Fodbold, Forside, Generelt

Mandag d 28. Januar afholder HIK’s 1 senior træning for vores U12 og U11 spillere på stadion.

Det er en ny klubevent, som vi gerne vil gennemføre flere gange hvert halvår.

Cheftræner Kristoffer Wichmann har lagt træningsprogrammet og forestår træningen sammen med spillerne. Der er er garanti for en indholdsrig og intens træning, hvor der ikke vil blive sparet på de gode råd og fif fra vores professionelle spillere til spillerne i de to årgange.

Vi beder alle forældre og spillere om at være klar på stadion præcis kl. 17.00, hvor vi mødes  inde på banens midte.