Fodbold, Forside

Lone Falsig formand for HIK´s fodboldafdeling har mandag modtaget Nordeas pris som Årets Idrætsleder i Gentofte Kommune. Komiteen bag udnævnelsen består af Borgmester Hans Toft, Jimmi Johannesen (Filial Direktør, Nordea), Jesper Larsen (Villabyernes Chefredaktør), Jørgen Simmelsgaard (Formand, Gentofte Handelsstandsforening) og Bo Bay (SIG repræsentant).
På billedet ses Jimmy Johannesen fra Nordea overrække prisen til den stolte modtager. HIK kan også være stolt idet det er et nåleøje at komme igennem og det er virkelig fortjent at Lone får denne pris. Under overrækkelsen blev det nævnt at Lone er både elite og bredde- orienteret og god til at lytte og forstå alle i afdelingen. Lone takkede for prisen og nævnte uden de ledere hun havde omkring sig i HIK både i fodboldafdelingen og i HIK´s hovedbestyrelse, var det ikke lykkedes at få skabt en så stabil og fremgangsrig afdeling som fodbolden er i HIK. Tillykke til Lone fra os alle i HIK.