Forside, Generelt, Tennis
Holger fik en god start på Australian Open, og sin Grand Slam debut, da han i single slog nr. 43 på junior verdens ranglisten Dominic Stephan Stricker fra Schweiz 6-3 7-5, og i double sammen med Valentin Royer fra Frankrig slog Alves/Rodrigues fra Brasilien 7-6(7-1) 1-6 (10-6).
I singlen spillede Holger en god kamp, hvor han i 1. sæt efter at være blevet brudt i sit første serveparti, kom stærkt igen, og spillede efter den plan der var blevet lagt, og vandt 1. sæt 6-3.
I 2. sæt kom Holger foran med et break, og spillede sig frem til tre matchbolde i modstanderens serv ved 5-3 og 0-40. Desværre blev de ikke udnyttet, og da Holger derefter blev brudt til 5-5, var andet sæt helt lige. Her viste Holger god mental styrke og vindermentalitet, da han trods skuffelsen over ikke at have taget en af matchboldene, eller servet kampen hjem, formåede at nulstille og bryde schweizeren til 6-5, og derefter serve kampen hjem til 7-5
Karrierens første sejr i en Grand Slam var i hus, og nu skal Holger i anden runde møde den 2. seedede Bu Yunchaokete fra Kina.
Senere på dagen vandt Holger også sin første runde kamp i double sammen med sin doublemakker Valentin Royer over Alves/Rodrigues fra Brasilien 7-6(7-1) 1-6 (10-6) i en kamp, hvor det afgørende blev, at Holger og hans makker fik den helt rette energi og udstråling i de to tie-breaks der gjorde, at de løftede deres spil, tog ansvar og fik momentum.
Kenneth Carlsen ”down under”

Facebook