Fodbold, Forside

HIK Fodbold er for tredje år i træk blevet tildelt DBU’s B-licens. Det betyder at HIK på drengesiden fortsat er indrangeret som ét af de 26 bedste talentudviklingsmiljøer i Danmark. 

Stærk organisation 

“Vi er glade og utroligt stolte af igen at få tildelt DBU’s B-licens. B-licensen skal ses som anerkendelse af det hårde arbejde som alle klubbens spillere, trænere og ledere yder hver dag. Vi er stadig en ny B-licens klub, og er bevidste om at vi stadig har flere områder hvor vi skal og vil forbedre os” udtaler talentsportschef Philip Hansen.

B-licensen betyder at HIK i U17- og U19 rækkerne bliver indplaceret i den næstbedste, landsdækkende række, 1. division. U13-U15 bliver som minimum indplaceret i DBU Københavns næstbedste række.

DBU har i tildelingen særligt lagt vægt på, at vi i HIK har en stærk organisation og at de nødvendige ressourcer til at drive en talentafdeling både tidsmæssigt, økonomisk og personelt er til stede.

Du kan se alle licensklubber og læse om licenssystemet her: DBU Drengelicens