Fodbold, Forside, Håndbold, Tennis

Kære medlem

Nu har du mulighed får at lave aktiv træning, mens dine børn selv træner håndbold, fodbold eller tennis i HIK.

I samarbejde med Gentofte Kommune og TwinSpirit tilbyder HIK nu interesserede forældre at komme i form med gratis funktionel træning hver torsdag fra kl. 17-18 ved aktivitetsbanen ved Ungdomsskolen over for HIK Tennis.

Første træning er d. 24/9. Du tilmelder dig ved at sende en sms til Annette Sørensen fra Twinspirit på telefon 27250027.

Mere om projektet:

Gentofte Kommune og Opgaveudvalget ”En Times Motion Dagligt” ønsker at igangsætte et pilotprojekt, der kan få flere forældre til småbørn til at dyrke motion – en af de målgrupper, der er mindst aktive. I den forbindelse ønsker vi at samarbejde med jer ift. kommunikation og rekruttering af forældre.

Baggrund og beskrivelse af idéen:

En stor gruppe forældre sidder ned og venter mens deres børn spiller håndbold, fodbold og tennis. Denne tid kan benyttes til forældrenes egen motion, men kun få udnytter muligheden. For at hjælpe lidt på vej organiseres gratis træning på det nye aktivitetsareal ved Ungdomsskolen. Det overvejes også om der skal tilbydes familiehold i weekenden, hvor forældre og større børn kan styrketræne samtidig.

Du kan læse mere ved at trykke HER.