Forside, Generelt, Tennis

Never2Late
Motionisttræning for klubbens seniorer
ude 13.maj til 30. juni 2019

Så er det igen tid til at melde sig til Never 2 Late.

Tak fordi I læser hele opslaget, før I tilmelder, så vi undgår at nogen tilmelder sig på et forkert grundlag. 😊

HIK tilbyder endnu engang en god og alsidig træning til klubbens seniorbreddemedlemmer. Træningen vil være målrettet de spillere der er tilmeldt det pågældende hold, men spillernes niveau er ikke nødvendigvis ens. Tanken med forløbet er at lave en sjov og inspirerende træning, hvor vi også får pulsen op.
Træningen er baseret på de nyeste træningsprincipper og fokuserer på de fundamentale slag som forhånd, baghånd, flugtninger, serv og på generelt spil.

Der udbydes også denne gang hold på rent C-niveau som udelukkende er henvendt til BEGYNDERE og meget lidt øvede. Både A og B spillere kan melde sig til resten af holdene, hvorfor I på disse hold må påregne at komme til at træne med spillere af blandet niveau (A og B).

Træningsforløbet
Michael Tauson står for træningen sammen med andre af klubbens trænere: Mads, Christian, Nikolina og Charlotte (sidstnævnte tager sig kun af C-niveau holdene).
Der er 4 spillere og 1 træner på hvert hold, og der trænes en time pr. gang. Man tilmelder sig for perioden 13. 5. 19 til 30. 6. 19. Der er ikke træning Pinse mandag, Kristi Himmelfart og Store Bededag.
På træningen vil der være individuel instruktion, hvor vi tager udgangspunkt i hver enkelt spillers niveau og fysiske forudsætninger. I forløbet introduceres spillerne til de grundlæggende taktiske og tekniske færdigheder i tennissporten. Desuden vil spillerne få indsigt i kampspil.

Man kan vælge imellem nedenstående hold. Bemærk lige at starttidspunkterne varierer.

Mandag 07.30 til 08.30 12 pladser
Mandag 08.30 til 09.30 12 pladser
Mandag 09.30 til 10.30 4 pladser
Mandag 13.00 til 14.00 4 pladser

Tirsdag 07.00 til 08.00 8 pladser
Tirsdag 08.00 til 09.00 12 pladser heraf 4 på C-niveau/Begynder
Tirsdag 09.30 til 10.30 8 pladser
Tirsdag 13.00 til 14.00 8 pladser heraf 4 på C-niveau/Begynder

Onsdag 07.00 til 08.00 8 pladser
Onsdag 08.00 til 09.00 12 pladser heraf 4 på C-niveau/Begynder
Onsdag 09.30 til 10.30 4 pladser
Onsdag 13.00 til 14.00 4 pladser

Torsdag 07.00 til 08.00 4 pladser
Torsdag 08.00 til 09.00 8 pladser
Torsdag 09.30 til 10.30 4 pladser
Torsdag 13.00 til 14.00 8 pladser heraf 4 på C-niveau/Begynder

Fredag 07.30 til 08.30 8 pladser
Fredag 08.30 til 09.30 8 pladser
Fredag 09.30 til 10.30 8 pladser
Fredag 13.30 til 14.30 4 pladser

Tilmelding og betaling online via HIK’s hjemmeside i bookingsystemet.
Log på som når I skal booke bane og klik på Tennisarrangementer i øverste bjælke. Hvert hold er beskrevet med ugedag og tidspunkt. Vær opmærksomme på at det fremgår, når der er tale om et Begynderhold/C-niveau. Klik på det ønskede hold og tilmeld.
Prisen pr. deltager pr. daghold er kr. mandage, torsdage og fredage er kr. 750 og tirsdage og onsdage kr. 875. Tilmelding er bindende.
Som udgangspunkt er der tale om tildeling af pladser efter først til mølle princippet. Man kan i princippet tilmelde sig mere end et hold, men man kan desværre ikke prioritere hvilket hold man foretrækker, hvis man kun får plads på et af holdene. Er det sådan, at efterspørgslen er større end udbuddet, fordeler vi tiderne ligeligt imellem de tilmeldte, så flest muligt får glæde af tilbuddet, og flest mulige hold kommer op og stå. Er der ikke tilmeldinger nok til et fuldtalligt hold, bliver man om muligt tilbudt et alternativt hold. Ikke fyldte hold aflyses. Hvis der er mere end to på venteliste på det hold I ønsker, så vælg hellere et andet – der kan desværre ikke sættes begrænsning i systemet for antal personer på venteliste.

Da tildelingen sker efter først til mølle, så man kan ikke regne med at komme på hold med sin ægtefælle/ven/veninde, og af samme årsag kan man som tilmeldt på A/B holdene heller ikke regne med, at alle spillere på holdet er på samme niveau. Vi vil dog gerne have en ide om spillernes niveau til en start, så sæt lige kryds i niveau A, B eller C/begynder, hvor A er de mest øvede spillere.

Bemærk venligst at pladserne er personlige. Er man forhindret enkelte gange spiller de resterende blot alene. I tilfælde af længevarende skader, bedes man kontakte undertegnede, som vil forsøge at afsætte pladsen til næste på ventelisten. Man kan altså ikke møde op og spille med på andre hold, end det hold hvor man har tilmeldt sig.

Venlig hilsen Nina Rye

Facebook