Fodbold, Forside

Lørdag leverede HIK’s 1 senior et imponerende resultat, da holdet i Gentofte Sportspark vandt 2-1 over det svenske 1 divisionshold Landskrona. Svenskerne er blandt favoritterne til at rykke op i Allsvenskan, og holdet viste sig da også at kunne presse HIK til det yderste.

 

Det var en kamp med mange chancer, og det havde ikke været ufortjent hvis  Landskrona allerede var kommet foran efter 20 minutter efter både et stolpeskud og et par ”direktører”. Men HIK’s målmand Esben Madsen havde flere fantastiske redninger inden for kort tid.

HIK sled sig ind i kampen og havde fine angreb før Mathias Mejer sparkede bolden flot ind fra en spids vinkel.

 

Landskrona fik udlignet i starten af 2. halvleg og havde derefter stor kontrol på kampen. Defensivt var HIK presset, og man må konstatere, at holdet var udfordret på både tempo og fysik i duellerne. Ikke desto mindre lykkedes det HIK at vinde kampen, da Andreas Smed scorede sejrsmålet i 89. Minut. Målet blev sat op efter hurtigt spil over venstre kant, hvor Adam Riis og Mathias Mejer kombinerede perfekt før Smed sparkede det flade indlæg over stregen. I øvrigt på et tidspunkt, hvor HIK pludselig spillede bedst.

 

Samlet set en lidt heldig sejr, men også en god og lærerig præstation, hvor vi trods et stort pres formåede at spille os til chancer via fine kombinationer.

 

Startopstilling: Esben Madsen, Lasse Pedersen, Kristoffer Wichmann, Christian Møller, Mathias Mejer, Mathias Olsen, Jonas Hebo, Martin Andersen, Rasmus Johansson, Jonathan Nielsen, Andreas Smed

 

Indskiftning: Wilson Henningsen, Lucas Bille Christoffersen, Adam Riis

 

Afbud: Carl Lange, Ahmed Iljazovski, Gustav Therkildsen