Fodbold, Forside

HIK afvikler i uge 27 og 32 den populære fodboldskole, HIK Skillz Camp, for U7-U14 spillere.

 

 

Ugens program

 

Ugen byder på træning fra mandag-fredag kl. 10-15.00, hvor HIK’s trænere har planlagt et spændende program for børnene.

Der vil være mulighed for, at børnene kan møde ind kl. 08.00 til lækker morgenmad, hvor der derefter vil være planlagt sjove aktiviteter frem til kl. 10.00.

Hovedsponsoreren, Ronaldos, leverer morgenmad og frokost hele ugen.

 

HIK Skillz Camp vil have fokus på finter, tricks og alternative afslutninger.

Der vil dagligt blive gjort brug af multibanen, hvor deltagerne vil spille 3v3 eller 4v4 med fokus på at sætte sin direkte modstander.

Panna-banen vil blive taget i brug, hvor fokus vil være at lave tunnel på sin modstander.

Der skal selvfølgelig også scores en masse mål, her vil fokus være på forskellige afslutningsformer, samt afslutninger efter forskellige spilsituationer.

 

HIK har inviteret 2 af Danmarks bedste freestylers, MS Freestyle, som vil komme og vise spillerne tricks og finter.
Derudover vil Rasmus Johansson og Lukas Christoffersen komme og være gæstetræner.

 

Så hvis du vil lære at spinne som McGeady, lave elastico som Ronaldinho, eller bare have en fed fodbolduge, så er HIK Skillz Camp lige noget for dig!

 

Praktisk information

 

Tilmelding sker via MobilePay til 12397. Husk at anføre navn, årgang, tøj str., og i hvilken uge i ønsker at deltage.

Tilmelding foregår efter først til mølle princippet, da der er begrænset antal pladser.

Prisen for deltagelse er 1.995 kr.

 

Ved tilmelding inden 1. marts vil prisen være 1.795 kr.

 

Dette beløb går til morgenmadsbuffet fra Ronaldos, samt et Adidas-spillersæt (overdel,
T-shirt, shorts og strømper), som alle spillerne vil få udleveret på 1. dagen.

 

På gensyn til en uge fyldt med en masse tricks, finter og afslutninger.