Fodbold, Forside

HIK Fodbold skifter pr. 1/3 medlemssystem fra Halbooking til DBU’s systemer. Overgangen sker for at effektivisere administration og kommunikation for fodboldafdelingen, som fremover vil arbejde i ét IT system i stedet for tre.

Automatisk kontingentopkrævning

HIK Fodbold har hidtil benyttet sig af Halbooking til medlemsadministration, Holdsport til kommunikation og DBU’s systemer til kamprelaterede aktiviteter.

Det har medført en masse unødig administration, og derfor samles aktiviteterne nu under én paraply.

Alle nuværende medlemmer af HIK Fodbold vil derfor blive opkrævet via. deres DBU-login 1. marts. Eventuelt tilgodehavende fra Halbooking er lagt ind på det enkelte medlem, og alle medlemmer vil således automatisk blive tildelt en rabat svarende til det beløb, når man første gang skal betale dit kontingent i DBU-systemet.

Sådan kommer du i gang

Du får tilsendt et betalingslink via e-mail, som du skal benytte for at tilmelde dit betalingskort første gang.

Når du har tilmeldt dit betalingskort, trækker vi kontingent på dit kort hvert halve år –  marts og september. Du får naturligvis en notifikation 7 dage inden, hvis der skulle være sket ændringer.

Du bedes sørge for at dine personoplysninger er opdateret på Kampklar eller via dit login på dbu.dk, så vi altid kan komme i kontakt med dig.

Hvis du endnu ikke har oprettet en profil kan du benytte disse guides på DBU’s hjemmeside.

Vil du opdatere dine personoplysninger eller har du glemt dit brugernavn/adgangkode til dbu.dk, så benyt dette link.

Automatisk kontingentopkrævning via betalingskortet er obligatorisk – du kan således ikke længere betale via Betalingsservice.

Sikkerheden er i top 

Dine kortoplysninger behandles fortroligt og sikkert af QuickPay og Clearhouse, der står bag betalingsløsningerne. Hverken HIK eller DBU har således adgang til dine oplysninger.

Kampklar

Overgangen betyder samtidig, at kommunikation fra trænere og holdledere overgår til DBU’s kommunikationssystem, Kampklar, i stedet for Holdsport. Alle nuværende medlemmer er allerede oprettet på deres respektive hold i Kampklar, ligesom nye medlemmer automatisk vil blive flyttet ind på det rigtige hold.

DBU IT vil inden længe have en introduktionsvideo klar til systemet, som har mange funktionsmæssige lighedspunkter med Holdsport. Indtil da kan spørgsmål rettes til Daglig Leder, Thomas Kristensen, på tk@hik.dk