Generelt, Tennis

 

Never2Late

Motionisttræning for klubbens seniorer

inde oktober – december 2018.

 

Der udbydes endnu engang hold på rent C niveau (begyndere og meget lidt øvede).

Både A og B spillere kan melde sig til resten af holdene, hvorfor I på disse hold må påregne at komme til at træne med spillere af blandet niveau (A og B).

 

Tak fordi I læser hele opslaget, før I tilmelder, så vi undgår at nogen tilmelder sig på et forkert grundlag.

HIK tilbyder endnu engang en god og alsidig træning til klubbens seniorbreddemedlemmer. Træningen vil være målrettet de spillere der er tilmeldt det pågældende hold, men spillernes niveau er ikke nødvendigvis ens.
Tanken med forløbet er at lave en sjov, inspirerende og lærerig træning, hvor vi også får pulsen op.

Træningen er baseret på de nyeste trænings principper og fokuserer på de fundamentale slag som forhånd, baghånd, flugtninger, serv og på generelt spil.

 

Træningsforløbet

Michael Tauson står for træningen sammen med nogle af klubbens trænere: Mads, Christian, Nikolina og Charlotte (sidstnævnte tager sig af C- holdene).

Der er 4 spillere og 1 træner på hvert hold, og der trænes en time pr. gang. Man tilmelder sig for perioden 1. 10. 18 til 21. 12. 18. Der er dog ikke træning i uge 42.

I træningen vil der blive individuel instruktion, hvor vi tager udgangspunkt i hver enkelt spillers niveau og fysiske forudsætninger. I forløbet introduceres spillerne til de grundlæggende taktiske og tekniske færdigheder i tennissporten. Desuden vil spillerne få indsigt i kampspil.

Man kan vælge imellem nedenstående hold. Bemærk lige at starttidspunkterne varierer.

 

Never2Late

Motionisttræning for klubbens seniorer

ude oktober – december 2018 fortsat

 

Mandag                  07.30 til 08.30         8 pladser

Mandag                  08.30 til 09.30          8 pladser

Mandag                  18.30 til 19.30          8 pladser

Mandag                  19.30 til 20.30          8 pladser

 

Tirsdag                   07.00 til 08.00          8 pladser

Tirsdag                   08.00 til 09.00        12 pladser (heraf 4 på C-niveau/begynder)

Tirsdag                   13.00 til 14.00          8 pladser (heraf 4 på C-niveau/begynder)

 

Onsdag                   07.00 til 08.00          8 pladser

Onsdag                   08.00 til 09.00        12 pladser (heraf 4 på C-niveau/begynder)

Onsdag                   09.30 til 10.30          4 pladser

Onsdag                   13.00 til 14.00          8 pladser

 

Torsdag                  07.00 til 08.00          4 pladser

Torsdag                  08.00 til 09.00          4 pladser

Torsdag                  09.30 til 10.30          4 pladser

Torsdag                  13.00 til 14.00          8 pladser (heraf 4 på C-niveau/begynder)

 

Fredag                    07.30 til 08.30          8 pladser

Fredag                    08.30 til 09.30          8 pladser

Fredag                    09.30 til 10.30          8 pladser

 

Tilmelding og betaling online via HIK’s hjemmeside i bookingsystemet. Log på som når I skal booke bane og klik på Tennisarrangementer i øverste bjælke. Hvert hold er der beskrevet med ugedag og tidspunkt. Det fremgår desuden, når der er tale om et Begynderhold/C-niveau. Klik på det ønskede hold og tilmeld.

 

Prisen pr. deltager pr. hold kr. 1375 for dagholdene og kr.1650 for aftenholdene og tilmelding er bindende.

Som udgangspunkt er der tale om tildeling af pladser efter først til mølle princippet. Man kan i princippet tilmelde sig mere end et hold, men man kan desværre ikke prioritere hvilket hold man foretrækker, hvis man kun får plads på en af pladserne. Er det sådan, at efterspørgslen er større end udbuddet, fordeler vi tiderne ligeligt imellem de tilmeldte, så flest muligt får glæde af tilbuddet, og flest mulige hold kommer op og stå. Er derikke nok tilmeldinger til et hold, bliver man om muligt tilbudt et alternativt hold, og ikke fyldte hold aflyses. (Hvis der er flere på venteliste på det hold I ønsker, så vælg hellere et andet – der kan ikke sættes begrænsning i systemet for antal personer på venteliste – desværre.)

 

Tildelingen sker efter først til mølle, så man kan desværre ikke regne med at komme på hold med sin ægtefælle/ven/veninde  J, og af samme årsag kan man som tilmeldt på A/B holdene heller ikke regne med, at alle spillere på holdet er på samme niveau. Vi vil dog gerne have en ide om spillernes niveau til en start, så sæt lige kryds i niveau A, B eller C/begynder, hvor A er de mest øvede spillere.

 

Venlig hilsen Seniorudvalget

Nina Rye

Facebook