Forside, Tennis

Bliv i forhallen til klokken har ringet – og ja den ringer både på halve og på hele timeslag.

Glæder vi os til at komme på banen – ja selvfølgelig gør vi det, og selvfølgelig kan vi næsten ikke vente på, at klokken har ringet.

Ringer klokken mon overhovedet – ja det gør den heldigvis nu, hvor vi også har fået en klokke ved bane 5, 6 og 7. Den ringer dejlig højt og tydeligt, og den høres fint i forhallen i lighed med klokken, der ringer på hele timeslag for bane 1 til bane 4. Så nu ringes der altså både på hele og halve timeslag. Dejligt.

Så af hensyn til dem, der spiller på bane 4 og bane 5, går vi nu alle sammen først ind, når klokken har ringet.  Og hvorfor så det – jo fordi det er så vældig ærgerligt, at de sidste 5-8 minutter af den dyrebare time bliver forstyrret af alle de ivrige, der har svært ved at vente.

Lad os glæde hinanden og overholde den simple regel det er, at vi ikke går ind i hallen, før klokken har ringet, og lad os hjælpe hinanden med at huske på det, når vi står ude i forhallen og næsten ikke kan vente.

Lad os undgå de kedelige meningsudvekslinger, der opstår når spillerne på bane 4 og 5 efter at have trukket vejret dybt i flere minutter bryder ud i mere eller mindre heldige bemærkninger til os, der står og hyggesnakker halvvejs inde på deres bane, og som vi nogen gange besvarer med en mere eller mindre uheldig bemærkning frem i stedet for bare at sige UNDSKYLD.

Ingen bryder sig om at blive irettesat – hverken store eller små – så lad os undgå disse situationer ved at blive i forhallen til klokken har ringet.

Og ja – så er der alle os, der ikke selv spiller, men har nogle dejlige børn, der spiller – lad os lade børnene selv finde hen til døren, når klokken har ringet. Kan de ikke det, eller er det livsnødvendigt at få talt med træneren, ja så lad os hjælpe med at bevare den gode stemning – ved ikke at gå ind i hallen før klokken har ringet – og lad os skynde os ud igen.

Mange tak for opbakningen.

Venlig hilsen Jeres Tennisudvalg.

logoTENNIS