Fodbold, Forside

Kampen i 3. runde af DBU Pokalen mellem HIK og Silkeborg IF skal spilles om, da straffesparkskonkurrencen blev afviklet i strid med reglerne. 

Forkert kampafvikling 

HIK indsendte efter besked fra Divisionsforeningen om den forkerte afvikling, torsdag en protest, som Fodboldens Disciplinærinstans altså har valgt at afgøre ved, at hele kampen skal spilles om.

HIK Fodbolds formand, Lone Falsig, udtaler om afgørelsen:

“HIK Fodbold har modtaget afgørelsen fra Fodboldens Disciplinærinstans. Der kunne fra vores synsvinkel være to udfald, eftersom kampafviklingen ikke forløb efter reglementet: ny straffesparkskonkurrence eller ny kamp. Derfor accepterer vi afgørelsen, og glæder os til at byde Silkeborg IF velkommen igen.”

Der er endnu ikke fastsat en ny dato til afvikling af kampen.