen af ugen også skal spille en kamp for klubben.

”Vi vil rigtig gerne være en klub, der giver vores spillere de her muligheder, og det bliver hverken første eller sidste gang, at det sker” forklarer HIK’s cheftræner Kristoffer Wichmann.

I 2019 lykkedes det for HIK’s daværende, unge målmand Lukas Jensen at få en kontrakt med Burnley  i Premier League efter et træningsophold.

”Vi er en ambitiøs 2. divisionsklub, men de fleste spilleres drives af et ønske om at nå op på det højest mulige niveau, og kan vi som klub hjælpe til med det, ja, så gør vi det gerne”, siger Kristoffer Wichmann, der mener, at han har erstatningerne på plads, hvis det skulle lykkes den unge forsvarer at få en kontrakt i Wycombe Wanderes.

HIK spiller imod Roskilde KFUM på udebane lørdag kl. 13.30.