Fodbold, Forside

Igen i år blev der afholdt Madsby Pigecup i Pinsen, hvor de fleste bedste danske pigehold deltager. HIK deltog med 75 piger fordelt på 6 hold og var dermed den 4. største klub til stævnet.

Her blev kæmpet bravt og spillet en masse god fodbold og vigtigst af alt, der blev hygget på tværs af alle årgange. Resultatmæssigt blev der hjembragt et par bronzemedaljer samt en et sæt sølvmedaljer til U13-1, der efter en intens kamp tabte knebent 2-1 til Horsens’ elitepiger. 

HIKs pigeformand, Kim Meurs-Gerken, roser turens hjørnesten, trænere og forældre- og lover at HIK vender stærkere tilbage næste år:

“Vi er tilbage næste år med endnu flere piger og endnu flottere spil. Tak til trænere og alle de frivillige forældre, der var med til at sørge for en festlig pinse i Madsby”. 

Tillykke med et flot stævne til alle HIK-piger.