Fodbold, Forside, Generelt

HIK indledte forårssæsonen med en 1-0 sejr i et spændende og tæt opgør med Frem. Hele 597 tilskuere havde fundet vej til Gentofte Sportspark, hvor Jonas Hebo allerede efter 7 minutter scorede på et indlæg fra Jeppe Brandrup. HIK spillede klart bedst og mest målrettet i 1. halvleg og med lidt held havde holdet ført 2-0. I pausen skiftede Frem system, fik vinden i ryggen og spillede ganske enkelt bedre. HIK var med i kampen, men det blev i højere grad en forsvarskamp – og det var yderst tilfredsstillende, at Esben Madsen holdt buret rent i alle 90 minutter.

Der var debut til Jeppe Brandrup, Sebastian Calsén, Isak Tånnander og Aksel Uzan. De to sidstnævnte er begge er kommet fra vores eget U19 hold. Desværre måtte Aksel Uzan modtage et rødt kort (efter 2x gult) i de sidste minutter af kampen.

Status er, at HIK med sejren i her i runde 17 har 23 points – ligesom B93, Slagelse og Frem. Sidstnævnte ligger på den eftertragtede 6. plads, som giver adgang til Oprykningsspillet efter runde 22. Der er altså fem kampe tilbage at hente points i. Det bliver noget af en gyser.

Foto: Preben Pathuel.