Fodbold, Forside

HIK Fodbold har indgået samarbejde med den lokale catering virksomhed, Gentofte Køkken & Catering på Gentoftegade.

GKC skal bl.a. forsyne HIK’s elitehold med lækre sandwiches og friske pastasalater på de mange udebaneture til Fyn og Jylland, ligesom tilskuerne på Gentofte stadion, kommer til at nyde godt af Kokkens evner ved grillen.

Det har været vigtigt for HIK Fodbold at få en samarbejdspartner, der kan levere ernæringsrigtig mad til vores spillere til de lange busture. I Gentofte Køkken & Catering har vi fået en lokal samarbejdspartner med erfaring i at bespise elitesportsudøvere.

Indehaver, Ronaldo Moura, fortæller om GKC’s motiver for samarbejdet:

”Gentofte Køkken & Catering vil være Gentoftes sunde og nemme alternativ i en travl hverdag. HIK gør et stort arbejde for Kommunens børn og unge. Det ønsker vi at bakke op om, og med denne aftale kan vi hver især fokusere på de ting, vi er gode til: HIK til at spille fodbold, og Gentofte Køkken & Catering til at lave den rigtige mad til aktive børn og unge”.

Aftalen gælder i første omgang til udgangen af 2017, og inkluderer blandt andet også medlemskab af HIK Erhvervsklub.