Forside, Tennis

I den forgangne uge blev der spillet Danske Mesterskaber for Herrer og Damer i Skovbakken. I den forbindelse lejede HIK et sommerhus i nærheden af Århus, hvor nogle af HIKs spillere, samt trænere overnattede.
Der blev ydet en stor indsat på banerne, Emilie Haakansson slog tredjeseedede Mathilde Tranberg i en velspillet kamp inden hun måtte se sig besejret af Maria Jespersen. Maria slog i øvrigt også Martha Stemann ud i første runde. Også Mia Schmidt-Jørgensen spillede sig videre fra hovedturneringens første runde. Desværre tabte hun til HRTs Ida Hasselbach i en tæt kamp der endte 64 i tredje i Idas favør.
Hos herrerne manglede vores bedste spillere, men et par af juniorerne fik dog gjort opmærksomme på sig selv. Både Carl-Emil Overbeck og Andre Meinertz spillede sig flot igennem kvalifikationen. På deres vej slog de begge dygtige spillere, inden de blev besejret i hovedturneringens første runde.
Anton Davidsen spillede også fint, men tabte i hovedturneringens første runde. Endvidere spillede HIKs træner Christopher Raben sig igennem kvalen og vandt første runde, inden han måtte se sig slået af Tobias Lentz fra Skovbakken.
Hannah arbejdede hårdt, som det ses på billederne og det gav bonus, hun spillede en vanvittig flot turnering, hvor hun både slog Maj Grage, som lige er udtaget til Fed Cup holdet og Maria Jespersen fra Gtk og vandt guldet og Titlen DM SENIOR MESTER 2017.
Alt i alt en solid præstation og hyggelig tur til det mørke Jylland.

 

logoTENNIS