Fodbold, Forside

1. maj overtager nuværende medlem af Fodboldudvalget, Allan Hansen (nummer 6 fra venstre i bagerste række), efter Thomas Kristensen, der tager videre til en stilling i DBU.

Kendt og erfaren afløser
De fleste vil kende Allan Hansen fra HIK’s Fodboldudvalg, hvor han de seneste to år har ydet en stor indsats sammen med udvalgets øvrige medlemmer.

Allan har i det hele taget været en aktiv del af foreningslivet i Gentofte Kommune i en årrække, først omkring Gentofte Svømmeklub og siden HIK Fodbold, hvor sønnen Jonas i mange år har spillet.

Omrokering på arbejdsopgaver
Den nye daglige leder betyder samtidig en mindre omrokering på arbejdsopgaver. Jackie Nissen får udvidet sit sportslige ansvar, og kommer således til at håndtere alle bredde- og børnehold, men afgiver i stedet visse administrative forpligtelser.

Der bliver mulighed for at hilse på Allan og tage afsked med ’TK’ onsdag d. 25. april, hvor der fra 17-19 bliver budt på en øl eller sodavand i Café HIK.